Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselorloven til fædre

Fremsat den 14. december 2007 af Pernille Vigsø Bagge (SF), Anne‑Marie Meldgaard (S), Lone Dybkjær (RV) og Johanne Schmidt‑Nielsen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om at øremærke 12 uger af barselorloven til fædre

Bemærkninger til forslaget

Skriftlig fremsættelse

Pernille Vigsø Bagge (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselorloven til fædre.

(Beslutningsforslag nr. B 27).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Folketinget opfordrer regeringen til at tage de nødvendige initiativer med henblik på at lovsikre mænds ret til 12 ugers barselorlov.

Orloven skal indgå i den samlede barselperiode, og de 12 uger bortfalder, hvis ikke faderen tager dem.

Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 66, folketingsåret 2005-06 (se Folketingstidende 2005-06, forhandlingerne side 4494 og 7720, tillæg A side 3705 og 3707 og tillæg B side 1250).

Barseludligningsloven, der trådte i kraft den 1. oktober 2006, er et meget stort skridt fremad for ligestillingen mellem mænd og kvinder.

Næste store skridt for ligestillingen er, at mænd skal tage en større del af barselorloven, end de gør i dag.

Kvinder tager stadig langt den største del af barselorloven – det gælder også den del af barselperioden, der frit kan deles mellem mænd og kvinder.

Barselfondens eksistens vil ikke i sig selv ændre dette forhold, og derfor ønsker forslagsstillerne at øremærke 12 af de 52 ugers barselorlov til barnets fader.

Andelen af mænd, der benytter sig af muligheden for at tage barselorlov, er i stigning, men mænd tager i dag i gennemsnit stadig kun 3,8 uger af 52 ugers barselorlov.

Opfordringer til at tage en større del af barselorloven er ikke tilstrækkeligt.

Det skyldes i mange tilfælde ikke uvilje for fædrenes vedkommende, men at der ikke i dag er en sikret ret for mænd til at tage barselorlov.

Det betyder, at mænd kan være bange for at spørge deres arbejdsgiver om barselorlov, fordi de frygter at blive fyret.

Det ses i de undersøgelser, der er foretaget, og det ses på, at mens antallet af sager med kvinder, der bliver afskediget på grund af graviditet, er stagneret, oplever et stigende antal fædre at blive fyret eller chikaneret, fordi de vil holde orlov (Kristeligt Dagblad den 25. august 2005).

Undersøgelser (bl.a.

Lea Drewes) viser også, at der ofte er en uudtalt overenskomst i familien om, at moderen er førstevælger til orloven, og derfor kommer det ofte slet ikke på tale, at faderen kan få en større del af tiden med barnet.

(Magisterbladet nr. 19, 2005

»Norden har fundet barselsløsningen«).

Det har i dag store konsekvenser for kvinderne, at det er dem, der tager barselorloven.

De får mindre i pension end deres mænd, de bliver sprunget over ved lønforhandlingerne, og de mister karrieremuligheder.

Men det faktum, at mænd tager så få ugers barselorlov, betyder også, at de får et mindre tæt forhold til deres barn, er i større fare for at blive skilt og mister muligheden for at oparbejde de kompetencer, som en barselorlov giver, og som moderne virksomheder i dag efterspørger i stigende grad.

Endelig har det også betydning for samfundsøkonomien, at barselorloven er så ulige fordelt, som tilfældet er i dag.

Når kvinden tager en meget stor del af orloven, påvirker det hendes muligheder for eksempelvis at stige i løn, ligesom det påvirker hendes pensionsopsparing og livsindkomst.

Tilknytningen til arbejdsmarkedet falder, og derfor vil det også være til gavn for samfundet, hvis barselorloven fordeles mere ligeligt.

Mere barselorlov til mænd vil ligestille kvinder og mænd på arbejdsmarkedet.

Samtidig vil mere barselorlov til mænd give et langt mere helstøbt familieliv, hvor moderen og faderen deler ansvaret for børnene.

Undersøgelser – f.eks.

»Gendering Family Dynamics

The Case of Sweden and Hungary«, foretaget af doktor i demografi ved Stockholms Universitet Livia Sz.

Oláh i 2001 – peger på, at skilsmisseraten falder, når faderen tager en større del af barselorloven.

Undersøgelsen tog udgangspunkt i statistisk materiale fra knap 5.000 svenskere og viste, at denne tendens især gjorde sig gældende i familier, hvor begge forældre er højtuddannede.

Her bliver risikoen for skilsmisse halvt så stor, hvis faderen tager orlov.

I de øvrige nordiske lande er lovgivningen en del længere fremme.

I Norge gør forskellige ordninger, at 5 ugers orlov er forbeholdt fædrene.

Resultatet er, at 90 pct. af fædrene nu tager orlov og i snit har 6,5 uger hjemme med barnet, mens de får løn.

I Island har fædre 3 måneders øremærket barselorlov, og op mod 90 pct. af fædrene bruger deres barselorlov.

I Sverige er 2 måneder af orloven reserveret til fædrene.

Barselregler i Norden

Island

Længde i alt efter fødsel: 9 måneder

Reserveret til moderen: 3 måneder

Reserveret til faderen: 3 måneder

Kompensation: 80 pct. af indkomsten op til 50.000 kroner om måneden

Finansiering

En fælles statslig kasse, som alle lønmodtagere og arbejdsgivere indbetaler til.

Kassen fungerer bl.a. også som statslig a-kasse.

Norge

Længde i alt efter fødsel: 43 eller 53 uger

Reserveret til moderen: 6 uger

Reserveret til faderen: 5 uger

Kompensation: 100 pct. af lønnen i 43 uger eller 80 pct. i 53 uger

Finansiering

En såkaldt Folketrygd, som både lønmodtagere, arbejdsgivere og selvstændige indbetaler til.

Folketrygden betaler bl.a. også sygedagpenge og pension.

Sverige

Længde i alt efter fødsel: 16 måneder

Reserveret til moderen: 2 måneder

Reserveret til faderen: 2 måneder

Kompensation: 80 pct. af lønnen

Finansiering

En ordning, hvor arbejdsgiveren indbetaler 1,5 pct. af lønsummen til en fælles kasse.