Legislator Case Law & Legislation
20072BB00040 DK

Forslag til folketingsbeslutning om at oprette et tilbud om lektiehjælp til alle i folkeskolen

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2007 40 Valid

Fremsat den 30. januar 2008 af Pernille Vigsø Bagge (SF) og Ole Sohn (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at oprette et tilbud om lektiehjælp til alle i folkeskolen

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Pernille Vigsø Bagge (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om at oprette et tilbud om lektiehjælp til alle i folkeskolen.

(Beslutningsforslag nr. B 40).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2007 40 Valid

Folketinget pålægger regeringen i kommende folketingssamling at tage initiativ til oprettelse af et tilbud om lektiehjælp til alle i folkeskolen.

BSF B#LOKDOK41 2007 40 Valid

I dag er det et stort problem, at mange elever i folkeskolen ikke selv kan klare deres lektier, og langtfra alle kan få hjælp fra mor eller far.

Der er brug for tilbud om lektiehjælp på skolerne og i de tilknyttede skolefritidsordninger.

Forslagsstillerne foreslår derfor, at regeringen sikrer, at der afsættes penge til lektiehjælp.

Midlerne til lektiehjælp skal fordeles, så de kommuner, hvor de faglige problemer er størst også får flest penge.

Det kan man gøre ved at benytte de sociale kriterier, der er indbygget i bloktilskudsreglerne.

I anden omgang skal det være op til kommunerne at fordele pengene videre ud til de skoler, hvor behovet er størst.

Forslagsstillerne finder det afgørende at sætte ind med lektiehjælp, da det vil være et væsentligt bidrag i forhold til at bryde den negative sociale arv.

Alt for mange forlader i dag folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne.

Dertil kommer endvidere, at 20 pct. af en ungdomsårgang aldrig gennemfører en ungdomsuddannelse.

Det kalder i den grad på flere målrettede initiativer, hvis samfundet skal sikre, at 95 pct. af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse.

Et tilbud om lektiehjælp er et konkret initiativ, der vil kunne gøre en forskel for den enkelte elev.

Tilbud om lektiehjælp skønnes at koste 600 mio. kr., som fordeles til kommunerne efter sociale kriterier.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →