Forslag til folketingsbeslutning om opdatering af videngrundlaget for miljø og bæredygtighed samtopstilling af klare miljø- og bæredygtighedsmål
Statutory Text (5 Articles)
Fremsat den 25. april 2008 af Torben Hansen (S), Ole Vagn Christensen (S), Benny Engelbrecht (S), Mette Gjerskov (S), Ole Hækkerup (S) og Flemming Møller Mortensen (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om opdatering af videngrundlaget for miljø og bæredygtighed samtopstilling af klare miljø- og bæredygtighedsmål
Bemærkninger til forslaget
Skriftlig fremsættelse
Torben Hansen (S)
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte
Forslag til folketingsbeslutning om opdatering af videngrundlaget for miljø og bæredygtighed samtopstilling af klare miljø- og bæredygtighedsmål.
(Beslutningsforslag nr. B 131).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Folketinget pålægger regeringen at sikre
www.miljomal.nu
–
Genopretning, opdatering og udvikling af indikatorer for bæredygtighed og miljø.
Det er vigtigt, at udviklingen i de danske miljøindikatorer følges, så det er muligt at foretage en reel vurdering af, hvordan miljøets tilstand og den danske indsats for at forbedre naturen, forbedre miljøet og nedbringe ressourceforbruget udvikler sig.
–
Opstilling af klare miljø-, natur- og bæredygtighedsmål med delmål, tidsfrister, overvågning m.m.
–
Gennemskuelighed i målopfyldelsen, således at der gives smileys ved både hovedmål og delmål ved den årlige evaluering.
–
Oprettelse af en hjemmeside efter svensk forbillede (
), således at både indsats og ansvar m.m. fremstår klart og overskueligt for alle.
De første måneder af 2008 har fra forskellige sider budt på en meget kras kritik af dansk miljøpolitik og miljøovervågning, i januar måned 2008 fra OECD og Ingeniørforeningen i Danmark, i februar måned 2008 fra Danmarks Miljøundersøgelser og i marts måned 2008 fra de økonomiske vismænd – en kritik, som Socialdemokratiet synes er pinlig for dansk miljøpolitik og den danske regering, og derfor foreslår Socialdemokratiet, at der indføres en miljøets og naturens smiley-ordning.
I OECD’s rapport »Environmental Performance Reviews
Denmark« fremgår det klart af anbefalingerne, at der skal udvikles specifikke miljøkvalitetsmål med delmål, tidsfrister m.m.
Det fremgår endvidere af rapporten, at Danmark ikke fuldt ud har udviklet indikatorer og målesystemer til vurdering af, hvordan det går med at opfylde målsætningen fra EU-topmødet i Göteborg i 2001 om at standse nedgangen i den biologiske mangfoldighed inden 2010.
Kritikken bliver ikke mindre kras i Ingeniørforeningens »Grøn indikatorrapport – en kritisk rapport om miljøindikatorer« af 29. januar 2008, hvoraf det bl.a. fremgår, at den tilgængelige viden om Danmarks bæredygtige udvikling er sat på vågeblus, samt at der hos Danmarks Statistik ikke længere findes en opdatering af en lang række offentligt tilgængelige miljødata.
Eksempelvis fremhæves, at der siden 2004 ikke er udsendt en opdatering af indikatorsættet, der hørte med til bæredygtighedstrategien fra 2002.
Konklusionen fra Ingeniørforeningen er meget klar
»Der er således samlet et vidensunderskud, som gør det vanskeligt reelt at vurdere, hvorledes miljøets tilstand udvikler sig.«
Miljøvismandsrapporten fra marts 2008 fortsætter i samme spor.
Ud af 24 indikatorer inden for luftforurening, naturbeskyttelse, vand, kemikalier og affald er det ikke muligt at foretage vurdering af forventet målopfyldelse i 11 af indikatorerne på grund af datamangel.
Ud af de 13 indikatorer, hvor det efter vismændenes vurdering kan vurderes, om man lever op til målopfyldelsen, er der kun et område, hvor der kan svares ja.
Det vil sige, at ud af 24 områder mangler der viden om de 11 områder, og at der blandt de eksisterende områder kun leves op til målsætningen for udledning af svovldioxid.
På ovenstående baggrund ønsker Socialdemokratiet med dette beslutningsforslag at sikre både opdaterede og retvisende indikatorer, klare mål og delmål samt mulighed for, at offentligheden årligt kan følge med i, hvorledes det går, gennem uddeling af smileys, således at det til enhver tid står klart, hvor langt man er i opfyldelsen af ambitiøse nye miljø- og naturmål samt delmål.