Legislator Case Law & Legislation
20072XX00008 DK

Skriftlig fremsættelse (28. november 2007) - L 8

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SF.L#LOKDOK28 2007 L 8 Valid

Skriftlig fremsættelse (28. november 2007)

SF.L#LOKDOK28 2007 L 8 Valid

Skatteministeren (Kristian Jensen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om

(Lovforslag nr. L 8).

Dette lovforslag om indeksering af energiafgifterne er en del af aftalen om Lavere skat på arbejde, indgået mellem regeringen (Venstre og Det konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti d. 3. september 2007.

Regeringen har desuden fremsat og fået vedtaget Forslag til lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde), som udmønter aftalens elementer på indkomstskatten.

Det foreslås, at energiafgifterne samt CO 2 - og svovlafgiften opskrives med den forventede gennemsnitlige prisudvikling i perioden 2008-2015.

Satserne opskrives derfor med 1,8 pct. pr. år i nævnte periode.

Indeksering af energiafgifterne sikrer, at realværdien af afgifterne fastholdes og vil derfor medvirke til at opfylde Danmarks Kyoto-forpligtelse om at nedbringe CO 2 -udledninger fra dansk område.

Merprovenuet i 2015 forventes af udgøre ca. 4 mia. kr., der skal finansiere nedsættelsen af personskatterne i overensstemmelse med aftalen om Lavere skat på arbejde.

Lavere skat på arbejde træder i kraft 1. januar 2008.

Hvis indeksering af energiafgifterne træder i kraft senere end dette tidspunkt, vil der mangle finansiering til Lavere skat på arbejde.

På denne baggrund anbefales det, at Folketingets behandling af lovforslaget gennemføres inden jul, og at der dispenseres fra reglen i Folketingets forretningsorden om, at der skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse til dets vedtagelse.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets hurtige og velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →