Forslag til folketingsbeslutning om kvoter for landbrugets brug af sprøjtegifte

Fremsat den 9. april 2008 af Mette Gjerskov (S), Ole Vagn Christensen (S), Benny Engelbrecht (S), Torben Hansen (S), Ole Hækkerup (S) og Flemming Møller Mortensen (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om kvoter for landbrugets brug af sprøjtegifte

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Mette Gjerskov (S)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om kvoter for landbrugets brug af sprøjtegifte.

(Beslutningsforslag nr. B 101).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte forslag om indførelse af kvoter for landbrugets sprøjtegifte, såfremt der ikke kan konstateres et samlet fald på 15 pct. i landbrugets brug af sprøjtegifte i 2007.

Det pågældende forslag fremsættes givet fald i forbindelse med Folketingets åbning i oktober 2008.

Regeringen pålægges samtidig at udarbejde en konkret model for sanktioner ved manglende efterlevelse af bestemmelserne.

Sanktionerne skal være bøder begyndende med 50.000 kr. ved første overtrædelse.

Socialdemokraterne ønsker en rig og mangfoldig natur i Danmark – en natur med et rigt dyre- og planteliv, herunder i vore fjorde, søer og vandløb, jf. beslutningsforslag nr. B 125 om reduktion af pesticidforbruget i dansk landbrug (folketingsåret 2006-07) og beslutningsforslag nr. B 192 om en indsats for nedsættelse af pesticidanvendelsen (folketingsåret 2003-04).

En forudsætning herfor er bl.a., at landbrugets brug af sprøjtegifte reduceres betydeligt.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er pesticider de eneste miljøfremmede og giftige stoffer, der systematisk anvendes på omkring 60 pct. af Danmarks areal.

Naturens tålegrænser er overskredet, og pesticidforbruget er steget og steget.

Landbruget har kollektivt og som erhverv haft alle muligheder for at vise vilje til at reducere mængden af sprøjtegifte.

Men pesticidforbruget er ikke faldet, tværtimod er pesticidforbruget i form af den såkaldte behandlingshyppighed steget fra 2,04 i 2002 til 2,28 i 2006 (Kilde

Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelstatistik 2005 og 2006), jf. tabellen nedenfor.

Ifølge regeringens Pesticidplan 2004-2009 skal den såkaldte behandlingshyppighed i 2009 være bragt ned på 1,7.

Behandlingshyppighed 2002-2006

På baggrund af de foregående års stigninger i pesticidforbruget er det urealistisk, at landbruget får nedbragt pesticidforbruget til en behandlingshyppighed på 1,7, medmindre der iværksættes nye, konkrete initiativer med henblik på at reducere pesticidforbruget.

Landbruget har ikke haft viljen eller evnen til at opfylde en kollektiv, frivillig aftale.

Socialdemokraterne mener derfor af hensyn til miljøet og naturen, at tiden er kommet til at tage metoder i brug, hvor den enkelte landmand ikke længere kan forsvinde i statistikkerne.

Den enkelte landmand må tage ansvar for brug af sprøjtegift på landmandens egen bedrift.

Socialdemokraterne foreslår derfor, at der indføres individuelle kvoter for hver enkelt bedrift.

Kvotesystemet er beskrevet i rapporten »Analyse af virkemidler til opfyldelse af Pesticidplan 2004-2009’s mål om en behandlingshyppighed på 1,7« – også kaldet Virkemiddelkataloget – udarbejdet af et tværministerielt udvalg i januar 2007.

I Virkemiddelkataloget konkluderes der

»Regulering via kvoter gør det relativt lettere at sikre målopfyldelse, såfremt der samtidig etableres et passende kontrolsystem«.

Socialdemokraterne foreslår, at kvotesystemet skal træde i kraft fra efteråret 2008, hvis der ikke er sket en reduktion på 15 pct. i sprøjtegiftforbruget i 2007 beregnet efter behandlingshyppigheden i 2006 ifølge bekæmpelsesmiddelstatistik 2006, dvs. en reduktion i behandlingshyppigheden fra 2,28 til 1,94.

Det anslås ifølge Virkemiddelkataloget, at kvotesystemet vil koste 230 mio. kr., svarende til omkring 110 kr. pr. hektar.

Et afgørende princip for Socialdemokraterne i miljøpolitikken er, at forureneren skal betale.

Derfor indebærer forslaget også, at denne udgift afholdes af landbruget.

Der vil således være tale om en brugerfinansieret model.

I den forbindelse skal det bemærkes, at dansk landbrug modtager over 9 mia. kr. årligt i samlet landbrugsstøtte.

På den baggrund er det kun rimeligt, at landbruget påtager sig et større ansvar for vor fælles natur.

Såfremt kvotesystemet ikke bliver overholdt på den enkelte bedrift, skal der indføres passende sanktioner i form af bøder.

Ved fastlæggelse af niveauet for disse sanktioner skal der både tages hensyn til den økonomiske fordel, der måtte have været på bedriften, og den skade, der er forvoldt på naturen.

Forslagsstillerne vurderer, at der således mindst må blive tale om bødestørrelser på 50.000 kr. for førstegangsforseelser.

År

Behandlingshyppighed

2002

2,04

2003

2,17

2004

2,18

2005

2,32

2006

2,28