Forslag til folketingsbeslutning om iværksætterforløb ved universiteterne

Fremsat den 2. april 2008 af Rasmus Prehn (S), Kirsten Brosbøl (S), Benny Engelbrecht (S) og Julie Rademacher (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om iværksætterforløb ved universiteterne

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Rasmus Prehn (S)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om iværksætterforløb ved universiteterne.

(Beslutningsforslag nr. B 84).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen at gøre det muligt for universiteterne at udbyde et 11. og 12. iværksættersemester senest fra 2009/10, hvor de naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske kandidater får stipendier svarende til 1 ekstra års SU og universiteterne forpligtes til at give faglig sparring med undervisere i både kommercialisering og udvikling af selve ideen.

Dertil skal iværksætterne have adgang til lokaler, laboratorier og særlige faglige spiremiljøer i tilknytning til universitetet.

For at projektet skal have størst mulighed for at udvikle sig, skal det være knyttet op på et relevant forskningsmiljø.

Mange universitetsstuderende laver afgangsprojekter, som potentielt kan føre til opstart af en virksomhed eller udvikling af indtægtsgivende ophavsrettigheder, evt. et patent.

Ofte bliver disse muligheder først synlige ved projektets slutfase.

I disse tilfælde er det i dag svært for de studerende umiddelbart at forfølge drømmen om at starte en virksomhed eller udvikle det potentielle produkt til markedsklargøring.

Der er tale om videniværksættere, som i modsætning til flertallet af iværksættere har en forholdsvis lang udviklingstid på deres ide, inden der kommer penge i kassen.

Der er dermed ikke noget indkomstgrundlag i den første tid.

Samtidig er disse iværksættere dog i en situation, hvor de endnu er på et beskedent SU-budget, der betyder, at de for ret beskedne midler vil kunne forfølge det, der potentielt kan blive deres levebane.

At give denne type iværksættere muligheden for at prøve drømmen af uden at skulle finde eksterne finansielle partnere på et meget tidligt tidspunkt i produktudviklingsfasen vil ikke blot øge det umiddelbare iværksætteri og antallet af deraf affødte nye virksomheder, men det vil samtidig give det positive afkast, at disse iværksættere får en erfaring, så de senere i livet kan igangsætte andre større projekter enten for sig selv eller som entreprenører i større virksomheder.

I dag går de færdiguddannede iværksættere ofte »frivilligt« ledige i en periode, mens de arbejder med en eventuel forretningside.

Dette er problematisk i forhold til dagpengereglerne og samtidig stærkt utilfredsstillende for iværksætterne.

Samtidig betyder det, at mange ideer ikke bliver forfulgt, hvilket igen betyder færre nye produkter og virksomheder.

Det kan samfundet Danmark ikke være tjent med.

Det er kun ganske få iværksættere, der i dag har en lang videregående uddannelse.

I gruppen af iværksættere fra 16 til 39 år drejer det sig om 5 pct., og i gruppen over 40 år drejer det sig om 10 pct., jf. Erhvervs- og Boligstyrelsens rapport

»De nye virksomheder: 4. statistiske portræt af iværksættere« (side 67, tabel 4.9).

(Iværksætterne – en profil af personerne bag de nye virksomheder i 2000, tabel 4.9

http://www.ebst.dk/publikationer/rapporter/denye/kap04.htm#4_1

).

Det er således meget få færdiguddannede kandidater, der i dag går fra uddannelse og direkte over i iværksætteri.

Det er et problem, da det er vigtigt, at vi får flere videntunge virksomheder i Danmark, da det er viden, vi skal overleve på i fremtiden.

Samtidig skal den entreprenante kultur generelt støttes – også af hensyn til de små og mellemstore virksomheder, der ofte efterlyser akademikere med konkret erfaring.

Danmark skal være et iværksættersamfund, og forslagsstillerne foreslår derfor, at det skal gøres muligt for studerende at indgå i et iværksætterforløb sammen med universitetet.

Det skal være muligt for universiteterne at udbyde et 11. og 12. iværksættersemester, hvor de studerende får stipendier svarende til 1 ekstra års SU og universiteterne forpligtes til at give faglig sparring med undervisere både i forhold til kommercialisering og udvikling af selve ideen.

Denne sparring kan med fordel ske i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere fra erhvervslivet, især på de områder, hvor universiteterne ikke internt har den nødvendige kapacitet.

Dertil er det selvfølgelig vigtigt, at iværksætterne har adgang til lokaler og laboratorier.

For at projektet skal have størst mulighed for at udvikle sig, skal det være knyttet op på et relevant forskningsmiljø.

Forslaget skal være et tilbud til både naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske kandidater.

Da der er tale om et selvstændigt iværksætterforløb efter endt kandidatgrad, mener forslagsstillerne ikke, at forslaget strider mod den generelle EU-norm, at en universitetsuddannelse indeholder et 3-årigt bachelorforløb og et 2-årigt kandidatforløb.

De studerende, der skal optages på forløbet, skal have lavet et relevant afgangsprojekt/speciale, som derefter skal godkendes i en optagelsesproces, hvor man ser på projektets muligheder for kommercialisering.

Projektet skal tage udgangspunkt i specialet og ikke komme fra universitetet, da der derved kunne komme spekulation i at optjene ekstra studenterårsværk, STÅ.

Udvælgelsen af de projekter, der fremmes gennem ordningen, skal foretages af et udpeget nævn med repræsentanter for såvel universitet som erhvervslivet.

Forslagsstillerne foreslår, at der efter den 11. semester sker en delevaluering, hvor iværksætteren fremlægger sine delresultater og fremtidsplaner.

Denne evaluering skal afgøre, om der fortsat er kommercielt vækstpotentiale i projektet.

Socialdemokraterne anbefaler, at man nøje følger den ordning for støtte af unge iværksættere, som den private fond BHJ Fonden har initieret.

Disse midler målrettes studerende ved Syddansk Universitets campus i Sønderborg, der ønsker at igangsætte selvstændig virksomhed efter afsluttet studium.

Den første pulje blev uddelt i februar 2008, og det anbefales derfor, at erfaringerne fra dette initiativ følges nøje med henblik på at lære af den alternative form for støtte af iværksætteri ved universiteterne.

Desuden ønsker forslagsstillerne, at der indsamles yderligere internationale erfaringer med sådanne ordninger.

Finansiering

Forslagsstillerne mener som udgangspunkt, at der skal indføres en prøveordning, hvor der oprettes 200 pladser fordelt på landets universiteter.

Derefter vil antallet af pladser kunne justeres efter efterspørgslen.

Universiteterne skal selvfølgelig udnytte de muligheder, der ligger i innovationsmiljøerne, og samarbejde med de regionale erhvervsfremmesystemer, herunder væksthusene, der i dag har vanskeligt ved at imødekomme behovene fra videniværksættere.

Der skal det første år afsættes 25 mio. kr. til forslaget.

De skal dels dække udgiften til stipendier svarende til SU for 200 studerende og dels dække universiteternes udgifter i forbindelse med kurser og faciliteter, hvor udgiften er sat efter den gennemsnitlige STÅ-bevilling.

Udgifterne til forslaget

Denne udgift er meget begrænset i forhold til potentialet ved forslaget.

Dertil kommer, at dagpenge er højere end SU, og der vil derfor også være en besparelse i den forbindelse.

Forslaget kan eksempelvis finansieres via globaliseringspuljens midler til innovation og iværksætteri, hvor der fra 2010 er 130 mio. kr., der endnu ikke er fordelt.

200 studerende på SU

11,6 mio. kr.

200 gange gennemsnitlig STÅ (66.800 kr.)

13,4 mio. kr.

Opstart, oplysning m.v.

1 mio. kr.

I alt

25 mio. kr.

Evaluering

Forslagsstillerne foreslår, at ordningen evalueres efter 2 år, hvor antallet af pladser og effekten af ordningen vurderes.