Forslag til folketingsbeslutning om maksimum 22 elever i klassen i folkeskolen

Fremsat den 30. januar 2008 af Pernille Vigsø Bagge (SF), Anne Baastrup (SF), Kamal Qureshi (SF) og Ole Sohn (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om maksimum 22 elever i klassen i folkeskolen

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Pernille Vigsø Bagge (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om maksimum 22 elever i klassen i folkeskolen.

(Beslutningsforslag nr. B 45).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget pålægger regeringen i kommende folketingssamling at tage initiativ til, at der i folkeskolen indføres en maksimal klassekvotient på højst 22 elever pr. skoleklasse.

Det er vigtigt, at unge har de nødvendige færdigheder, når de forlader folkeskolen.

Det er alle enige om.

Men for at sikre, at alle unge har de færdigheder, som gør det muligt at fortsætte på en ungdomsuddannelse og ikke mindst gennemføre en ungdomsuddannelse, kræver det, at undervisningen er tilrettelagt på en sådan måde, at den tilgodeser den enkelte elevs behov.

De høje klassekvotienter betyder, at lærerne har svært ved at differentiere undervisningen, således at undervisningen tilgodeser den enkelte elev.

Det vil sige, at den dygtige elev, som har brug for større udfordringer, ikke tilgodeses, men det betyder også, at den svage elev, der har brug for særlig opmærksomhed, svigtes.

De høje klassekvotienter udhuler fagligheden, og det er de svageste elever, der rammes hårdest, fordi arbejdsforholdene er dårlige og lærerne er under tidspres som direkte konsekvens af, at der er for mange elever i klasserne.

Endvidere er defleste skoler heller ikke bygget til store klasser og har derfor små klasseværelser.

Særlig i store byer er klasseværelserne overfyldte med 30-35 elever på ganske få kvadratmeter.

Forslagsstillerne vil sikre høj faglighed i folkeskolen, og det kræver, at læreren har ordentlig tid til den enkelte, samt et sundt arbejdsmiljø for både lærere og elever.

Forslagsstillerne mener derfor, at kommunerne fremover skal tilrettelægge deres skolepolitik, så der højst er 22 elever i de nye 1. klasser.

Det vil give lærerne bedre tid til den enkelte elev og give mulighed for, at lærerteamet i højere grad kan opfange og løse problemer, før de vokser sig uoverskuelige og kræver dyrere løsninger.

Forslaget betyder ikke, at eksisterende klasser skal splittes op.

Ordningen skal være fleksibel, således at det er muligt at indplacere en tilflyttende elev i en klasse, selv om denne bliver nr. 23.

Forslaget vil koste 150 mio. kr. pr. årgang.

Fuldt udbygget er prisen 1.350 mio. kr.