Legislator Case Law & Legislation
20072XX00088 DK

Skriftlig fremsættelse (6. februar 2008) - L 70

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2007 L 70 Valid

Skriftlig fremsættelse (6. februar 2008)

SF.L#LOKDOK28 2007 L 70 Valid

Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere. (Anmeldelsespligt i forbindelse med udstationering).

(Lovforslag nr. L 70).

Lovforslaget har til formål at fastsætte regler om registrering af udenlandske tjenesteydere, som udstationerer lønmodtagere til Danmark i forbindelse med levering af tjenesteydelser.

Registreringen af oplysninger skal ske til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor der etableres et register over udenlandske tjenesteydere (RUT-registeret).

Det nye register skal sikre et forbedret datagrundlag for myndighederne med henblik på, at myndighederne kan føre et mere effektivt og målrettet tilsyn med udenlandske virksomheder og deres ansatte.

Registeret vil desuden kunne give arbejdsmarkedets parter bedre overblik over udenlandske virksomheder og udstationerede lønmodtagere i Danmark.

Forslaget er en udmøntning af en del af den politiske aftale af 29. juni 2007 mellem regeringen, Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om EU-udvidelsen og det danske arbejdsmarked.

Lovforslaget vil blive behandlet samtidig med Integrationsministeriets lovforslag om ændringer i udlændingeloven (lettelser i adgangen til det danske arbejdsmarked for østeuropæiske arbejdstagere).

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkningerne hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →