Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Sprognævn\n(Ændring af ledelsesstruktur)
Table of Provisions (18)
Statutory Text (18 Articles)
Fremsat den 30. oktober 2008 af kulturministeren (Carina Christensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Dansk Sprognævn
(Ændring af ledelsesstruktur)
Bemærkninger til lovforslaget
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
§ 1
I lov nr. 320 af 14. maj 1997 om Dansk Sprognævn foretages følgende ændringer
1.
§ 1, stk. 1, affattes således
Dansk Sprognævn er en statsinstitution, som har til opgave at følge det danske sprogs udvikling, at give råd og oplysninger om det danske sprog og at fastlægge den danske retskrivning.
2.
Kapitel 2 affattes således
Kapitel 2
Dansk Sprognævns struktur
§ 4.
Dansk Sprognævn ledes af en bestyrelse på 7 personer, der beskikkes af kulturministeren.
Kulturministeren udpeger 1 medlem af bestyrelsen. 5 medlemmer udpeges af og blandt medlemmer af repræsentantskabet, jf. § 6. 1 medlem udpeges af og blandt Dansk Sprognævns medarbejdere.
Stk. 2.
Kulturministeren udpeger bestyrelsens formand og næstformand blandt bestyrelsens medlemmer efter indstilling fra repræsentantskabet.
Stk. 3.
Bestyrelsen skal sammensættes således, at den samlede bestyrelse repræsenterer sproglig, økonomisk og ledelsesmæssig indsigt.
Formanden skal have sprogfaglig baggrund.
Stk. 4.
Bestyrelsens medlemmer beskikkes af kulturministeren for 4 år ad gangen.
Genbeskikkelse kan finde sted én gang.
§ 5.
Bestyrelsen er Dansk Sprognævns øverste ledelse og har det overordnede ansvar for nævnets virksomhed.
Stk. 2.
Bestyrelsens medlemmer varetager i deres egenskab af bestyrelsesmedlemmer alene Dansk Sprognævns interesser.
Stk. 3.
Bestyrelsen vedtager en gang årligt efter indstilling fra direktøren budget og strategi for nævnets virksomhed.
§ 6.
Repræsentantskabet består af indtil 43 medlemmer.
Heraf udpeges 40 medlemmer af kulturministeren efter indstilling fra organisationer, institutioner, foreninger mv. med interesse for det danske sprog.
Når repræsentantskabet er nedsat, kan det indstille til kulturministeren, at denne udpeger yderligere 3 navngivne medlemmer, som enten kan være personlige medlemmer eller repræsentanter for organisationer, institutioner, foreninger mv. med interesse for det danske sprog.
Stk. 2.
Kulturministeren beskikker medlemmerne for 4 år ad gangen.
Genbeskikkelse kan ske én gang.
Dette gælder dog ikke personlige medlemmer.
Stk. 3.
Repræsentantskabet træder sammen mindst to gange om året.
Ved det første møde orienterer formanden om regnskabet og aflægger beretning om arbejdet i det forløbne år.
Ved det andet møde orienterer formanden om budgettet og strategien for det kommende år.
Stk. 4.
Formand og næstformand for Dansk Sprognævns bestyrelse, jf. § 4, stk. 2, fungerer tillige som formand og næstformand for repræsentantskabet.
§ 7.
Direktøren varetager under ansvar for bestyrelsen den daglige ledelse af Dansk Sprognævn.
Stk. 2.
Direktøren, som ansættes af Kulturministeriet, fungerer som sekretær for bestyrelsen og repræsentantskabet og deltager i møderne uden stemmeret.
§ 8.
Forsknings- og informationsinstituttet varetager det daglige forsknings, rådgivnings- og oplysningsarbejde under ledelse af direktøren, jf. § 7, stk. 1.
Derudover varetager instituttet sekretariatsopgaver for nævnets bestyrelse og repræsentantskab.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2009.
Almindelige bemærkninger
1.
Indledning
Dette lovforslag om ændring af lov om Dansk Sprognævn har til formål at modernisere Dansk Sprognævns struktur og ledelse.
I overensstemmelse med de beslutninger, som blev truffet på baggrund af regeringens sprogpolitiske redegørelse 2003/2004, fik Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab tilført midler til en forstærket indsats for det danske sprog.
Der blev i 2006 for første gang udnævnt en direktør for Dansk Sprognævn, hvilket har medført et behov for nye rammer for kompetencefordelingen mellem direktøren og det nuværende arbejdsudvalg samt repræsentantskabet.
2.
Baggrund
Dansk Sprognævn blev oprettet i 1955.
Den første lov om Dansk Sprognævn blev vedtaget i 1997.
Nævnets virksomhed reguleres endvidere af bekendtgørelse nr. 707 af 4. september 1997 om Dansk Sprognævns virksomhed og sammensætning (sprognævnsbekendtgørelsen), som vil blive revideret, hvis lovforslaget vedtages.
I henhold til den gældende lov om Dansk Sprognævn består nævnet i dag af et forsknings- og informationsinstitut, et repræsentantskab og et arbejdsudvalg.
Forsknings- og informationsinstituttet varetager det daglige forsknings-, rådgivnings- og oplysningsarbejde, herunder f.eks. udgivelse af Retskrivningsordbogen.
Endvidere varetager instituttet sekretariatsopgaver for nævnets arbejdsudvalg og repræsentantskab.
Repræsentantskabet drøfter de overordnede sprogpolitiske spørgsmål og tager stilling til, om retskrivningsændringer har principiel karakter.
Arbejdsudvalget behandler løbende sager, som forelægges af forsknings- og informationsinstituttet.
Formanden for repræsentantskabet, som også er formand for arbejdsudvalget, havde, indtil oprettelsen af stillingen som direktør, ledelsesansvaret for informations- og forskningsinstituttet.
Den daglige ledelse i nævnet blev varetaget af en leder/administrator, som var valgt af medarbejderne.
Denne ledelsesstruktur har imidlertid medført uklarhed om den faglige og ledelsesmæssige kompetencefordeling, hvilket en modernisering af nævnets ledelsesstruktur vil kunne afhjælpe.
Oprettelsen af stillingen som direktør for Dansk Sprognævn pr. 1. maj 2006 har været et første skridt til at opnå en klarere placering af ledelsesansvaret med henblik på at styrke instituttet fagligt, strategisk og organisatorisk.
Sprognævnets repræsentantskab er siden nævnets oprettelse i 1955 gradvist blevet udvidet, i takt med at flere og flere institutioner har vist interesse for nævnets arbejde.
Et bredt og varieret sammensat repræsentantskab har til formål at styrke nævnets forankring i det danske samfund og at sikre, at så mange institutioner som muligt kan inddrages i drøftelserne om den sproglige udvikling.
De seneste års debat om, hvorvidt det danske sprog taber domæne i forhold engelsk, har endvidere skabt et øget behov for at følge med i udviklingen i det danske fagsprog og i dansk sprogteknologi, hvilket har medført et ønske om også at inddrage institutioner, som har kompetencer på disse områder.
3.
Lovforslagets indhold
Med lovforslaget gennemføres en række ændringer af Dansk Sprognævns struktur med henblik på at modernisere Sprognævnets ledelse.
Det nuværende arbejdsudvalg foreslås nedlagt og erstattet af en bestyrelse, som bliver Dansk Sprognævns øverste ledelse med overordnet ansvar for dets virksomhed.
Ansvaret for at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for nævnets arbejde påhviler Dansk Sprognævns forsknings- og informationsinstitut under ledelse af direktøren.
En parallel udvikling er allerede sket i de øvrige nordiske lande, hvor der findes tilsvarende institutioner med en sammenlignelig struktur.
Desuden foreslås antallet af medlemmer af Dansk Sprognævns repræsentantskab øget fra 30 til 40 samt op til yderligere 3 personlige medlemmer, i alt 43.
Hermed er der mulighed for, at flere fagområder kan blive repræsenteret, f.eks. naturvidenskab, sundhedsvidenskab, læseforskning, sprogteknologi og terminologiforskning, ligesom der sikres en større faglig og geografisk bredde i repræsentantskabet, f.eks. gennem inddragelse af det dansk-tyske grænseområde, indvandrerlærerne (dansk som andetsprog) samt dansk i udlandet.
Som nævnt foreslås det i den forbindelse at lovfæste repræsentantskabets mulighed for ud over de nævnte 40 medlemmer at pege på 3 personer, som skal være personlige medlemmer af repræsentantskabet.
Udpegningen af personlige medlemmer er hidtil sket med hjemmel i sprognævnsbekendtgørelsen.
Det har således vist sig at være værdifuldt at kunne tilknytte personer uden for kredsen af udpegende institutioner, fordi de med særlige forudsætninger har kunnet bidrage til nævnets arbejde.
4.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige.
5.
Administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for det offentlige.
6.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
7.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgere.
8.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
9.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ikke EU-retlige konsekvenser.
10.
Høring
Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer
Folketinget, Akademikernes Centralorganisation, Center for Sprogteknologi, Copenhagen Business School, Danmarks Journalisthøjskole, Danmarks Lærerforening, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Forfatterforening, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Magisterforening, Dansk Selskab for Fagsprog og Fagkommunikation, Dansk Skuespillerforbund, Danske Døves Landsforbund, Danske Skønlitterære Forfattere, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, DR, Dansk Sprognævn, Dansk Standard, Danske Dagblades Forening og Danske Mediers Arbejdsgiverforening, Dansklærerforeningen, DANTERMcentret, Det Kongelige Teater, Forbundet Kommunikation og Sprog, EU-institutionernes Sprogtjenester, EU's tolketjeneste, FOA, Foreningen Norden, Forlæggerforeningen, FUHU, Generaldirektoratet for Oversættelse, Grænseforeningen, HK, Håndværksrådet, IT- og Telestyrelsen, Kemisk Nomenklaturforening, Kommunernes Landsforening, Københavns Universitet, Landsforeningen af Voksen- og Ungdomsundervisere (LVU) (afdelingen for indvandrerlærere), LO, Modersmål-Selskabet, Danske Universiteter, Roskilde Universitetscenter, Sekretariatet for danske lektorer i udlandet, Stednavneudvalget, Syddansk Universitet, TV 2, Universitets- og bygningsstyrelsen, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.
11.
Sammenfattende skema
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for det offentlige
Ingen
Ingen
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømøssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Til § 1
Til nr. 1
Med den foreslåede formulering præciseres det, at Dansk Sprognævn er en statsinstitution.
Til nr. 2
Med lovforslaget foretages en ændring af Dansk Sprognævns ledelsesstruktur, hvorfor hele lovens kapitel 2 nyaffattes.
I den foreslåede § 4, stk. 1, fastsættes det, at Dansk Sprognævn ledes af en bestyrelse på 7 personer, der beskikkes af kulturministeren.
Kulturministeren udpeger 1 medlem af bestyrelsen. 5 medlemmer udpeges af og blandt repræsentantskabet, jf. § 5. 1 medlem udpeges af og blandt Dansk Sprognævns medarbejdere.
I den foreslåede § 4, stk. 2, fastsættes det, at kulturministeren efter indstilling fra repræsentantskabet tillige udpeger formand og næstformand blandt bestyrelsens medlemmer.
Den foreslåede § 4, stk. 3, har til formål at sikre, at den samlede bestyrelse besidder den fornødne sproglige, økonomiske og ledelsesmæssige indsigt, idet det specifikt bestemmes, at formanden skal have en sprogfaglig baggrund.
Hermed sikres dels en effektiv drift af nævnets forsknings- og informationsinstitut, dels en høj faglig kvalitet i nævnets arbejde.
I den foreslåede § 4, stk. 4 , fastsættes det, at bestyrelsens medlemmer beskikkes af kulturministeren for 4 år ad gangen, og at genbeskikkelse kan finde sted én gang.
Bestemmelsen indebærer således, at en person kun kan være medlem af repræsentantskabet i maksimalt 8 år i træk, men udelukker ikke, at den pågældende person senere kan beskikkes til repræsentantskabet for en ny periode.
Efter den nuværende lov har det været sådan, at ingen kan beskikkes eller genbeskikkes til medlem af nævnet efter at være fyldt 70 år.
En sådan formulering er ikke opretholdt, hvilket skyldes en hensyntagen til de generelle regler på området, hvor aldersgrænsen på 70 år er ophævet inden for det offentlige.
I den foreslåede § 5, stk. 1, fastsættes det, at bestyrelsen er Dansk Sprognævns øverste ledelse, og at den har det overordnede ansvar, herunder det økonomiske ansvar, for nævnets virksomhed.
I den foreslåede § 5, stk. 2, fastsættes det, at bestyrelsens medlemmer i deres egenskab af bestyrelsesmedlemmer alene varetager Dansk Sprognævns interesser og således skal agere uafhængigt af andre interesser.
I den foreslåede § 5, stk. 3 , bestemmes det, at bestyrelsen en gang årligt efter indstilling fra direktøren vedtager budget og strategi for nævnets virksomhed.
Dansk Sprognævn er omfattet af Finansministeriets almindelige retningslinjer for mål- og resultatstyring af statsinstitutioner samt Finansministeriets regler for statsinstitutioners afrapportering af faglige og økonomiske resultater.
Derfor er der ikke grund til at opretholde den hidtidige bestemmelse i loven om, at beretning og aktivitetsplan skal sendes til Kulturministeriet.
I den foreslåede § 6, stk. 1 , fastsættes det, at repræsentantskabet består af indtil 43 medlemmer, hvoraf de 40 medlemmer udpeges af kulturministeren efter indstilling fra organisationer, institutioner, foreninger mv. med interesse for det danske sprog.
Der gives endvidere mulighed for, at repræsentantskabet, når det er nedsat, kan indstille til ministeren, at denne udpeger yderligere 3 navngivne medlemmer, som enten kan være personlige medlemmer eller repræsentanter for organisationer, institutioner, foreninger mv. med interesse for det danske sprog.
Udvidelsen af repræsentantskabet med 10 medlemmer skyldes, at det findes hensigtsmæssigt, at flere fagområder kan blive repræsenteret, f.eks. naturvidenskab, sundhedsvidenskab, læseforskning, sprogteknologi og terminologiforskning, ligesom der sikres en større faglig og geografisk bredde i repræsentantskabet.
Den nærmere fastlæggelse af, hvilke organisationer, institutioner, foreninger mv. der vil blive repræsenteret som følge af udvidelsen af repræsentantsskabet, vil ske i sprognævnsbekendtgørelsen.
Repræsentantskabets mulighed for, når det er nedsat, at indstille yderligere 3 medlemmer, er i dag hjemlet i § 4, stk. 3, i sprognævnsbekendtgørelsen, hvorfor der således er tale om en lovfæstelse af denne praksis.
I den foreslåede § 6, stk. 2, fastsættes det, at kulturministeren beskikker medlemmerne for 4 år adgangen, og at genbeskikkelse kan ske én gang.
Bestemmelsen indebærer således, at en person kun kan være medlem af repræsentantskabet i maksimalt 8 år i træk, men udelukker ikke, at den pågældende person senere kan beskikkes til bestyrelsen for en ny periode.
For personlige medlemmer gælder det, at disse kan genbeskikkes ubegrænset.
I den foreslåede § 6, stk. 3 , fastsættes det, at repræsentantskabet træder sammen mindst to gange om året.
Ved det første møde orienterer formanden om regnskabet og aflægger beretning om arbejdet i det forløbne år.
Ved det andet møde orienterer formanden om budgettet og strategien for det kommende år.
I den foreslåede § 6, stk. 4 , fastsættes det, at formand og næstformand for Dansk Sprognævns bestyrelse tillige fungerer som formand og næstformand for repræsentantskabet.
Dermed opnås et tæt samarbejde mellem de to enheder.
Tidligere fremgik det udtrykkeligt, at formanden modtager et vederlag, som fastsættes af kulturministeren.
Dette er udeladt i lovforslaget, da det ikke findes nødvendigt at have en sådan passus i loven, idet modtagelsen af vederlaget kan ske på ulovbestemt grundlag.
Det er således ikke hensigten at ændre de nuværende forhold.
I den foreslåede § 7, stk. 1 , fastsættes det, at direktøren under ansvar for bestyrelsen varetager den daglige ledelse af Dansk Sprognævn.
I den foreslåede § 7, stk. 2 , fastsættes det, at direktøren, som ansættes af Kulturministeriet, fungerer som sekretær for bestyrelsen og repræsentantskabet og deltager i møderne uden stemmeret.
På denne måde sikres en optimal udveksling af information og et tæt samarbejde mellem forsknings- og informationsinstitut, bestyrelse og repræsentantskab.
I den foreslåede § 8 bestemmes det, at forsknings- og informationsinstituttet varetager det daglige forsknings,- rådgivnings- og oplysningsarbejde under ledelse af direktøren for Dansk Sprognævn.
Endvidere fastsættes det, at instituttet varetager sekretariatsopgaver for nævnets bestyrelse og repræsentantskab.
Bestemmelsen er udtryk for en konsekvensændring af lovforslagets § 4, hvorefter arbejdsudvalget nedlægges og erstattes af en bestyrelse.
Det eksisterende forsknings- og informationsinstitut opretholdes således i øvrigt uændret.
Til § 2
Det foreslås, at ændringsloven træder i kraft den 1. januar 2009.
Denne dato er særlig hensigtsmæssig, da beskikkelsesperioden for det siddende repræsentantskab på dette tidspunkt udløber, jf. reglerne i sprognævnsbekendtgørelsen.
Dermed kan det nye repræsentantskab, hvis antal af medlemmer efter dette lovforslag udvides væsentligt, beskikkes fra denne dato og fungere i en hel periode.
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 320 af 14. maj 1997 om Dansk Sprognævn foretages følgende ændringer
1. § 1, stk. 1, affattes således
§ 1, stk. 1. Dansk Sprognævn har til opgave at følge det danske sprogs udvikling, at give råd og oplysninger om det danske sprog og at fastlægge den danske retskrivning.
» § 1. Dansk Sprognævn er en statsinstitution, som har til opgave at følge det danske sprogs udvikling, at give råd og oplysninger om det danske sprog og at fastlægge den danske retskrivning.«
2. Kapitel 2 affattes således
»Kapitel 2
Dansk Sprognævns struktur
§ 4. Dansk Sprognævn består af et repræsentantskab, et arbejdsudvalg og et forsknings- og informationsinstitut
» § 4. Dansk Sprognævn ledes af en bestyrelse på 7 personer, der beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger 1 medlem af bestyrelsen. 5 medlemmer udpeges af og blandt medlemmer af repræsentantskabet, jf. § 6. 1 medlem udpeges af og blandt Dansk Sprognævns medarbejdere.
Stk. 2. Kulturministeren udpeger bestyrelsens formand og næstformand blandt bestyrelsens medlemmer efter indstilling fra repræsentantskabet.
Stk. 3. Bestyrelsen skal sammensættes således, at den samlede bestyrelse repræsenterer sproglig, økonomisk og ledelsesmæssig indsigt. Formanden skal have sprogfaglig baggrund.
Stk. 4. Bestyrelsens medlemmer beskikkes af kulturministeren for 4 år ad gangen. Genbeskikkelse kan finde sted én gang.
§ 5. Repræsentantskabet træder sammen mindst én gang om året. Ved årsmødet, som holdes snarest muligt efter regnskabsårets udgang, forelægger formanden regnskabet og en beretning om arbejdet i det forløbne år samt forslag til en aktivitetsplan for det kommende år. Regnskab, beretning og aktivitetsplan skal godkendes af repræsentantskabet.
§ 5. Bestyrelsen er Dansk Sprognævns øverste ledelse og har det overordnede ansvar for nævnets virksomhed.
Stk. 2. Beretning og aktivitetsplan sendes derefter til Kulturministeriet.
Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer varetager i deres egenskab af bestyrelsesmedlemmer alene Dansk Sprognævns interesser.
Stk. 3. Bestyrelsen vedtager en gang årligt efter indstilling fra direktøren budget og strategi for nævnets virksomhed.«
§ 6. Repræsentantskabet består af indtil 30 medlemmer.
§ 6 , stk. 1. Repræsentantskabet består af indtil 43 medlemmer. Heraf udpeges 40 medlemmer af kulturministeren efter indstilling fra organisationer, institutioner, foreninger mv. med interesse for det danske sprog. Når repræsentantskabet er nedsat, kan det indstille til kulturministeren, at denne udpeger yderligere 3 navngivne medlemmer, som enten kan være personlige medlemmer eller repræsentanter for organisationer, institutioner, foreninger mv. med interesse for det danske sprog.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om sammensætningen af repræsentantskabet.
Stk. 2. Kulturministeren beskikker medlemmerne for 4 år ad gangen. Genbeskikkelse kan ske én gang. Dette gælder dog ikke personlige medlemmer.
Stk. 3. Kulturministeren beskikker medlemmerne for 3 år ad gangen. Ingen kan beskikkes eller genbeskikkes til medlem af nævnet efter at være fyldt 70 år.
Stk. 3. Repræsentantskabet træder sammen mindst to gange om året. Ved det første møde orienterer formanden om regnskabet og aflægger beretning om arbejdet i det forløbne år. Ved det andet møde orienterer formanden om budgettet og strategien for det kommende år.
Stk. 4. Kulturministeren udpeger for 3 år ad gangen blandt repræsentantskabets medlemmer en formand og en næstformand, som tillige er formand og næstformand for det i § 7 omhandlede arbejdsudvalg. Formanden modtager et vederlag, som fastsættes af kulturministeren.
Stk. 4. Formand og næstformand for Dansk Sprognævns bestyrelse, jf. § 4, stk. 2, fungerer tillige som formand og næstformand for repræsentantskabet.
§ 7. Arbejdsudvalget behandler løbende sager af mere principiel karakter. Udvalget består af mindst 5 og højst 9 personer, hvoraf de 2 er repræsentantskabets formand og næstformand, jf. § 6, stk. 4. De øvrige vælges af og blandt repræsentantskabets medlemmer for 3 år ad gangen.
§ 7. Direktøren varetager under ansvar for bestyrelsen den daglige ledelse af Dansk Sprognævn.
Stk. 2. Arbejdsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 2. Direktøren, som ansættes af Kulturministeriet, fungerer som sekretær for bestyrelsen og repræsentantskabet og deltager i møderne uden stemmeret.
§ 8. Forsknings- og informationsinstituttet varetager det daglige forsknings, rådgivnings- og oplysningsarbejde under ledelse af formanden. Derudover varetager instituttet sekretariatsopgaver for nævnets arbejdsudvalg og repræsentantskab.
§ 8. Forsknings- og informationsinstituttet varetager det daglige forsknings-, rådgivnings- og oplysningsarbejde under ledelse af direktøren, jf. § 7, stk. 1. Derudover varetager instituttet sekretariatsopgaver for nævnets bestyrelse og repræsentantskab.”
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2009.