Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen\n(Sammenskrivning af læseplan og beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål)
Statutory Text (3 Articles)
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 22. januar 2009
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkeskolen
(Sammenskrivning af læseplan og beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål)
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1049 af 28. august 2007, som ændret ved § 4 i lov nr. 208 af 31. marts 2008, lov nr. 369 af 26. maj 2008, lov nr. 476 af 17. juni 2008 og § 135 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer
1.
§ 10, stk. 3, affattes således
Stk. 3.
Undervisningens indhold skal fremgå af skolernes læseplaner, som godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. § 40, stk. 3.
For fagene i § 5 og § 9, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, skal udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål fremgå af læseplanerne.
Undervisningsministeren udsender vejledende læseplaner.
2.
§ 19 h, stk. 1, 2. pkt., affattes således
Der fastsættes dog ikke trinmål, og læseplanerne skal ikke indeholde beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål.
3.
I § 40, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »læseplaner«: », jf. § 10, stk. 3«.
4.
§ 40, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
5.
I § 44, stk. 8, og § 45, stk. 3, udgår »og beskrivelser«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 2009.