Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven\n(Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft m.v.)

Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 3. juni 2008

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft m.v.)

[af integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech)]

1.

Ændringsforslag

Integrationsministeren har stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget.

2.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 27. marts 2008 og var til 1. behandling den 15. april 2008.

Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og integrationsministeren sendte den 13. marts 2008 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del – bilag 66.

Den 28. marts 2008 sendte integrationsministeren de indkomne høringssvar til udvalget.

Den 10. april 2008 sendte integrationsministeren et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra CAU, Cabin Attendants Union, og SAS.

Integrationsministeren har overfor udvalget skriftligt kommenteret henvendelserne.

Deputationer

Endvidere har CAU, Cabin Attendants Union, og SAS mundtligt redegjort for deres holdninger til lovforslaget over for udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 30 spørgsmål til integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Et af udvalgets spørgsmål til integrationsministeren og dennes svar er optrykt som bilag til betænkningen.

3.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Venstres, Dansk Folkepartis, Det Konservative Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag og finder det væsentligt, at der med dette lovforslag skabes lovgrundlag for at skaffe mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark, både hvad angår udvidelsen af positivlisten, nedsættelsen af jobkortordningens beløbsgrænse, udvidelsen af greencardordningen, indførelsen af koncernopholdstilladelser og muligheden for at skifte job i Danmark, samtidig med at ordningen giver mulighed for at justere tilgangen af udenlandsk arbejdskraft afhængigt af, om konjunkturerne går op eller ned.

Samtidig er lovforslaget med til at sikre, at udenlandsk kabinepersonale, der gør tjeneste på dansk indregistrerede luftfartøjer, på visse betingelser kan fritages for kravet om arbejdstilladelse.

Lovforslaget varetager dermed danske interesser, idet det i begrænset omfang bliver muligt for danske luftfartsselskaber at bemande dansk indregistrerede fly med udenlandsk kabinepersonale i de tilfælde, hvor flyvetiden er på mindst 5 timer mellem Danmark og udlændingens hjemland, og hvor lokale passagerer på baggrund af sproglige eller kulturelle barrierer, herunder manglende kendskab til europæiske sprog, efterspørger kabinepersonale med kendskab til det sprog og den kultur, der er relevant for passagererne.

Kabinepersonale, der er fritaget for arbejdstilladelse, må ikke udgøre mere end 20 pct. af kabinepersonalet på en flyvning, ligesom udlændingen i mindst 15 pct. af den estimerede flyvetid aflønnes med sædvanlig løn efter danske forhold og udlændingen i øvrigt er undergivet samme arbejdsforhold, herunder med hensyn til flyve- og hviletidsregler samt adgang til uddannelse, som det øvrige kabinepersonale.

V, DF, KF og RV noterer sig tillige, at ministeren har givet tilsagn om inden den 1. oktober 2008 at orientere forligspartierne bag aftalen om en jobplan om, i hvilket omfang bestemmelsen om udenlandsk kabinepersonale har været anvendt.

Et mindretal (S og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Det er Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalgets opfattelse, at Danmark har en lille, åben økonomi med relativt høje lønninger, en høj grad af social tryghed, en relativt stor offentlig sektor, en usædvanlig fair fordeling af velstanden og en høj organisationsprocent på et arbejdsmarked med stærke parter og er et samfund med håndfaste krav til producenternes beskyttelse af miljø, arbejdstagere og forbrugere.

Danskerne lever ikke af at klippe hinanden.

Tværtimod regnes Danmark for et af verdens fem mest konkurrencedygtige lande.

Danmark ligger i top, når det kommer til beskæftigelse af både mænd og kvinder.

Vi klarer os fremragende på eksportmarkederne, og vi har et solidt overskud på betalingsbalancen.

Forklaringen er i høj grad, at vi har vores egen opskrift på vækst, velfærd og beskæftigelse.

Vi konkurrerer ikke på løn, men på viden, dygtighed og effektivitet.

Med evne og vilje til hurtig omstilling virker markedskræfterne til vores fordel – ikke fordi vi har givet dem frit løb, men netop fordi vi har brugt samfundets kræfter konstruktivt.

Med et finmasket socialt sikkerhedsnet kan danske lønmodtagere finde tryghed i forandring på et arbejdsmarked uden lange opsigelsesvarsler og indviklede ansættelsesbetingelser.

Med et velorganiseret arbejdsmarked udveksles stor fleksibilitet med anstændige arbejdsforhold – til gavn for alle parter.

Den danske arbejdsmarkedsmodel udgør en helt central ramme for det danske samfunds vækstbetingelser, fleksibilitet og sammenhængskraft.

Et angreb på den danske arbejdsmarkedsmodel kan derfor få alvorlige følger.

Det danske arbejdsmarked står foran stigende udfordringer i disse og de kommende år.

Rekrutteringsproblemerne i både den offentlige og den private sektor er stigende.

Dansk Industri har f.eks. i flere omgange meldt ud, at der er op mod 70.000 ubesatte stillinger i den private sektor.

Ligeledes ser vi store problemer i den offentlige sektor med at besætte stillinger.

S og SF anerkender, at der er et presserende behov for at imødekomme arbejdsmarkedets vanskeligheder med at skaffe arbejdskraft, men det skal ske under hensyn til de særlige forhandlingsvilkår, vi har på det danske arbejdsmarked.

Lovforslaget, der skal udmønte store dele af regeringens jobplan, indeholder en række udmærkede forslag, som vil bidrage til en øget og hurtigere indvandring af kvalificeret arbejdskraft.

S og SF vil fremhæve de eksplicitte fastsættelser flere steder i lovforslaget om, at ansættelse skal ske på danske løn- og arbejdsvilkår.

Lovforslagets indeholder imidlertid et forslag, der direkte fører til forringelse af de aftalevilkår, der er på det danske arbejdsmarked.

I lovforslaget præciseres det, at ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan bestemme, at visse udlændinge kan fritages for krav om arbejdstilladelse.

I bemærkningerne til lovforslaget anføres det konkret, at ministeren agter at gennemføre en lovliggørelse af danske luftfartsselskabers adgang til på ruter mellem Danmark og udenlandske destinationer at ansætte sådant lokalt kabinepersonale uden krav om arbejdstilladelse og med mulighed for at kunne aflønne det pågældende crew member med dansk løn på alene 15 pct. af den estimerede flyvetid.

S og SF mener, at bestemmelsen er et entydigt og alvorligt angreb på den danske arbejdsmarkedsmodel.

Danmark skal ikke imødegå den globale udfordring ved at indføre mulighed for social dumping af løn- og ansættelsesvilkår, og partierne anser alene ministerens hjemmel som en hjælp til de danske virksomheder, herunder danske luftfartsselskaber, til at ansætte udenlandsk personale på løn- og ansættelsesvilkår, der ikke svarer til de på det danske arbejdsmarked gældende.

S og SF kan på baggrund af vedtagelsen af denne bestemmelse ikke stemme for det samlede lovforslag.

Et andet mindretal (EL) stemmer hverken for eller imod lovforslaget og de stillede ændringsforslag.

Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4.

Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Bemærkninger

Karsten Lauritzen

V

fmd.

Karen Ellemann

V

Eyvind Vesselbo

V

Troels Christensen

V

Peter Skaarup

DF

Martin Henriksen

DF

Jesper Langballe

DF

Helle Sjelle

KF

Vivi Kier

KF

Henrik Dam Kristensen

S

Anne‑Marie Meldgaard

S

Ole Hækkerup

S

Sophie Hæstorp Andersen

S

Astrid Krag

SF

nfmd.

Eigil Andersen

SF

Morten Østergaard

RV

Johanne Schmidt‑Nielsen

EL

Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Til § 1

Af integrationsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

1)

I indledningen indsættes efter »lov nr. 379 af 25. april 2007«: », lov nr. 264 af 23. april 2008 og lov nr. 431 af 1. juni 2008«.

[Teknisk rettelse]

Af integrationsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

2)

I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 9 a, stk. 2, nr. 1, ændres »stk. 20« til: »stk. 15«.

[Teknisk rettelse]

Af integrationsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

3)

Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer

01.

§ 9 a, stk. 12, affattes således

Stk. 12.

Det regionale beskæftigelsesråd afgiver efter anmodning fra Udlændingeservice en udtalelse om, hvorvidt betingelserne i stk. 2, nr. 2-6, eller stk. 5, 6 eller 9 er opfyldt.

Udtalelsen kan indhentes i elektronisk form.

[Teknisk rettelse]

Af integrationsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

4)

Nr. 4 affattes således

4.

§ 9 a, stk. 15, ophæves, og i stedet indsættes

Stk. 15.

Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om en greencardordning, herunder om pointsystemet.

Stk. 16.

En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2-4 og 6, og som har indgået aftale eller fået tilbud om et nyt ansættelsesforhold, kan efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af det nye ansættelsesforhold opholde sig her i landet og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse.

Ansøgning om ny opholdstilladelse skal indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder nyt arbejde.

Stk. 17.

En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2 eller 3, og som bliver uforskyldt ledig, kan gives opholdstilladelse i op til 6 måneder fra ansættelsens ophør med henblik på at søge nyt arbejde.

Udlændingen skal senest umiddelbart efter, at udlændingens ansættelsesforhold er ophørt, indgive ansøgning herom.

Stk. 3 og 16 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 18.

En opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1, kan forlænges, hvis udlændingen

1)

er i fast beskæftigelse af et vist omfang på tidspunktet for afgørelse om forlængelse eller

2)

har været i fast beskæftigelse af et vist omfang og er blevet uforskyldt ledig i indtil 3 måneder før tidspunktet for indgivelse af ansøgning om forlængelse.

Stk. 19.

En opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, kan forlænges, uanset at fagområdet på tidspunktet for afgørelse om forlængelse ikke er omfattet af positivlisten, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.

Stk. 20.

En opholdstilladelse efter stk .

2, nr. 3, kan forlænges, uanset at den årlige aflønning ikke opfylder mindstebeløbet på tidspunktet for afgørelse om forlængelse, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold og den årlige aflønning fortsat opfylder den beløbsgrænse, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen.

[Teknisk rettelse]

Af integrationsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

5)

Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer

02.

I § 19, stk. 6, ændres stk. 1, nr. 2-8 til: stk. 1, nr. 2-9

[Konsekvensændring]

Til § 2

Af integrationsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL)

6)

I stk. 2 ændres »stk. 20« til: »stk. 15«.

[Teknisk rettelse]

Til nr. 1-4 og 6

Der er tale om tekniske rettelser som følge af vedtagelse af lov nr. 264 af 23. april 2008 om ændring af udlændingeloven.

(Ændring af reglerne om ophold på grundlag af beskæftigelse for statsborgere i Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn m.v.).

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensændring.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

Ny Alliance (NY)

3

Socialdemokratiet (S)

45

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

25

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

9

4

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 132

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, fra integrationsministeren

2

Høringsnotat, fra integrationsministeren

3

Henvendelse af 3/4-08 fra CAU, Cabin Attendants Union

4

Henvendelse af 10/4-08 fra SAS

5

Henvendelse af 11/4-08 fra CAU, Cabin Attendants Union

6

Henvendelse af 15/4-08 fra SAS Group

7

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af L 132

8

Tidsplan for udvalgets behandling af L 132

9

Henvendelse af 5/5-08 fra CAU, Cabin Attendants Union

10

1. udkast til betænkning

11

Henvendelse af 25/4-08 fra SAS

12

Ændringsforslag fra integrationsministeren

13

2. udkast til betænkning

14

Henvendelse af 19/5-08 fra CAU, Cabin Attendants Union

15

Ændringsforslag fra integrationsministeren

16

Ændringsforslag fra integrationsministeren

17

3. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 132

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/4-08 fra CAU, Cabin Attendants Union, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm., om ministeren kan redegøre for, hvorvidt dansk indregistrerede fly er underlagt dansk lovgivning under deres flyvninger m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm., om ministeren kan oplyse, om der i landene Sverige og Norge stilles krav om, at udenlandsk flypersonale har arbejdstilladelse i de lande, hvor flyene er indregistreret, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm., om ministeren kan oplyse, hvilke forhold der gælder for det kinesiske flypersonale under graviditet og sygdom, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om ministerens kommentar til, at SAS har søgt om arbejdstilladelse til kinesisk kabinepersonale, men efter 2 år endnu ikke har fået svar på ansøgningerne m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvad SAS aktivt har gjort for at ansætte kabinepersonel blandt kinesere i Danmark, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm., om et dansk indregistreret fly er at betragte som en dansk arbejdsplads, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm., om der blandt det japanskansatte kabinepersonel hos SAS er nogen, der ikke har arbejdstilladelse, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om kommentar til henvendelsen af 15. april 2008 fra SAS, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om det er korrekt, at lovforslaget ikke åbner for muligheden for at lade andelen af lokalt ansat kabinepersonale, der er fritaget for arbejdstilladelse, stige til mere end de nuværende 20 pct., integrationsministeren , og ministerens svar herpå

11

Spm. om, i hvilke tilfælde ansættelse af en medarbejder på en overenskomstdækket virksomhed inden for et arbejdsområde, der er overenskomstdækket, sker på ikkeoverenskomstmæssige vilkår, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om, i hvilke tilfælde ansættelse af en medarbejder på en overenskomstdækket virksomhed inden for et arbejdsområde, der ikke er overenskomstdækket, sker på løn og ansættelsesvilkår, der ikke svarer til vilkår, der er sædvanlige for det pågældende arbejde, til integra-tionsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm., om vikarbureauer vil kunne anvende koncernvisum til arbejdsudleje og/eller ansættelse på ansættelsesaftaler, der juridisk ikke henhører under dansk ret, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om ministerens kommentar til, at der på SAS-ruteflyvninger fra Stockholm til Beijing ikke benyttes kinesisk kabinepersonale, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om ministerens kommentar til, om bestemmelserne vedrørende løn- og ansættelsesvilkår fra forslaget om koncernvisum kan overføres til bestemmelserne om udenlandsk kabinepersonale m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om, hvorvidt lovændringen åbner op for, at SAS kan ansætte lokale på alle flyvninger af mere end 5 timers varighed, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm., om lovforslagets formulering om, at kun en forholdsmæssig andel af kabinepersonalet på alle oversøiske ruter kan bestå af udlændinge, kan ændres til, at der maksimalt kan være to ansatte pr. flyvning, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om, hvordan formuleringen i henvendelsen fra SAS ( L 132 – bilag 6) lydende »Personalet skal være bosat i det land, der flyves fra – på ruter fra Kina til Danmark skal personalet være kinesisk. Fra USA til Danmark skal det være amerikansk, hvis SAS havde haft et ønske om lokalt ansat kabinepersonale« skal forstås, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm., om ikke det er logisk, at alle dansk indregistrerede fly i udgangspunktet udgår fra Danmark og derfor som udgangspunkt har kabinepersonale på danske overenskomster om bord, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om, hvordan et dansk indregistreret fly kan udgå fra f.eks. Kina til Danmark og som følge deraf i SAS’ optik skal have lokalt kinesisk kabinepersonale om bord, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om, hvorvidt SAS kan udflage en antal fly til f.eks. Norge eller Sverige for at omgå danske overenskomstregler, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm., om SAS eventuelt vil kunne omgå eventuelle besværlige udflagningsregler ved at sælge fly fra SAS Danmark til f.eks. SAS Norge, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm., om det lovgivningsmæssigt kan strikkes sådan sammen, at udenlandsk kabinepersonale aflønnes efter dansk overenskomst, når flyet er i europæisk luftrum, og efter lokal overenskomst, når flyet er uden for europæisk luftrum, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm., om hvorvidt ikkedanske piloter ansat i SAS alle har dansk arbejdstilladelse og arbejder på dansk overenskomst, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm., om ministeren vil overveje at trække SAS-delen ud af lovfor-slaget under henvisning til, at sagen er verserende ved domstolene, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/5-08 fra CAU, Cabin Attendants Union, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm. om, hvor stor en andel af kabinepersonalet der kan være lokalt ansat og fritaget for arbejdstilladelse, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om kommentar til henvendelsen fra SAS, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/5-08 fra CAU, Cabin Attendants Union, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm. om, hvordan integrationsministeren vil udforme udlændingebekendtgørelsen, for så vidt angår kabinepersonale, jf. L 132, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 132

Samråds-spm.nr.

Titel

Spørgsmålet er tilbagetaget

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til integrationsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 30 og integrationsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget

Spørgsmål 30

Vil ministeren redegøre for den nærmere begrundelse for, at folk i erhverv, der står på jobkortlisten, kan få ægtefællesammenføring, men ikke kan få familiesammenføring med børn?

Svar

Jeg har forstået spørgsmålet således, at der henvises til den situation, hvor en herboende person har beskæftigelse, som er omfattet af positivlisten, men hvor den pågældende ikke er meddelt opholdstilladelse her i landet på baggrund af denne beskæftigelse.

Jeg kan oplyse, at i disse situationer er sagerne omfattet af det traditionelle familiesammenføringsområde.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding over 24 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 24 år, der har dansk indfødsret (litra a), har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande (litra b), har opholdstilladelse som flygtning (litra c) eller har haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste 3 år (litra d).

Efter udlændingelovens § 9, stk. 7, kan opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1, medmindre særlige grunde taler derimod, kun gives, såfremt ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark er større end ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til et andet land.

Det fremgår blandt andet af ministeriets notat af 26. maj 2003 om anvendelsen af henholdsvis 24-års-kravet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og tilknytningskravet, jf. § 9, stk. 7, navnlig hvor den herboende ægtefælle eller samlever har en særlig erhvervsmæssig tilknytning til Danmark, at 24-års-kravet og tilknytningskravet kan fraviges i sager om ægtefællesammenføring, hvis den herboende er beskæftiget inden for et område omfattet af positivlisten.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, kan der meddeles opholdstilladelse til et barn under 15 år af en i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedsindehaveren.

Det er en betingelse, at barnet er ugift og ikke gennem fast samlivsforhold har stiftet selvstændig familie.

Selvom betingelserne i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, er opfyldt, kan der i visse tilfælde nægtes familiesammenføring med henvisning til barnets manglende tilknytning til Danmark, ud fra hensyn til barnets tarv eller som følge af den herboende forælders eller dennes ægtefælles kriminalitet begået mod børn, jf. udlændingelovens § 9, stk. 13-16.

For så vidt angår udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, på baggrund af beskæftigelse, herunder på baggrund af beskæftigelse omfattet af positivlisten, kan de pågældende som udgangspunkt medbringe deres ægtefælle, faste samlever og mindreårige børn her til landet, hvis hovedpersonens opholdstilladelse kan forlænges til mindst 3 års ophold.

Opholdstilladelsen meddeles i så fald efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, og betinges alene af, at familien bor sammen, og at familien er selvforsørgende.