Legislator Case Law & Legislation
20072DB00372 DK

Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af foreningen Hizb-ut-Tahrir

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

BTB B#LOKDOK38 2007 119 Valid

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 3. juni 2008

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af foreningen Hizb-ut-Tahrir

[af Peter Skaarup (DF) m.fl.]

BTB B#LOKDOK38 2007 119 Valid

1.

Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 11. april 2008 og var til 1. behandling den 13. maj 2008.

Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 6 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, SF, KF og EL) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal i udvalget (DF og NY) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker følgende

Sammenfattende peger Dansk Folkeparti på, at der er mange forhold, der peger på, at Hizb-ut-Tahrir bør forbydes.

Der er ingen tvivl om organisationens mål

Afskaffelse af demokratiet.

Og der er ikke meget, der tyder på, at dette påtænkes opnået med demokratiske midler.

Den omfattende had- og voldspropaganda og hadefulde udfald og trusler mod anderledes tænkende understøtter dette.

Det er helt uforståeligt og sørgeligt, at et stort flertal af Folketingets partier er imod at søge organisationen opløst.

Ved at forkaste dette forslag tillader flertallet en organisation, der truer demokrati og anderledes tænkende, dens fortsatte virke.

Man kan frygte, at det politiske flertal om nogle år vil komme til at fortryde, at det ikke i tide lyttede til og reagerede på de mange og stærke advarsler, der er kommet fra Hizb-ut-Tahrir selv.

Set på baggrund af organisationens utallige trusler mod det danske samfund, medlemmer af regeringen og andre trosretninger og den direkte opfordring til at dræbe jøder finder Dansk Folkeparti imidlertid ikke, at Folketinget blot kan slå sig til tåls med Rigsadvokatens redegørelse fra 2004 og lade som om, at problemet og den direkte trussel fra Hizb-ut-Tahrir ikke eksisterer.

Det er ikke uden grund, at organisationen er forbudt i flere andre lande.

Og det er heller ikke uden grund, at den betegnes som en terrororganisation i Sverige.

En verdensomspændende organisation, der virker ved vold og opfordrer til drab på anderledes tænkende, bliver ikke mindre farlig, blot fordi Rigsadvokaten i Danmark måtte have betænkeligheder ved at gå til domstolene.

Hvis indeværende forslag forkastes af et politisk flertal, vil Dansk Folkeparti fortsat arbejde for, at organisationen forbydes.

Dansk Folkeparti håber blot, at dette kan ske tids nok til, at Hizb-ut-Tahrir ikke når at gøre alvor af sine trusler.

Et andet mindretal (RV) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Kim Andersen

V

Søren Pind

V

Karsten Nonbo

V

Peter Skaarup

DF

fmd.

Marlene Harpsøe

DF

Colette L. Brix

DF

Tom Behnke

KF

Vivi Kier

KF

Naser Khader

NY

Karen Hækkerup

S

Magnus Heunicke

S

Mogens Jensen

S

Julie Skovsby

S

Anne Baastrup

SF

nfmd.

Karina Lorentzen

SF

Simon Emil Ammitzbøll

RV

Line Barfod

EL

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

BTB B#LOKDOK38 2007 119 Valid

–

Flere andre lande har forbudt organisationen Hizb-ut-Tahrir.

Ministeren oplyser således i besvarelsen af spørgsmål nr. 1, at organisationen er forbudt i Tyskland, Rusland, Israel, Egypten, Jordan og Usbekistan.

I Tyskland begrundedes forbuddet således af forbundsindenrigsminister Otto Schily

»Hizb-ut-Tahrir misbruger den frie rets- og statsorden i Tyskland til at udbrede voldspropaganda og anti-jødiske hetzkampagner.

Organisationen ønsker at så had og vold.

Allerede i forbindelse med forbuddene mod »Khalifatstaten« og indsamlingsforeningen »Al-Aqsa« i Aachen har jeg umiskendeligt gjort det tydeligt, at jeg ikke tolerer sådanne aktiviteter« (svar på spørgsmål 4).

–

Et tidligere medlem af organisationen har oplyst, at organisationens medlemmer betaler 10 pct. af deres nettoløn til hadpropaganda for organisationen, og at en del af disse midler går til Hizb-ut-Tahrir aktiviteter i Danmark, men organisationen sender også en del af midlerne til deres internationale gren – herunder til afdelinger i Mellemøsten og Centralasien.

–

Hizb-ut-Tahrir har gentagne gange fremsat trusler mod bl.a. jøder.

I 2002 uddelte organisationen således løbesedler i København, hvor den opfordrede til at dræbe jøder.

Overskriften på løbesedlen lød således

»Og dræb dem, hvorend I finder dem, og fordriv dem, hvorfra de fordrev jer«.

Længere nede på løbesedlen stod bl.a.

»Jøderne er et bagvaskende folk, og de er et folk, der forråder og bryder aftaler og pagter, og de opdigter løgne og fordrejer ord fra deres rette sammenhæng, og de fratager uretfærdigt rettighederne, og de har dræbt profeter og dræber uskyldige, og de er voldsommest i fjendskab til muslimerne, og Allat (swt) har forbudt os at tage dem til loyale venner.«

–

Hizb-ut-Tahrir erhverver skolebørn.

Det kom frem i foråret 2004, at yderligtgående muslimer hvervede skolebørn til Hizb-ut-Tahrir.

Racistisk retorik og et åbenlyst udemokratisk menneskesyn forsøgtes indpodet i børn, ofte i hemmelighed.

Flere medier, bl.a.

Radioavisen og TV-avisen, bragte oplysningerne frem, og Berlingske Tidende berettede den 5. maj 2004 om, hvordan hvervningen af børn sker i hemmelighed og i skjul for forældrene.

Morgenavisen Jyllands-Posten berettede i JP København den 5. maj 2004, at børn og unge føler sig under pres og trues med, at de vil få problemer, hvis de ikke følger en meget fundamentalistisk opfattelse af islam.

Aggressive hvervemetoder og tilfælde af anonyme trusler omtales ligeledes i avisen.

Flere medier, bl.a.

B.T. den 5. maj 2004, pegede på, at Hizb-ut-Tahrir kunne fortsætte og optrappe sine aktiviteter her i landet, så længe myndighederne ikke tager skridt til at søge foreningen opløst.

–

Flere medlemmer er blevet idømt straf for trusler og lign.

Således blev deres talsmand, Fadi Abdullatif, i 2003 idømt 60 dages betinget fængsel for at oversætte og videreformidle tekster, der forhåner og truer jøder (Jyllands-Posten, Hizb-ut-Tahrir dømt for trusler mod regeringen, den 17. august 2006).

Den 17. august 2006 blev han endnu engang idømt fængselsstraf.

Denne gang blev han idømt 3 måneders ubetinget fængsel ved Københavns Byret for at true statsministeren og endnu engang at opfordre til drab på jøder.

Dommen blev efterfølgende anket og resulterede i en delvis frifindelse ved Østre Landsret i februar 2007.

Talsmanden blev frifundet for trusler mod statsministeren, men dømt for forhånelse af jøder.

Dommen blev reduceret til 60 dages fængsel (Ritzau, Delvis frifindelse af Hizb-ut-Tahrirs talsmand, 28. februar 2007).

–

Hizb-ut-Tahrir har som erklæret mål at afskaffe demokratiet i Danmark og indføre kalifatstaten, hvilket Rigsadvokaten er bekendt med.

Ifølge sammendraget af Rigsadvokatens beretning om Hizb-ut-Tahrir fra 2004 skriver Rigsadvokaten bl.a. følgende

»Hizb-ut-Tahrir har imidlertid selv tilkendegivet, at organisationens formål overordnet er (gen)etablering af kalifatstaten, som skal omfatte alle muslimer og være opbygget efter de retningslinjer, som ifølge Hizb-ut-Tahrir entydigt angives af islam.

Der må imidlertid siges at være betydelig usikkerhed med hensyn til, om Hizb-ut-Tahrir konkret eller teoretisk har til hensigt at overtage magten i Danmark med henblik på at etablere kalifatet.

Der hersker endvidere betydelig usikkerhed om, hvorledes Hizb-ut-Tahrir i praksis forestiller sig en sådan magtovertagelse gennemført, og om den i givet fald skal gennemføres ved ulovlige midler.

Det må lægges til grund, at der ikke på baggrund af de gennemførte undersøgelser kan føres det nødvendige bevis for, at Hizb-ut-Tahrir har et ulovligt formål.«

BTB B#LOKDOK38 2007 119 Valid

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

Ny Alliance (NY)

3

Socialdemokratiet (S)

45

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

25

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne

2

Enhedslisten (EL)

4

(UFG)

BTB B#LOKDOK38 2007 119 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 119

Bilagsnr.

Titel

1

Rigsadvokatens redegørelse for 2004

2

Udvalgsbehandlingen indtil videre

3

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 119

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvilke lande der har forbudt foreningen Hizb-ut-Tahrir, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om at forhindre, at Hizb-ut-Tahrir sender penge til dets internationale gren, herunder foreningens afdelinger i Centralasien og Mellemøsten, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm., om ministeren kan bekræfte, at Hizb-ut-Tahrir har som et af sine væsentligste formål at afskaffe demokratiet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om en redegørelse for, hvilke begrundelser henholdsvis Tyskland og Sverige benyttede, da de forbød Hizb-ut-Tahrir, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om Rigsadvokatens afgørelse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm., om der vil være noget til hinder for, at et flertal i Folketinget vedtager en lov, der specifikt forbyder organisationen Hizb-ut-Tahrir, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →