Forslag til folketingsbeslutning om adgang til stedbarnsadoption for registrerede partnere fra barnetsfødsel

Fremsat den 15. april 2008 af Karina Lorentzen (SF), Pernille Vigsø Bagge (SF), Kamal Qureshi (SF) og Ole Sohn (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om adgang til stedbarnsadoption for registrerede partnere fra barnetsfødsel

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Karina Lorentzen (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om adgang til stedbarnsadoption for registrerede partnere fra barnets fødsel.

(Beslutningsforslag nr. B 122).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, som giver registrerede partnere adgang til stedbarnsadoption fra barnets fødsel, i de tilfælde hvor graviditeten er resultatet af kunstig befrugtning.

Formålet med beslutningsforslaget

Beslutningsforslaget har til formål at sikre, at registrerede partnere får adgang til stedbarnsadoption fra barnets fødsel, i de tilfælde hvor graviditeten er resultatet af kunstig befrugtning.

I disse tilfælde er der efter forslagsstillernes opfattelse ingen tvivl om, at adoptionen sker på et velovervejet grundlag, ligesom der ikke er grund til at udsætte adoptionen af hensyn til en eventuel faderskabssag, jf. de hensyn, der ligger bag adoptionslovens § 8, stk. 2, henholdsvis børnelovens bestemmelser om faderskabssager.

Der henvises herom til afsnit 2.

Forslaget er et skridt i retning af at fjerne forskelsbehandlingen af homoseksuelle par i forhold til heteroseksuelle par.

Ved lov nr. 360 af 2. juni 1999 blev lov om registreret partnerskab ændret, således at en registreret partner kan adoptere den anden partners barn, medmindre der er tale om et adoptivbarn fra et andet land (stedbarnsadoption for den registrerede partner).

Efter adoptionslovens bestemmelser kan en forældremyndighedsindehaver ikke give samtykke til adoption før 3 måneder efter barnets fødsel.

Det er et væsentligt problem for homoseksuelle par, der venter barn, at (stedbarns)adoption ikke kan finde sted inden 3 måneder efter barnets fødsel.

Selv om der er tale om en planlagt familieforøgelse i et registreret partnerskab og der ikke er nogen tvivl om, hvem der skal være barnets forældre, har den biologiske mors partner efter de gældende regler ikke mulighed for at blive forælder fra barnets fødsel.

Dette tidsrum giver anledning til utryghed og usikkerhed, herunder bl.a. med hensyn til retsstillingen for den potentielle adoptant, såfremt den biologiske mor dør inden 3-måneders-fristens udløb.

En anden konsekvens af disse regler er, at den registrerede partner til den biologiske mor ikke kan få orlov i forbindelse med barnets fødsel.

Det betyder, at familien ikke kan være samlet om det nyfødte barn.

2.

Retstilstanden

Efter § 3 i lov om registreret partnerskab har registrering af partnerskab som udgangspunkt samme retsvirkninger som indgåelse af ægteskab, og de bestemmelser i dansk lovgivning, som omhandler ægteskab og ægtefæller, skal anvendes tilsvarende på registreret partnerskab og registrerede partnere.

Adoptionslovens regler om ægtefæller finder, jf. lov om registreret partnerskab § 4, stk. 1, ikke anvendelse på det registrerede partnerskab.

En registreret partner kan dog adoptere den anden partners barn, medmindre der er tale om et adoptivbarn fra et andet land.

Efter adoptionslovens § 8, stk. 2, kan forældrenes samtykke til adoptionen ikke modtages før 3 måneder efter barnets fødsel, medmindre ganske særlige forhold foreligger.

En adoption kan således som udgangspunkt ikke gennemføres, før barnet er 3 måneder gammelt.

Baggrunden herfor er, at forældrene skal have mulighed for at træffe beslutningen om adoption på et velovervejet grundlag.

Ved adoption indtræder samme retsforhold mellem adoptant og adoptivbarn som mellem forældre og deres ægtebarn, og barnet og dets livsarvinger arver og arves af adoptanten og dennes slægt, som om adoptivbarnet var adoptantens biologiske barn.

Samtidig bortfalder retsforholdet mellem adoptivbarnet og dets biologiske slægt.

Såfremt en ægtefælle adopterer sin ægtefælles barn eller adoptivbarn, får barnet i forhold til ægtefællerne samme retsstilling, som hvis det var deres fælles barn.

Det fremgår af forarbejderne til børneloven, at en adoption som udgangspunkt først bør gennemføres, når faderskabet er fastslået.

Gennemførelsen af en adoption skal altså som udgangspunkt afvente afslutningen af en verserende faderskabssag.

Barnets far får hermed mulighed for at udtale sig om adoptionsspørgsmålet.

Hvis faderen siger nej, gennemføres adoptionen som udgangspunkt ikke.

Hvis faderen ikke modsætter sig adoption, sikres det herved, at faderskabet registreres.

Barnet får dermed mulighed for senere, hvis det ønsker det, at få oplyst, hvem dets biologiske far er.

Hvis der ikke er oplyst nogen mulig far til barnet, er det i forarbejderne til børneloven forudsat, at en stedbarnsadoption som udgangspunkt ikke bør gennemføres før 6 måneder efter barnets fødsel.

Det skyldes, at en mand, der har haft et seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor hun blev gravid, ifølge børnelovens § 6 har ret til at få prøvet, om han er far til barnet.

Anmodning herom skal fremsættes inden 6 måneder efter barnets fødsel.