Forslag til folketingsbeslutning om loves kriminalpræventive effekt

Fremsat den 16. april 2008 af Karina Lorentzen (SF), Anne Baastrup (SF), Astrid Krag (SF) og Ole Sohn (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om loves kriminalpræventive effekt

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Karina Lorentzen (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om loves kriminalpræventive effekt.

(Beslutningsforslag nr. B 127).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget opfordrer justitsministeren til, for så vidt angår lovgivning på Justitsministeriets område, som vurderes at have en væsentlig kriminalpræventiv effekt, at sikre,

–

at bemærkningerne til sådanne lovforslag indeholder en specifik kriminalpræventiv konsekvensvurdering, og

–

at sådanne love systematisk undergives lovovervågning med henblik på, at det kan vurderes, om loven har fået den tilsigtede kriminalpræventive effekt.

Socialistisk Folkeparti lægger vægt på, at den lovgivning, som gennemføres især på strafferettens område, får den tilsigtede kriminalpræventive effekt.

Med henblik på at få forstærket fokus på dette spørgsmål foreslår Socialistisk Folkeparti, at Folketinget opfordrer justitsministeren til, for så vidt angår lovgivning på Justitsministeriets område, som vurderes at have en væsentlig kriminalpræventiv effekt, at sikre,

Socialistisk Folkeparti er indstillet på under behandlingen af beslutningsforslaget eventuelt at drøfte, om forslaget skal udvides til at omfatte lovgivning på andre ministerområder.

Statsministeriet har i cirkulære nr. 159 af 16. september 1998 til samtlige ministerier og styrelser fastsat nærmere bestemmelser om bemærkninger til lovforslag og andre regeringsforslag og om fremgangsmåden ved udarbejdelse af lovforslag, redegørelser, administrative forskrifter m.v.

Det fremgår af cirkulæret, at der i bemærkningerne til lovforslag bør redegøres for baggrunden for lovfor-slaget og lovforslagets indhold.

En række konsekvenser af lovforslaget er det endvidere obligatorisk at vurdere i lovforslagets bemærkninger, fordi disse konsekvenser er både væsentlige og hyppigt forekommende.

Det fremgår bl.a. specifikt af cirkulæret, at bemærkningerne til lovforslag bør indeholde en erhvervsøkonomisk konsekvensvurdering, hvis lovforslaget af ressortministeren skønnes at ville have væsentlige erhvervsøkonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet (§ 6, stk. 1), og at bemærkningerne til lovforslag bør indeholde en miljømæssig konsekvensvurdering, hvis forslaget af ressortministeriet skønnes at ville have væsentlige miljømæssige konsekvenser (§ 7, stk. 1).

Cirkulæret indeholder tilsvarende specifikke krav til bemærkninger, for så vidt angår økonomiske og administrative konsekvenser for staten og kommunerne, administrative konsekvenser for borgerne og forholdet til EU-retten.

Det følger endvidere af Finansministeriets vejledning om konsekvensanalyser (maj 2005), at andre typer af konsekvenser, herunder regionale konsekvenser, konsekvenser for frivilligt arbejde og ligestillingsmæssige konsekvenser, skal beskrives i lovforslagets bemærkninger, hvis det er nødvendigt for at give en fyldestgørende beskrivelse af lovforslagets konsekvenser.

Socialistisk Folkeparti foreslår, at bemærkningerne til lovforslag også bør indeholde en kriminalpræventiv konsekvensvurdering, hvis lovforslaget skønnes at ville have væsentlige kriminalpræventive konsekvenser.

En sådan konsekvensvurdering vil medvirke til at give Folketinget og offentligheden et bedre grundlag for at kunne vurdere forslagets begrundelse og forventede virkninger.

Af Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet (2005) fremgår bl.a., at det er en central opgave for et ministerium at føre tilsyn med den virkning, som ministeriets lovgivning har i praksis.

Fagministeriet skal således bl.a. påse, at dets love lever op til deres formål, at de forudsætninger, som lovene hviler på, holder, og at lovenes målsætninger og virkemidler fortsat er aktuelle og relevante i forhold til samfundsudviklingen.

Det fremgår endvidere af vejledningen, at det i en række tilfælde kan være hensigtsmæssigt, at ministerierne gennemfører en systematisk vurdering af en lovgivnings virkninger.

Socialistisk Folkeparti finder, at det er vigtigt både for ministerierne og for Folketinget at følge, om en lov får den tilsigtede virkning.

Socialistisk Folkeparti foreslår, at Justitsministeriet, for så vidt angår lovforslag på ministeriets område, som vurderes at have en væsentlig kriminalpræventiv effekt, systematisk overvåger, om lovforslaget får den tilsigtede og forventede kriminalpræventive effekt.

Socialistisk Folkeparti foreslår, at dette sker gennem en egentlig lovovervågning.

Formålet med lovovervågningen er, jf. vejledning om lovkvalitet, at styrke og systematisere vurderingerne af, om målene med lovgivningen faktisk nås, og om forudsætningerne holder.

Modellen for lovovervågning afhænger af det enkelte lovforslag og forudsættes nærmere beskrevet i lovforslagets bemærkninger.

I relation til Folketinget indebærer lovovervågningen bl.a., at der efter f.eks. en treårig periode afgives en redegørelse til det relevante folketingsudvalg efter høring af bl.a. de myndigheder, organisationer m.v., der var inddraget i forbindelse med lovforslagets udarbejdelse.

En række love på Justitsministeriets område er allerede undergivet lovovervågning m.v., jf. den oversigt, som fremgår af justitsministerens svar på Retsudvalget, alm. del, spørgsmål 66.

Efter Socialistisk Folkepartis vurdering omhandler den igangværende lovovervågning imidlertid i det væsentlige andre forhold end loves kriminalpræventive effekt.

–

at bemærkningerne til sådanne lovforslag indeholder en specifik kriminalpræventiv konsekvensvurdering, og

–

at sådanne love systematisk undergives lovovervågning med henblik på, at det kan vurderes, om loven har fået den tilsigtede kriminalpræventive effekt.