Legislator Case Law & Legislation
20072XX00075 DK

Skriftlig fremsættelse (30. januar 2008) - L 58

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2007 L 58 Valid

Skriftlig fremsættelse (30. januar 2008)

SF.L#LOKDOK28 2007 L 58 Valid

Kulturministeren (Lene Espersen, fg.)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af ophavsretsloven (Overdragelse af ophavsret, digitalisering af kulturarven m.v.)

(Lovforslag nr. L 58).

Lovforslaget har til formål at udmønte dele af betænkning nr. 1480/2006 om revision af ophavsretslovens kapitel 3.

Der stilles konkret forslag om at indføre en ufravigelig regel om erhververes pligt til udnytte overdragne rettigheder.

Målet er at sikre, at overdragne rettigheder vitterlig udnyttes.

Et andet formål med lovforslaget er at gøre det lettere at indgå aftaler om udnyttelse af ophavsrettigheder.

Behovet for dette gør sig ikke mindst gældende i forhold til digitalisering og formidling af kulturarven.

Det er ofte et problem i praksis navnlig i forbindelse med masseudnyttelse af værker at klarere de nødvendige rettigheder.

Det skyldes, at de enkelte rettighedshaverorganisationer kun kan indgå aftaler på vegne af egne medlemmer.

Når det gælder digitalisering af kulturarven kan det være et problem at identificere alle ophavsmændene til de værker, der findes i kulturinstitutionernes samlinger.

Selv ved en rimelig indsats kan det i realiteten være umuligt at finde frem til ophavsmanden eller dennes arvinger.

For at bidrage til en løsning af disse problemer foreslås det, at der sker en udvidelse af aftalelicensmulighederne i ophavsretsloven, herunder at der indføres en generel adgang til at indgå aftaler med aftalelicensvirkning.

Aftalelicens indebærer, at en bruger, fx et bibliotek, som har indgået aftale om en vis brug af en bestemt art af værker med en organisation, der omfatter en væsentlig del af ophavsmændene til denne art af værker, efter loven får ret til at udnytte andre værker af samme art og på samme måde, selv om ophavsmændene til disse værker ikke repræsenteres af organisationen.

Lovforslaget indeholder endelig en ændring af bestemmelserne i ophavsretsloven om Ophavsretslicensnævnet.

Forslaget betyder blandt andet, at brugerne får en udvidet adgang til ved nævnet at få prøvet spørgsmål om vederlagsbetaling i forbindelse med fx kopiering på undervisningsinstitutioner og fotokopiering til intern brug i erhvervsvirksomheder, institutioner m.v.

Samtidig stilles der forslag om en forenkling af lovens bestemmelser om Ophavsretslicensnævnets kompetence.

Formålet er at øge lovens brugervenlighed.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, anbefaler jeg forslaget til Folketingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →