Legislator Case Law & Legislation
20072XX00193 DK

Skriftlig fremsættelse (28. marts 2008) - L 144

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2007 L 144 Valid

Skriftlig fremsættelse (28. marts 2008)

SF.L#LOKDOK28 2007 L 144 Valid

Undervisningsministeren (Bertel Haarder)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. (fleksibel deltagerbetaling, betaling for sen kursusafmelding og udeblivelse og tillægspris for uopfyldt hold)

(Lovforslag nr. L 144).

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og de øvrige partier bag globaliseringsforliget har som led i forliget besluttet at gennemføre en styrkelse af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse indenfor rammerne af arbejdsmarkedsuddannelserne og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.

Lovforslaget er en udmøntning heraf på baggrund af drøftelser mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om mulighederne for at fremme målsætningen om livslang opkvalificering og uddannelse.

Med lovforslaget etableres en ny ordning på tre forskellige punkter, der alle vil hjælpe til at gøre den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsat smidigere i forhold til tilrettelæggelse og afvikling af uddannelserne og dermed sikre et løft i indsatsen.

De tre punkter er følgende

1.

Fleksibel og differentieret deltagerbetaling.

Med forslaget vil arbejdsgivere mod en vis ekstra betaling kunne få opfyldt deres efterspørgsel af ændrede tilrettelæggelses- eller afholdelsesformer som f.eks. forlagt undervisning på arbejdsgiverens virksomhed, dobbelt lærerdækning, aftenundervisning.

Det er afgørende, at uddannelsens mål nås.

Betalingen må ikke overstige et centralt fastsat beløbsloft og udmøntes lokalt som en del af deltagerbetalingen på den pågældende uddannelse.

Institutionen er samtidig forpligtet til at have et udbud af uddannelser uden særlige tilrettelæggelses- eller afholdelsesformer.

2.

Opkrævning af betaling ved for sen kursusafmelding og udeblivelse.

Betalingsordningen etableres til dækning af institutionernes udgifter i forbindelse med udbud af voksen- og efteruddannelser ved for sen kursusafmelding og udeblivelse fra kursus.

Det er bestyrelsen for den enkelte institution, der beslutter, om institutionen skal anvende denne betalingsordning.

Det er et krav, at betalingen i givet fald anvendes for alle arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en kompetencebeskrivelse og ikke kun i nogle tilfælde.

3.

Tillægspris ved uopfyldte hold.

For at medvirke til at arbejdsgivere kan få sikkerhed for, at en uddannelse afholdes uanset få tilmeldinger eller stort frafald, er der i lovforslaget givet adgang til, at en arbejdsgiver efter aftale med institutionen kan betale for et helt hold.

Optagelsen på uddannelsen skal, som det normalt er for arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en kompetencebeskrivelse, i alle tilfælde være åben, og aftalen om betaling for holdet kan først indgås fem dag før uddannelsens start.

Uddannelsen skal være åben for optagelse helt frem til starten.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →