Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og forskellige andre love\n(Mulighed for fuld fradragsret for indskud på iværksætterkonto)
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 10. december 2008
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og forskellige andre love
(Mulighed for fuld fradragsret for indskud på iværksætterkonto)
[af skatteministeren (Kristian Jensen)]
1.
Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget.
2.
Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 19. november 2008 og var til 1. behandling den 28. november 2008.
Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 6. november 2008 dette udkast til udvalget, jf. SAU, alm. del – bilag 30.
Den 4. november 2008 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 9 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 1 af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3.
Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget udtaler, at Socialdemokratiet støtter det fremsatte forslag til forbedring af iværksætterordninger, fordi partiet støtter målsætningen om flere nye virksomheder i Danmark.
Navnlig i den nuværende situation med tilbageslag i samfundsøkonomien er det vigtigt at tage initiativer, der kan sikre vækst og beskæftigelse.
Under førstebehandlingen af lovforslaget tilkendegav Socialdemokratiet nervøsitet for, at lovforslaget ville kunne medføre stigning i aggressiv skattetænkning, idet muligheden for fradrag i den personlige indkomst og dermed en skatteværdi på op til 59,7 pct. kunne invitere til misbrug.
Den grundlæggende forudsætning for at imødegå et sådant misbrug er en grundig monitorering af ordningens anvendelse.
Skatteministeren har med sit svar på spørgsmål 1 utvetydigt tilkendegivet, at en sådan overvågning af ordningens anvendelse vil finde sted.
Socialdemokratiet kan herefter støtte det samlede lovforslag.
Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af skatteministeren stillede ændringsforslag.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget udtaler, at Socialistisk Folkeparti stemmer imod lovforslaget.
Socialistisk Folkeparti støtter iværksætteri og vil gerne forbedre forholdene for iværksættere.
Spørgsmålet er dog, om det her lovforslag giver flere iværksættere eller bare mere skattetænkning.
Lovforslaget medfører større sandsynlighed for, at topskatteydere, der ved, at de skal overtage et landbrug eller en praksis eller en forretning, de er ansat i, opnår en skatterabat, end at der rent faktisk bliver flere iværksættere.
De midler, det koster staten at indføre ændringerne i lovforslaget, kunne have været bedre brugt over for iværksættere, f.eks. ved flere offentlige midler til forskning og innovation, bedre uddannelsesmuligheder for iværksætterlystne, hjælp til at komme i gang og klare bureaukratiet, bogføringen og kontakten med det offentlige – alt det, der ikke er decideret virksomhedsrettet, men bøvlet, når man starter ny virksomhed.
Socialistisk Folkeparti mener, det er mere målrettede og effektive metoder end de foreslåede ændringer i lovforslaget.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4.
Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Bemærkninger
Torsten Schack Pedersen
V
Karsten Lauritzen
V
Peter Christensen
V
Jacob Jensen
V
Mikkel Dencker
DF
Colette L. Brix
DF
Mike Legarth
KF
Charlotte Dyremose
KF
Anders Samuelsen
LA
nfmd.
Nick Hækkerup
S
John Dyrby Paulsen
S
Klaus Hækkerup
S
René Skau Björnsson
S
Anne‑Marie Meldgaard
S
Jesper Petersen
SF
Niels Helveg Petersen
RV
fmd.
Frank Aaen
EL
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Til § 1
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)
1)
Efter nr. 29 indsættes som nyt nummer
»01.
I § 11, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »indskud«: »på etableringskonto og iværksætterkonto«, og efter »skattepligtige indkomst« indsættes: », jf. 5. pkt.««
[Der er tale om en tydeliggørelse af bestemmelsen]
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)
2)
Nr. 30 udgår.
[Konsekvensændring]
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)
3)
I det under nr. 31 foreslåede § 11, stk. 1, 5. pkt., indsættes efter »dødsfald«: », såfremt dødsboet ikke skiftes og den efterlevende ægtefælle ikke overtager afdødes indskud på iværksætterkonto på de for afdøde gældende betingelser,«.
[Det foreslås, at iværksætterkontomidler beskattes efter reglerne i dødsboskatteloven, når boet skiftes og den efterlevende ægtefælle ikke overtager afdødes indskud]
Til § 2
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)
4)
I det under nr. 2 foreslåede § 9, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., ændres »100« til: »120«.
[Det foreslås, at iværksætterkontomidler beskattes efter reglerne i dødsboskatteloven, når boet skiftes og den efterlevende ægtefælle ikke overtager afdødes indskud]
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL)
5)
I det under nr. 4 foreslåede § 22, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., ændres »100« til: »120«.
[Det foreslås, at iværksætterkontomidler beskattes efter reglerne i dødsboskatteloven, når boet skiftes og den efterlevende ægtefælle ikke overtager afdødes indskud]
Til nr. 1
Der er tale om en tydeliggørelse af bestemmelsen, idet der henvises til bemærkningerne til nr. 3-5.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensrettelse, da der ikke tilføjes et nyt punktum til § 9, stk. 3, men alene sker ændringer i den nævnte bestemmelse.
Til nr. 3-5
I det fremsatte lovforslag er det foreslået, at afdødes ikke hævede iværksætterkontoindskud først reguleres med procenttillæg og afgiftsbelægges med 60 pct. og herefter indgår i dødsboets indkomstopgørelse.
Herved beskattes beløbet to gange.
Den effektive beskatning af de ikke hævede iværksætterkontoindskud vil dermed kunne overstige 100 pct.
Det har ikke været tanken, at den effektive beskatning af afdødes ikke hævede indskud skal overstige 100 pct.
Såfremt boet skiftes og den efterlevende ægtefælle ikke overtager afdødes iværksætterkontoindskud, har tanken derimod været at beskatte afdødes ikke hævede iværksætterkontoindskud med procenttillæg på tilsvarende vis som ved hævning i levende live, hvor indskuddene ikke anvendes til etablering af virksomhed.
Denne situation imødegås med ændringsforslagene.
Såfremt afdøde havde ikke hævede iværksætterkontoindskud, skal disse med procenttillæg medregnes til afdødes skattepligtige indkomst, såfremt dødsboet skiftes.
Herefter beskattes de ikke hævede indskud efter reglerne i dødsboskatteloven.
Der skal således ikke beregnes afgift i denne situation, hvor dødsboet skiftes.
For at opnå den samme effektive beskatning i dødsboet foreslås det, at iværksætterkontoindskud medregnes med 120 pct. af beløbet.
Herved opnås en effektiv beskatning på 60 pct., da dødsboskatteprocenten er 50 pct.
Hvis afdødes efterlevende ægtefælle derimod vælger uskiftet bo og ikke ønsker at overtage afdødes ikke hævede iværksætterkontoindskud, reguleres de ikke hævede indskud med procenttillæg og afgiftsberigtiges med 60 pct.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
Liberal Alliance (LA)
3
Socialdemokratiet (S)
45
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Dansk Folkeparti (DF)
25
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
Sambandsflokkurin (SP)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne
2
Enhedslisten (EL)
4
(UFG)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 71
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsskema og høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (fuld fradragsret for indskud)
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
1. udkast til betænkning
5
Ændringsforslag fra skatteministeren
6
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 71
Spm.nr.
Titel
1
Spm., om ministeren er indstillet på at stille ændringsforslag om indførelse af en revisionsklausul, som indebærer, at lovforslaget vurderes efter 2 år, med henblik på at få belyst provenutabets udvikling samt forslagets virkning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm., om ministeren kan bekræfte, at opgørelse ikke længere foretages, og i givet fald oplyse hvorfor, og hvordan opgørelsen blev foretaget frem til 2006, jf. lovforslagets bemærkninger, hvoraf fremgår, at 2006 er det seneste år, hvor der foreligger endelige optællinger vedrørende fradrag og antal personer, som har benyttet sig af etableringskonti, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om at oplyse, hvordan en opgørelse af fradrag for indskud på iværksætterkonti og antal personer, der benytter sig af ordningen, vil kunne laves i forbindelse med det foreliggende lovforslag, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om regneeksempler, hvor en person indskyder beløb i ordningen og siden hen anvender beløbet til opstart af en personligt ejet virksomhed, og som illustrerer den skattemæssige gevinst, som måtte kunne være forbundet herved, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om at redegøre for konsekvenserne, hvis der hæves indskud, der ikke anvendes til etablering af en ny virksomhed, gerne med eksempler, og herunder redegøre for, om lovforslaget i tilstrækkelig grad sikrer mod skattespekulation, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm., om ministeren er enig i, at det stort set ikke har nogen økonomisk effekt, om man for de opsparede midler leaser/lejer et aktiv eller køber et aktiv, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om, hvad baggrunden er for, at man i dag ikke kan anvende midlerne fra etableringskonto til at lease/leje driftsmidler, når man f.eks. godt kan betale husleje for de opsparede midler, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm., om ministeren senere hen vil fremsætte lovforslag, så iværksætteren for de opsparede midler også kan lease/leje aktiver, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm., om ministeren er enig i, at det er hensigtsmæssigt senere hen at forbedre ordningen, så der for de opsparede midler også kan erhverves leasingaktiver og leases/lejes driftsmidler, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålet og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S.
Spørgsmål 1
Er ministeren indstillet på at stille ændringsforslag om indførelse af en revisionsklausul, som indebærer, at lovforslaget vurderes efter 2 år, med henblik på at få belyst provenutabets udvikling samt forslagets virkning, herunder i hvilket omfang det fører til etablering af nye virksomheder?
Svar
Som jeg tilkendegav under 1. behandling af lovforslaget, vil regeringen gerne finde en model, der giver Folketinget indsigt i anvendelsen af den foreslåede iværksætterkontoordning.
Regeringen vil derfor iværksætte lovovervågning af iværksætterkontoordningen, således at der i efteråret 2011 afgives en redegørelse til Folketingets Skatteudvalg.
Redegørelsen vil kunne indeholde oplysninger om følgende forhold vedrørende indkomstårene 2009 og 2010
a)
Antallet af personer, der har indskudt midler på iværksætterkontoordningen fordelt på de enkelte år i perioden.
b)
Det samlede antal personer, der har indskudt midler på iværksætterkontoordningen i perioden.
c)
Antallet af personer, der har hævet midler fra iværksætterkontoordningen fordelt på de enkelte år i perioden.
d)
De hævede beløb fra iværksætterkontoordningen fordelt på de enkelte år i perioden.
e)
De samlede hævede beløb fra iværksætterkontoordningen i perioden.
f)
Størrelsen af indskud på iværksætterkontoordningen fordelt på de enkelte år i perioden.
g)
Den samlede størrelse af indskud på iværksætterkontoordningen i perioden.
Iværksætterkontoordningen skal have virkning fra og med indkomståret 2009.
Da indskudsåret er forskudt i forhold til indkomståret, vil SKAT først omkring august 2010 have dannet årsopgørelser for indkomståret 2009 for personer, der har indskudt midler på iværksætterkonto med virkning for indkomståret 2009.
Jeg foreslår derfor, at redegørelsen afgives i efteråret 2011, hvor der vil være oplysninger for 2 indkomstår.