Legislator Case Law & Legislation
20072XX00024 DK

Skriftlig fremsættelse (28. november 2007) - L 23

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2007 L 23 Valid

Skriftlig fremsættelse (28. november 2007)

SF.L#LOKDOK28 2007 L 23 Valid

Undrvisningsministeren (Bertel Haarder)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen i Grønland (Udvidelse af undervisningspligten)

(Lovforslag nr. L 23).

Lovforslaget er en uændret genfremsættelse af lovforslag nr. L 14, som blev fremsat den 4. oktober 2007, men som ikke nåede at blive færdigbehandlet, inden der blev udskrevet folketingsvalg.

Forslaget fremsættes efter anmodning fra Grønlands hjemmestyre.

Lovforslaget skal gøre det muligt for Grønlands hjemmestyre at udvide undervisningspligten i Grønland, således at eleverne ikke afslutter folkeskolen efter 8. klassetrin, hvor de efter de nuværende regler har haft 9 års obligatorisk undervisning, da børnehaveklassen er obligatorisk i Grønland.

Grønlands hjemmestyre ønsker at fastsætte en 10-års undervisningspligt, så eleverne først forlader folkeskolen efter 9. klassetrin.

Lovforslaget fastsætter undervisningspligten i Grønland til ”mindst 9 år” mod de nuværende ”9 år”.

Jeg skal anmode om, at der dispenseres fra 30-dages fristen i Folketingets Forretningsordens § 13, stk. 1, idet det bemærkes, at det er en forudsætning for hjemmestyrets udmøntningsplan, at lovforslaget vedtages inden udgangen af 2007.

Idet jeg henviser til lovforslaget med bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til hurtig og velvillig behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →