Legislator Case Law & Legislation
20072BB00082 DK

Forslag til folketingsbeslutning om at erstatte klistermærkeordningen for gulpladebiler med en ny nummerpladeordning

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2007 82 Valid

Fremsat den 2. april 2008 af Mikkel Dencker (DF), Pia Adelsteen (DF), Colette L. Brix (DF), Bent Bøgsted (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at erstatte klistermærkeordningen for gulpladebiler med en ny nummerpladeordning

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Mikkel Dencker (DF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om at erstatte klistermærkeordningen for gulpladebiler med en ny nummerpladeordning.

(Beslutningsforslag nr. B 82).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2007 82 Valid

Folketinget pålægger regeringen senest den 1. oktober 2008 at afskaffe den såkaldte klistermærkeordning for gulpladebiler med ret til privat benyttelse og erstatte den med en ordning, hvor gulpladebilerne med ret til privat benyttelse mærkes, ved at nummerpladen gives et særligt udseende eller at der anvendes bestemte nummer- eller bogstavserier på nummerpladerne.

BSF B#LOKDOK41 2007 82 Valid

Regeringen indførte i 2007 den såkaldte klistermærkeordning for gulpladebiler, som indebærer, at ejere af gulpladebiler med ret til privat anvendelse skal forsyne deres bil med et særligt klistermærke udsendt af SKAT, som viser, at de har ret til at benytte bilen privat.

Ordningen har været kritiseret fra flere sider.

Bl.a. har det været kritiseret, at det i stedet for skattemyndighederne, der har ønsket mærkningen, er den enkelte bilejer, der aktivt skal sørge for, at bilen er mærket korrekt, og at det netop er de bilejere, der har betalt for retten til privat benyttelse, og dermed ikke har mulighed for at snyde med privatkørsel, der aktivt skal mærke deres bil, og ikke bilejere, der potentielt kan snyde, der skal pålægges en byrde.

Ordningen har også den svaghed, at der kan finde uberettiget brug af klistermærker sted, hvor bilejere uden ret til privat benyttelse alligevel forsyner deres bil med et af SKATs klistermærker.

Desuden kan det ikke udelukkes, at der kan fremstilles efterligninger af SKATs originale klistermærke.

At man ikke kan udelukke uberettiget brug af klistermærket gør, at SKAT ved kontrolaktioner ikke umiddelbart kan være sikker på, at en bil med klistermærke er berettiget til privat kørsel.

Dermed skal SKAT udføre dobbeltarbejde, når man efterfølgende skal kontrollere, om en bil, der er konstateret forsynet med klistermærket, virkelig har ret til at benytte det.

Dansk Folkeparti anerkender, at det kan være nyttigt for SKATs kontrolarbejde, at det entydigt kan identificeres, om en gulpladebil må benyttes til privat kørsel.

Det foreslås derfor, at klistermærkeordningen erstattes med en ordning, hvor det entydigt skal fremgå af nummerpladen, om en bil må benyttes til privat kørsel eller ej.

Dette kan eksempelvis ske, ved at nummerplader til biler med ret til privat kørsel gives et særligt udseende eller at der anvendes bestemte nummer- eller bogstavserier på nummerpladen til disse biler.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →