Legislator Case Law & Legislation
200812L00039 DK

Forslag til Lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for 2009

16 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (16)

Statutory Text (16 Articles)

LSF L#LOKDOK24 2008 39 Valid

Fremsat den 30. oktober 2008 af finansministeren (Lars Løkke Rasmussen)

Forslag

til

Lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for 2009

Bemærkninger til lovforslaget

LSF L#LOKDOK24 2008 39 Valid

§ 1.

Staten yder for 2009 et tilskud på 615,5 mio. kr. til Færøernes hjemmestyre.

LSF L#LOKDOK24 2008 39 Valid

§ 2.

Tilskuddet udbetales forskudsvis i lige store rater hver måned.

Finansministeren kan dog efter aftale med Færøernes landsstyre fastsætte regler om ændrede udbetalingsterminer.

LSF L#LOKDOK24 2008 39 Valid

§ 3.

Loven træder i kraft den 1. januar 2009.

LSF L#LOKDOK24 2008 39 Valid

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget indeholder forslag til regler om ydelse af statstilskud til Færøernes hjemmestyre inden for rammerne af lov nr. 137 af 23. marts 1948 om Færøernes hjemmestyre.

Ved lov nr. 393 af 22. juni 1993 om tilskud til Færøernes hjemmestyre blev de daværende 7 tilskud og 4 refusionstilskud under en række ministerier omlagt til et generelt bloktilskud til Færøernes hjemmestyre under Finansministeriets finanslovsparagraf.

Omlægningen gav Færøernes hjemmestyre friere dispositionsmulighed for så vidt angår tilskuddet fra staten.

Efter omlægningen til et generelt tilskud har bloktilskuddet efter aftale mellem regeringen og Færøernes hjemmestyre været fastholdt uændret realt frem til 2001, idet tilskuddet fra finansår til finansår er reguleret i overensstemmelse med den gennemsnitlige reguleringsprocent for statens samlede driftsudgifter fra pris- og lønniveau for finansloven for et år til pris- og lønniveau for finansloven det følgende år.

Færøernes hjemmestyre besluttede i henhold til hjemmestyrelovens § 2 at overtage sagsområdet den offentlige forsorg som særanliggende pr. 1. januar 2002.

Regeringen og landsstyret indgik den 21. december 2001 aftale i forbindelse hermed.

Ifølge aftalen omfatter området, hvis andel af det generelle tilskud i 2001 udgjorde 92,4 mio. kr., delområderne underholdsbidrag til børn og enker mv., hjemmehjælp, kontanthjælp efter forsorgsloven, daginstitutioner, børneforsorg i øvrigt, enkepension samt personlige tillæg, herunder omsorgsarbejde, revalidering og hjælpemidler mv.

Færøernes hjemmestyre besluttede endvidere at overtage sagsområdet skolevæsenet som særanliggende pr. 1. januar 2002.

Regeringen og Færøernes landsstyre indgik den 21. december 2001 aftale i forbindelse hermed.

Ifølge hjemmestyreloven omfatter skolevæsenet

Folkeskolen, eksamensskoler og kursus, læreruddannelse, folkehøjskoler, efterskoler, ungdoms- og aftenskoler, husholdningsskoler og fagskoler som handelsskoler, tekniske skoler, navigationsskoler osv.

Dele af skolevæsenet var allerede før overtagelsen pr. 1. januar 2002 at betragte som færøske særanliggender.

Med hjemmestyrets beslutning har hjemmestyret overtaget den resterende del, som bl.a. omfatter folkeskole- og erhvervsskoleområdet, og hvis samlede andel af det generelle tilskud udgjorde 274,0 mio. kr. i 2001.

Med overtagelsen af skolevæsenet og offentlig forsorg overtog Færøernes hjemmestyre samtidig i medfør af hjemmestyrelovens § 2 de med områderne forbundne udgifter.

Det blev på denne baggrund mellem regeringen og landsstyret aftalt, at bloktilskuddet reduceredes i overensstemmelse hermed, således at det i 2002 blev fastsat til 615,5 mio. kr.

Heraf vedrører 117,0 mio. kr. særforsorgen, 213,3 mio. kr. folkeforsikringen, 283,6 mio. kr. sundhedsvæsenet og 1,6 mio. kr.

Færøernes Fiskerilaboratorium.

Regeringen og landsstyret indgik den 24. oktober 2002 en aftale om fastsættelse af statens tilskud til de bloktilskudsfinansierede områder på 615,5 mio. kr. nominelt årligt i perioden 2003 til og med 2006.

Regeringen og landsstyret aftalte i oktober 2006 en uændret videreførelse af statens tilskud til de blokfinansierede områder på 615,5 mio. kr. nominelt årligt i perioden 2007 og 2008.

Finansministeren og landsstyremedlem for finansanliggender har i oktober 2008 aftalt en uændret videreførelse af statens tilskud til de blokfinansierede områder på 615,5 mio. kr. nominelt i 2009.

Med lov nr. 578 af 24. juni 2005 om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder ændredes det retlige grundlag for færøske sagsovertagelser, der herefter sker på grundlag af denne lov.

Det er i lovforslaget forudsat, at de sagsområder, der er overtaget efter § 9 i hjemmestyreloven, fortsat varetages af de færøske myndigheder i henhold til de gældende rammelove og lovgivning gennemført af de færøske myndigheder, ligesom den danske stats medfinansiering af disse områder ikke berøres af lovforslaget.

Såfremt de færøske myndigheder i aftaleperioden overtager sagsområder, hvortil der i dag ydes bloktilskud, vil det, i medfør af § 3, stk. 2 i lov nr. 578 af 24. juni 2005, indebære, at de færøske myndigheder også overtager de med områderne forbundne udgifter.

I tilfælde heraf vil der således skulle ske en reduktion af bloktilskuddet.

LSF L#LOKDOK24 2008 39 Valid

De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

Det er mellem regeringen og Færøernes landsstyre aftalt, at statens tilskud til Færøernes hjemmestyre fastsættes til et nominelt tilskud på 615,5 mio. kr. i 2009.

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser.

LSF L#LOKDOK24 2008 39 Valid

De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

LSF L#LOKDOK24 2008 39 Valid

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

LSF L#LOKDOK24 2008 39 Valid

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

LSF L#LOKDOK24 2008 39 Valid

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

LSF L#LOKDOK24 2008 39 Valid

Forelæggelse for færøske myndigheder

Fastsættelsen af bloktilskuddet for 2009 har været drøftet mellem regeringen og Færøernes landsstyre.

Der er i den forbindelse ved brevveksling mellem finansministeren og landsstyremanden for finansanliggender opnået enighed om fastsættelsen og størrelsen af tilskuddet for 2009.

Lovforslaget vil blive forelagt Færøernes hjemmestyre med henblik på at modtage hjemmestyrets udtalelse inden lovforslagets 3. behandling i Folketinget.

LSF L#LOKDOK24 2008 39 Valid

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

LSF L#LOKDOK24 2008 39 Valid

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

Negative konsekvenser/

merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Forslaget indebærer, at staten i 2009 overfører 615,5 mio. kr. nominelt til Færøernes hjemmestyre, svarende til det nominelle tilskud i perioden 2002-2008.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

LSF L#LOKDOK24 2008 39 Valid

Til § 1

Tilskuddet til Færøernes hjemmestyre i 2009 foreslås i stk. 1 opretholdt uændret på det nominelle niveau for perioden 2002-2008, svarende til 615,5 mio. kr.

Såfremt de færøske myndigheder i aftaleperioden overtager sagsområder, hvortil der ydes bloktilskud, medfører det, i henhold til § 3, stk. 2, i lov nr. 578 af 24. juni 2005 om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder, at de færøske myndigheder overtager de med områderne forbundne udgifter.

LSF L#LOKDOK24 2008 39 Valid

Til § 2

Det foreslås at videreføre den nugældende praksis, hvorefter tilskuddet udbetales forskudsvis i lige store månedlige rater.

Finansministeren kan dog efter aftale med Færøernes landsstyre fastsætte regler om ændrede udbetalingsterminer.

LSF L#LOKDOK24 2008 39 Valid

Til § 3

Det følger af forslagets § 1, at tilskuddet til Færøernes hjemmestyre fastsættes for den ét-årige periode 2009.

Det foreslås derfor, at loven træder i kraft den 1. januar 2009.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →