Legislator Case Law & Legislation
200724L00234 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kommunale og regionale valg\n(Valgnævnet, godkendelse af partinavne, nedsættelse af antallet af danske medlemmer af Europa-Parlamentet m.v.)

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

BTL L#LOKDOK32 2007 18 Valid

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 21. februar 2008

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kommunale og regionale valg

(Valgnævnet, godkendelse af partinavne, nedsættelse af antallet af danske medlemmer af Europa-Parlamentet m.v.)

[af velfærdsministeren (Karen Jespersen)]

BTL L#LOKDOK32 2007 18 Valid

1.

Ændringsforslag

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 1 ændringsforslag om deling af lovforslaget, som er tiltrådt af udvalget.

2.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. november 2007 og var til 1. behandling den 13. december 2007.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 22. august 2007 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 116, folketingsåret 2006-07.

Den 4. oktober 2007 sendte indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til velfærdsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, SF, KF og RV) vil stemme for ændringsforslaget om deling af lovfor-slaget.

Flertallet indstiller de under A og B nævnte forslag til vedtagelse.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget kan generelt tilslutte sig de forskellige ændringer, der lægges an til med dette lovforslag.

Socialdemokratiet medvirker gerne til en deling af lovforslaget, således at elementet om reduktion af antallet af europaparlamentsmedlemmer sættes til afstemning alene, da andre partier ønsker mulighed for at stemme imod netop dette forslag.

At det danske antal af europaparlamentarikere nedsættes fra 14 til 13 er dog efter socialdemokratisk opfattelse en helt naturlig følge af EU’s udvidelse.

I Socialdemokratiet glæder vi os kun over, at EU er blevet udvidet.

At Valgretsnævnets kompetence udvides til også at omfatte sager om godkendelse af navnet for et nyt parti, er efter Socialdemokratiets opfattelse en rigtig måde, hvorpå det kan sikres, at vi ikke løber ind i de habilitetsproblemer, der kan opstå, når en minister skal tage stilling til nye partinavne, der eventuelt kan ligge op ad det navn, ministerens eget parti har, eller lignende situationer.

Det element, der sikrer, at flere boligformer, som personer med særlige sociale behov kan anvises til, bliver omfattet af retten til at brevstemme i boligen, synes Socialdemokratiet kun er godt og positivt.

Det er vigtigt for Socialdemokratiet, at alle, der ønsker at deltage i landets demokratiske valg, også reelt får adgang til det uden barrierer.

Et mindretal i udvalget (DF og EL) vil stemme for ændringsforslaget om deling af lovforslaget.

Mindretallet indstiller det under A nævnte forslag til vedtagelse og det under B nævnte forslag til forkastelse ved 3. behandling.

Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4.

Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

a

Ændringsforlag om deling af lovforslaget

Bemærkninger

Erling Bonnesen

V

Britta Schall Holberg

V

Jens Vibjerg

V

Hans Christian Thoning

V

Per Bisgaard

V

Hans Kristian Skibby

DF

fmd.

Henrik Brodersen

DF

Mike Legarth

KF

nfmd.

Lars Barfoed

KF

Rasmus Prehn

S

Lene Hansen

S

Lise von Seelen

S

Lennart Damsbo‑Andersen

S

Flemming Bonne

SF

Karl H. Bornhøft

SF

Johs. Poulsen

RV

Line Barfod

EL

Ny Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

BTL L#LOKDOK32 2007 18 Valid

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg)

1)

Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold: A. »Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kommunale og regionale valg. (Valgnævnet, godkendelse af partinavne m.v.)« omfattende § 1, § 2, nr. 2, §§ 3-8, § 9, stk. 1, og § 10. B. »Forslag til lov om ændring af lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet. (Nedsættelse af antallet af danske medlemmer af Europa-Parlamentet)« omfattende § 2, nr. 1, § 4, § 9, stk. 2, og § 10.

[Forslag om deling af lovforslaget]

BTL L#LOKDOK32 2007 18 Valid

Til nr. 1

Med ændringsforslaget ønsker Dansk Folkeparti at adskille spørgsmålet om nedsættelse af antallet af danske medlemmer af Europa Parlamentet fra 14 til 13 medlemmer til et selvstændigt lovforslag.

Det giver Dansk Folkeparti mulighed for at stemme for den resterende del af det hidtidige lovfor-slag, mens partiet vil stemme imod forslaget om at nedsætte antallet af danske medlemmer af Europa Parlamentet.

BTL L#LOKDOK32 2007 18 Valid

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

47

Ny Alliance (NY)

3

Socialdemokratiet (S)

45

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

25

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

Enhedslisten (EL)

4

BTL L#LOKDOK32 2007 18 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 18

Bilagsnr.

Titel

1

Orientering om genfremsættelse af lovforslaget, fra velfærdsministeren

2

Kopi af høringssvar og høringsnotat fra tidligere fremsatte lovforslag (L 9, folketingssamlingen 2007-08, 1. samling)

3

Udkast til tidsplan for behandling af lovforslaget

4

Godkendt tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Høringssvar, fra velfærdsministeren

6

1. udkast til betænkning

7

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 18

Spm.nr.

Titel

1

Spm., om ministeren agter at dele lovforslaget som foreslået under 1. behandling af lovforslaget, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om kommentar til høringssvar fra Sammenslutningen af Boformer for hjemløse i Danmark, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om teknisk bistand til en deling af lovforslaget, der udskiller forslaget om ændring af antallet af danske medlemmer af Europa-Parlamentet fra 14 til 13 til et selvstændigt forslag, til velfærdsministeren, og ministerens svar herpå

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →