Forslag til folketingsbeslutning om kvalitetskrav til private uddannelser

Fremsat den 20. februar 2008 af Christine Antorini (S), Kirsten Brosbøl (S), Carsten Hansen (S), Leif Lahn Jensen (S), Bjarne Laustsen (S), Kim Mortensen (S) og Julie Rademacher (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om kvalitetskrav til private uddannelser

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Christine Antorini (S)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om kvalitetskrav til private uddannelser.

(Beslutningsforslag nr. B 61).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen i den kommende folketingssamling at ændre lovgivningen, så private kurser og lign. kun må betegnes som uddannelser, såfremt forløbet lever op til tilsvarende og godkendte uddannelseskrav.

Undervisningsministeriet skal varetage tilsynet med disse uddannelser for at sikre, at de lever op til kravene.

Hvis et privat tilbud ikke opfylder kravene, må tilbuddet ikke betegnes som en uddannelse.

Regeringen pålægges samtidig at sikre, at Undervisningsministeriet i samarbejde med Økonomi- og Erhvervsministeriet tager kontakt til Forbrugerombudsmanden for at få udarbejdet retningslinjer for god markedsføringsskik i forbindelse med private kurser og private uddannelser.

Endvidere pålægges regeringen at nedsætte et hurtigtarbejdende udvalg, der skal gennemgå ordinære og private såkaldte uddannelser, der er rettet mod sundhedsområdet inden for bl.a. frisør-, wellness-, psykoterapeut- og fitnessområdet m.v., for at undersøge, om der bør gennemføres en egentlig autorisationsordning eller lignende, for at sikre, at man kan udøve erhvervet efter endt uddannelse.

Forslagets baggrund

En række private såkaldte uddannelser markedsfører med udtryk som »Tag en frisøruddannelse på kun et år!

Du skal selv betale uddannelsen, og den er ikke SU-berettiget – til gengæld kan du få en uddannelse, som normalt tager 4 år på kun 1 år« og »Vil du slippe for almene fag og kun klippe, så kan du få en ordinær frisøruddannelse her – for 78.000 kr. på et år«.

Desværre lever uddannelserne ikke helt op til, hvad de lover, tværtimod.

Eleverne bliver ikke uddannet på samme niveau som eleverne på de ordinære uddannelser.

De udnyttes som gratis arbejdskraft under deres uddannelse, og de kan ikke finde job efter endt uddannelse andet end på kursernes egne frisørsaloner.

Ofte bliver de fyret, før de har været ansat i 9 måneder, for så kræves der nemlig ingen skriftlig begrundelse for fyringen, og der bliver plads til en ny deltager fra det private frisørkursus.

I markedsføringsmaterialet for kurserne er der direkte løgnagtig information.

Kurserne markedsføres som ordinære uddannelser, der følger Undervisningsministeriets bekendtgørelser, man kan deltage i de internationale frisørkonkurrencer, man kan blive organiseret i fagforening efter endt uddannelse, og man får en jobgaranti.

Intet af dette er korrekt, og der skal strammes op om reglerne for god markedsføringsskik over for de private kurser, så unge mennesker ikke vildledes til at betale for noget, de tror er en ordinær uddannelse.

I praksis står eleven efter endt kursus med et forløb, som ikke kan bruges til noget.

Mange af eleverne opsøger efterfølgende de tekniske skoler for at få afklaret deres kompetencer, og det viser sig, at de mangler 3-3½ års opkvalificering, før de kommer på niveau med eleverne på de ordinære uddannelser.

Vikarbureauerne inden for eksempelvis frisørfaget skriger på arbejdskraft, men de vil ikke ansætte de privatuddannede inden for vikarbureauerne.

Frisørsalonerne kan simpelthen ikke bruge deres arbejdskraft, da de ikke har de nødvendige kompetencer.

Håndværksrådet har gennemført en undersøgelse blandt frisørmestrene (undersøgelsen er gennemført af Danmarks Frisørmesterforening sektion Jylland og Fyn), der viser, at stort set ingen vil ansætte frisører, medmindre de har en ordinær erhvervsuddannelse inden for faget.

Den håbløse situation, som eleverne kommer til at stå i efter endt uddannelse, har helt klart en social slagside.

Eftersom uddannelsen er selvfinansieret og ikke SU-berettiget, sætter mange sig i gæld for at betale for udgifterne − en gæld, som de håber på at kunne afbetale, når de efterfølgende får job.

Men når jobbet udebliver, eller de bliver fyret inden for de 9 måneder, havner mange af de unge håbløst forgældet med en uddannelse, de ikke kan bruge til noget.

Når der laves fejl inden for f.eks. kosmetik-, frisør- eller psykoterapeutområdet, så laves der graverende fejl.

Fagene har med hud, hår og mennesker at gøre.

Problemerne med de 1-årige uddannelser er, at eleverne derfra ikke har den nødvendige viden og rutine til at reagere korrekt på de fejl, de begår − en rutine og viden, som man ikke får på et 1-årigt kursus, der kun består af praktik og ingen teori.

Det er uacceptabelt, at reelt ufaglærte kan markedsføre sig som uddannede kosmetologer, frisører, psykoterapeuter etc. og gennemføre indgribende behandlinger på intetanende kunder.

Behandlinger som klipning og farvning af hår, laserbehandlinger, psykoterapi, hudbehandlinger m.v. har til fælles, at der er direkte fysisk kontakt med kunderne, og har derfor alvorlige konsekvenser for de mennesker, der udsættes for fejlbehandling.

Der har været en række sager lige fra forbrændinger, eksem og mistet hår til psykiske problemer m.v.

Det er grotesk, at man kan slippe af sted med at lave såkaldte private uddannelser, som udnytter, at unge mennesker drømmer om uddannelse inden for et populært fag.

Og det er grotesk at disse unge mennesker kan få job på klinikker, hvor de skal varetage opgaver som f.eks. laserbehandling.

Med beslutningsforslaget pålægges regeringen at iværksætte en række initiativer, der kan sikre kvaliteten i de private uddannelser, til gavn for eleverne, for kunderne og for brancherne bag uddannelserne.

Her og nu skal reglerne for god markedsføringsskik strammes op over for de private kurser, og derfor skal Forbrugerombudsmanden kontaktes med henblik på de fornødne opstramninger samt pålæg om at ændre den vildledende markedsføring, der sker ved at betegne forløb som uddannelser.

Tilsynet skal sikre, at uddannelserne rent faktisk lever op til de ordinære uddannelsers kvalitetskrav, ellers må de ikke betegnes som uddannelser.

Endelig skal der nedsættes et udvalg, der kan komme med forslag til, om der skal indføres en slags autorisationsordning, som det kendes fra sygeplejerskerne, således at alle, der uddannes i behandling med direkte menneskekontakt, skal autoriseres eller på anden måde officielt godkendes til at udføre behandling.

Finansiering

Omkostningerne ved etableringen og gennemførelse af eksternt tilsyn med private uddannelser skal finansieres gennem brugerbetaling fra de pågældende private uddannelser.

Det eksterne tilsyn er de private uddannelsers kvalitetsgaranti for, at de lever op til de ordinære uddannelsers krav og dermed forudsætningen for, at de kan markedsføre sig som reelle private uddannelser.

Det vil således styrke de private uddannelsers anerkendelse og dermed attraktionen hos deltagerne, hvorfor det er rimeligt at lade finansieringen hvile på brugerbetaling.