Forslag til folketingsbeslutning om afbureaukratisering af sygehusvæsenet

Fremsat den 2. april 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Flemming Bonne (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF) og Kamal Qureshi (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om afbureaukratisering af sygehusvæsenet

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Karl H. Bornhøft (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om afbureaukratisering af sygehusvæsenet.

(Beslutningsforslag nr. B 83).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

I forbindelse med konkrete forslag til afbureaukratisering af den offentlige sektor pålægges regeringen at fremlægge en afbureaukratiseringsplan for sygehusvæsenet

I regeringens oplæg til en kvalitetsreform, »Bedre velfærd og større arbejdsglæde – regeringens strategi for høj kvalitet i den offentlige service« fra august 2007 indgår en afbureaukratiseringsreform.

Medarbejderne i den offentlige sektor er udsat for et stigende dokumentations- og registreringsarbejde.

Regeringen skriver i afsnittet om afbureaukratisering i oplægget til en kvalitetsreform, at »medarbejderne på daginstitutioner, plejehjem og sygehuse skal bruge mere tid på omsorg og service og mindre tid på administration.

Snærende regler og stive systemer må ikke stå i vejen for at yde service af høj kvalitet«.

Men hvis vi ikke sørger for, at der bliver mindre bureaukrati på de danske sygehuse, får de ansatte ikke mere tid til omsorg og pleje, idet de bruger tiden på dokumentation og papirarbejde.

SF finder det utilfredsstillende, at regeringen har valgt at undtage sygehusene fra afbureaukratiseringsreformen.

Når man tænker på et sted, hvor der er for meget bureaukrati, og hvor registreringer og kontrol tager for meget tid fra det egentlige arbejde, så er sygehusvæsenet et af de første områder, der falder mange ind.

Personalet på sygehusene er gennem årene blevet pålagt et stigende registrerings- og dokumentationsarbejde.

Samtidig er der i sundhedssektoren efterhånden stor mangel på læger, sygeplejersker og plejepersonale til den grundlæggende kerneopgave: pleje og behandling.

Det er absurd, at det sundhedspersonale, som allerede har meget travlt og er underbemandet, bruger en voksende mængde tid på at udføre ikkesundhedsrelevant arbejde.

Sundhedspersonalet opdager, at de bruger meget tid på at udfylde skemaer, registrere og dokumentere – arbejde, som går fra tiden med patienterne, og som ikke er det, sundhedspersonalet oprindelig er uddannet til at varetage.

Det undrer derfor, at regeringen har valgt at undtage netop sygehusvæsenet fra afbureaukratiseringsreformen.

Når man skal lave en reform, må det netop være mest relevant at tage fat de steder, hvor der er det største behov, og sygehusvæsenet må i høj grad siges at være et af de områder, hvor der er brug for afbureaukratisering.

Mange sundhedsprofessionelle er frustrerede over at føle, at de bruger en stor del af deres arbejdsdag på at udføre opgaver, som ikke direkte er relateret til den sundhedsfaglige kerneydelse.

Derfor ønsker forslagsstillerne, at sundhedspersonalet skal bruge mindre tid på papirarbejde og i stedet have mere tid til patienterne.

Derfor skal sygehusområdet også afbureaukratiseres i forbindelse med kvalitetsreformen.

Forslagsstillerne pålægger regeringen at sørge for, at afbureaukratiseringsreformen også kommer til at dække sygehusvæsenet.