Betænkning over Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler\n(Justering af afgiftsberegningen for brugte biler m.v., afgiftsfritagelse af brint- og elbiler og udvidelse af ordningen med registrerede virksomheder)
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 27. februar 2008
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler
(Justering af afgiftsberegningen for brugte biler m.v., afgiftsfritagelse af brint- og elbiler og udvidelse af ordningen med registrerede virksomheder)
[af skatteministeren (Kristian Jensen)]
1.
Ændringsforslag
Der er stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget.
Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 1 og 3-8.
Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2.
2.
Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 14. december 2007 og var til 1. behandling den 17. januar 2008.
Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 15. oktober 2007 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 34, folketingsåret 2007-08, 1. samling.
Den 14. december 2007 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og notater herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra
Peter Bødker, Herning,
Danmarks Automobilforhandler Forening,
Dansk Bil-Forhandler Union,
Dansk Energi,
Det Økologiske Råd,
Forsikring & Pension,
Lars Gravesen, Slagelse,
InvesteringsForeningsRådet,
Benny Jensen, Silkeborg,
Vindmølleindustrien og Danmarks Vindmølleforening og
Yupex Trading.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget
Danmarks Automobilforhandler Forening,
Dansk Bil-Forhandler Union og
Yupex Trading.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 15 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3.
Indstillinger og politiske bemærkninger
Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1 og 3-8 stillede ændringsforslag.
Mindretallet vil stemme imod det under nr. 2 stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at der i forbindelse med lovforslaget har været ført drøftelser om, hvordan det kan sikres, at de kommende plug-in-hybridbiler kan indpasses i den danske afgiftsstruktur.
Socialdemokratiet konstaterer med tilfredshed, at det i energiaftalen fra februar 2008 fremgår
»Med henblik på at fremme, at Danmark er i front vedrørende plug-in-hybridbiler, når teknologien er markedsklar, drøfter aftaleparterne inden udgangen af 2009, hvordan udbredelse af plug-in-hybridbiler kan fremmes.« Formuleringen skal sikre, at Danmark ikke på samme måde, som det er sket med ikke-plug-in-hybridbiler, går glip af miljøfordelene ved ny teknologi.
Efter Socialdemokratiets opfattelse burde regeringen for længe siden have sikret, at hybridbilerne fik større udbredelse i Danmark via konkurrencedygtige anskaffelsespriser – det ville have givet mindre CO 2 -udledning i Danmark – men det har ikke været i Venstres, Det Konservative Folkepartis og Dansk Folkepartis interesse.
Med udgangspunkt i formuleringen i energiaftalen vil Socialdemokratiet sikre, at Danmark ikke igen går glip af miljøfordelene forbundet med ny teknologi til biler, og at relevante investorer nu kan begynde at forberede investeringer i den nødvendige infrastruktur til sikring af optimal udnyttelse af fordele ved plug-in-hybridbiler.
Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget kan stemme for lovforslaget, men støtter samtidig ændringsforslaget om at give en særlig rabat til hybridbiler.
Partierne ser frem til, at plug-in-hybridbilerne bliver tilgængelige på markedet, og til de standarder, der skal ligge til grund for udregningen af bilernes brændstofforbrug.
Såfremt disse ikke tilgodeser plug-in-teknologien og de betragtelige miljø- og luftkvalitetsgevinster, der ligger i den, vil partierne medvirke til ny lovgivning på området.
Ud over den fortsatte afgiftsfritagelse for el- og brintbiler foreslår partierne at give en særlig rabat på 50.000 kr. til hybridbiler.
En sådan rabat til alle de aktuelt udbudte hybridbiler er som minimum relevant frem til, at plug-in-hybridbilerne bliver tilgængelige i 2010, og kan også være det i yderligere år fremover. Regeringen burde for længe siden have sikret, at hybridbilerne fik større udbredelse i Danmark via konkurrencedygtige anskaffelsespriser.
Hybridbilerne kombinerer batteridrift og traditionelt brændsel og giver en umiddelbar miljøgevinst i form af lavere CO 2 -udslip og lavere udslip af andre skadelige partikler, hvilket der ikke tages højde for i det nuværende afgiftssystem.
Batteriet i hybridbiler er dyrt at producere, og selv om det kan betragtes som eldrift af bilen, pålægges omkostningen ved batteriet fuld afgift i dag.
Derfor er en rabat både rimelig og fornuftig, og hybridteknologien er et væsentligt element til at nedbringe CO 2 -udslippet fra transportsektoren. Fra politisk side bør der lovgivningsmæssigt sendes et klart signal til bilproducenterne om, at hybridteknologien har en fremtid i Danmark.
Et tredje mindretal i udvalget (NY) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1 og 3-8 stillede ændringsforslag.
Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det under nr. 2 stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
4.
Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Bemærkninger
Torsten Schack Pedersen
V
Karsten Lauritzen
V
Peter Christensen
V
Jacob Jensen
V
Mikkel Dencker
DF
Pia Adelsteen
DF
Lars Barfoed
KF
Henrik Rasmussen
KF
Anders Samuelsen
NY
nfmd.
Nick Hækkerup
S
John Dyrby Paulsen
S
Klaus Hækkerup
S
René Skau Björnsson
S
Mette Frederiksen
S
Jesper Petersen
SF
Niels Helveg Petersen
RV
fmd.
Frank Aaen
EL
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Til § 1
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget
1)
Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer
[Ændringen er af redaktionel karakter]
Af et mindretal (SF og RV), tiltrådt af et mindretal (S og EL)
2)
I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 4 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke
Stk. 5.
For hybridbiler nedsættes afgiften efter stk. 1, nr. 2, med 50.000 kr.
Stk. 5-17 bliver herefter stk. 6-18.
[Nedsættelse af afgiften for hybridbiler]
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget
3)
I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 4, stk. 8 , indsættes før 1. pkt. som nyt punktum
Et brugt køretøjs alder regnes fra første registrering.
[Ændringen er af redaktionel karakter]
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget
4)
I den under nr. 8 foreslåede ændring af § 10, stk. 4, 1. pkt .
, ændres »stk. 9« til: »stk. 8«.
[Ændringen er af redaktionel karakter]
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget
5)
Nr. 15 affattes således: »15. I § 27, stk. 1, nr. 2 , ændres »§ 16, stk. 1 og 3, § 19, stk. 1« til: »§ 16, § 17, stk. 3, § 19«.«
[Med ændringen præciseres strafansvaret]
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget
6)
Efter nr. 16 indsættes som nyt nummer
[Ændringen er af redaktionel karakter]
Til § 4
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget
7)
Stk. 1 affattes således
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 27. april 2008.
[Ikrafttrædelsen ændres til den 27. april 2008]
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget
8)
S tk. 2 ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 7]
Til nr. 1, 3, 4 og 6
Ændringerne er af redaktionel karakter.
Til nr. 2
Ud over den fortsatte afgiftsfritagelse for el- og brintbiler foreslås det med ændringsforslaget at give en særlig rabat på 50.000 kr. til hybridbiler.
Til nr. 5
Med ændringen præciseres strafansvaret for overtrædelse af § 16, stk. 2, om angivelse af godtgørelse ved eksport af køretøjer.
Samtidig videreføres strafansvaret for registrerede virksomheders periodisering af registreringsafgiften af et køretøj, jf. henvisningen til § 17, stk. 3.
Ændringen af henvisningen til § 19 er af redaktionel karakter.
Til nr. 7 og 8
Det foreslås at ændre bestemmelsen om ikrafttræden således, at hele lovforslaget træder i kraft den 27. april 2008.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
Ny Alliance (NY)
3
Socialdemokratiet (S)
45
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Dansk Folkeparti (DF)
25
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
Sambandsflokkurin (SP)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne
2
Enhedslisten (EL)
4
(UFG)
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 42
Bilagsnr.
Titel
1
Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2
Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
3
Henvendelse af 6/12-07 fra Yupex Trading
4
Henvendelse af 6/12-07 fra Yupex Trading
5
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 6/12-07 fra Yupex Trading
6
Henvendelse af 16/1-08 fra Yupex Trading
7
Henvendelse af 18/1-08 fra Danmarks Automobilforhandler Forening
8
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
9
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 18/1-08 fra Danmarks Automobilforhandler Forening
10
Henvendelse af 22/01-08 fra Dansk Bil-Forhandler Union
11
Henvendelse af 24/1-08 fra Danmarks Automobilforhandler Forening
12
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 16/1-08 fra Yupex Trading
13
Henvendelse af 24/01-08 fra Benny Jensen, Silkeborg
14
Henvendelse af 25/1-08 fra Dansk Energi
15
Henvendelse af 24/01-08 fra Peter Bødker, Herning
16
Henvendelse af 28/01-08 fra Vindmølleindustrien og Danmarks Vindmølleforening
17
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 22/01-08 fra Dansk Bilforhandler Union
18
Henvendelse af 01/02-08 fra Det Økologiske Råd
19
1. udkast til betænkning
20
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 24/1-08 fra Danmarks Automobilforhandler Forening
21
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 24/1-08 fra Benny Jensen, Silkeborg
22
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 25/01-08 fra Dansk Energi
23
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 24/01-08 fra Peter Bødker, Herning
24
Henvendelse af 14/12-07 fra Lars Gravesen, Slagelse
25
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 1/2-08 fra Det Økologiske Råd
26
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 28/1-08 fra Vindmølleindustrien og Danmarks Vindmølleforening
27
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 14. december 2007 fra Lars Gravesen, Slagelse
28
Ændringsforslag, fra skatteministeren
29
2. udkast til betænkning
30
Henvendelse af 13/02-2008 fra InvesteringsForeningsRådet
31
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 13/02-08 fra InvesteringsForeningsRådet
32
Henvendelse af 19/2-08 fra Forsikring & Pension
33
3. udkast til betænkning
34
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 19/2-08 fra Forsikring & Pension
35
Ændringsforslag, fra skatteministeren
36
4. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 42
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvorledes afgiftsberegning vil blive foretaget for en plug-in-hybridbil, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om, hvorledes afgiften vil blive reduceret, hvis den i spørgsmål 1 omtalte plug-in-hybridbil i stedet forsynes med et batteri på 20 kWh, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om at redegøre for ministerens udtalelser i artiklen i Børsen den 23. januar 2008: »Miljøbiler sidder fast i danske lovhuller«, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm., om det vil være teknisk muligt at lave regler om afgiftsberegningen på en plug-in-hybridbil, jf. nævnte eksempel, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om, hvor mange af de nævnte virksomheder der i de sidste 3 år er kontrolleret af SKAT ved en egentlig kontrol af regnskabsførelsen ved besøg hos virksomheden, jf. lovforslagets bemærkninger, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om, hvor mange årsværk der i dag er afsat i SKAT til kontrol af de 800 registrerede virksomheder efter registreringsafgiftsloven, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om, hvor mange nye virksomheder der forventes registreret efter registreringsafgiftsloven, hvis lovforslaget vedtages som foreslået, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om, hvor mange årsværk SKAT forventer afsat til kontrol af de virksomheder, der er registreret efter registreringsafgiftsloven i fremtiden, hvis lovforslaget vedtages, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om, hvorledes lovforslaget kan tilrettes, så der ikke opstår et provenutab i 2008 som følge af periodeforskydning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om, hvorledes antallet af individuelle opkrævninger og kontroller af registreringsafgift og moms ved indførsel af biler uden for de registrerede virksomheder er vokset fra 2002-2007, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om, hvorledes udviklingen af ansatte årsværk til opkrævning og kontrol af registreringsafgift har været hos SKAT i årene 2002-2007, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om, hvorledes antallet af biler, der er eksporteret og derfor har fået godtgjort registreringsafgift, er steget i årene 2002-2007, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om, hvorledes udviklingen af ansatte årsværk til opkrævning og kontrol af refusion af registreringsafgift har været hos SKAT i årene 2002-2007, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
14
Spørgsmålet tilbagetaget
15
Spørgsmålet tilbagetaget
16
Spm., hvor ministeren anmodes om at spørge Justitsministeriet, om indsættelsen af ændringsforslag om pensionsafkastbeskatningsloven i lovforslaget rejser nogle identitetsproblemer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm., om ministeren kan bekræfte, at det ville have været bedre – i forhold til identitetsproblematikken og i forhold til borgernes mulighed for at blive hørt og sætte sig ind i ændringsforslaget – hvis ændringsforslag om pensionsafkastbeskatningsloven var blevet fremsat som et selvstændigt lovforslag, til skatteministeren, og ministerens svar herpå