Betænkning over Forslag til lov om ændring af børnefamilieydelsesloven\n(Forhøjelse af børnefamilieydelsen til børn under 3 år)

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 5. december 2007

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af børnefamilieydelsesloven

(Forhøjelse af børnefamilieydelsen til børn under 3 år)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

1.

Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. november 2007 og var til 1. behandling den 30. november 2007.

Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Dispensation fra bestemmelsen i Folketingets forretningsorden § 13, stk. 1

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, således at lovforslaget kommer til 3. behandling tidligere end 30 dage efter lovforslagets fremsættelse.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Tidligere behandlinger

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 18 fra folketingsåret 2007-08, 1. samling.

Høring

Lovforslaget har ikke været sendt i høring.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 1 af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

2.

Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, SF, KF og NY) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget så helst en differentiering af børnefamilieydelsen og er modstander af den forringelse af ordningen, der blev vedtaget i 2003.

Men SF er for lovforslagets forhøjelse af ydelsen til forældre med børn mellem 0 og 2 år.

Et mindretal i udvalget (DF, RV og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har forståelse for, at regeringen kan ønske at forhøje børnefamilieydelsen, men undrer sig over, at ideen introduceres med et lovforslag, som fremsættes og behandles af Folketinget, inden forhandlingerne om finansloven for 2008 er begyndt.

Partiet mener, at regeringen burde have fremført ideen om at hæve børnefamilieydelsen med i alt 400 mio. kr. i forbindelse med finanslovforhandlingerne for 2008, sådan at forslaget kunne indgå i den samlede prioritering af statens finanser for 2008.

På den baggrund kan Dansk Folkeparti ikke støtte lovfor-slaget.

Enhedslistens medlem af udvalget gør opmærksom på, at der er andre overførselsindkomster, der er blevet udhulet af regeringen, og som også trænger til et løft.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Torsten Schack Pedersen

V

Karsten Lauritzen

V

Peter Christensen

V

Jacob Jensen

V

Mikkel Dencker

DF

Pia Adelsteen

DF

Lars Barfoed

KF

Henrik Rasmussen

KF

Anders Samuelsen

NY

nfmd.

Nick Hækkerup

S

John Dyrby Paulsen

S

Klaus Hækkerup

S

René Skau Björnsson

S

Mette Frederiksen

S

Jesper Petersen

SF

Niels Helveg Petersen

RV

fmd.

Frank Aaen

EL

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

46

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

45

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Dansk Folkeparti (DF)

25

Siumut (SIU)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

23

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

Sambandsflokkurin (SP)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne

1

Ny Alliance (NY)

5

(UFG)

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 7

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

2

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 7

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om at oplyse, hvor stor den samlede besparelse på børnefamilieydelsen har været siden den 1. januar 2004 som følge af vedtagelsen af L 61, til skatteministeren

2

Spm. om at oplyse, hvordan regeringen forventer at satserne for børnefamilieydelsen vil udvikle sig i budgetoverslagsårene, til skatteministeren

3

Spm. om at oplyse, hvorledes andre overførselsindkomster end børnefamilieydelsen vil udvikle sig i budgetoverslagsårene, til skatteministeren

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålet og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra EL.

Spørgsmål 3

Ministeren anmodes om at oplyse, hvorledes andre overførselsomkostninger end børnefamilieydelsen vil udvikle sig i budgetoverslagsårene, samt hvorledes de ville have udviklet sig, såfremt L 61 fra folketingsåret 2003-04 ikke var blevet vedtaget.

Svar

Jeg har modtaget følgende svar fra Velfærdsministeriet, som jeg kan henholde mig til

»På Velfærdsministeriets område blev i 2004, som led i finanslovsaftalen for 2004, gennemført en ændring i den årlige regulering af boligstøttesatserne.

Boligsikringens satser overgik således fra og med 2004 til regulering efter forbrugerprisindekset i stedet for »tilpasningsprocenten + 2«.

Boligydelsens satser var ikke omfattet af ændringen.

Udgifterne til boligsikring afhænger ved siden af lovens satser også af husstandsindkomsterne, huslejen og husstandssammensætningen hos modtagerne.

På basis af dataudtræk primo 2007 skønnes udgifterne til boligsikring i 2007 skønsmæssigt at ligge 82 mio. kr. lavere, end de ellers ville have gjort.

Gennemsnitligt over årene 2004-2007 har udgifterne ligget omkring 44 mio. kr. lavere, end de ville have gjort med uændret regulering af satserne.

På finanslovsforslaget som fremsat i august 2007 er udgifterne til boligsikring fastsat med udgangspunkt i et skøn for de samlede offentlige udgifter på hhv. 2.869 mio. kr. i 2008, 2.899 mio. kr. i 2009, 2.921 mio. kr. i 2010 og 2.932 mio. kr. i 2011.

Effekten i 2008 kan på baggrund af den fastlagte satsregulering i 2008 skønnes til en mindreudgift på omkring 100 mio. kr.

Udviklingen i 2008 og i budgetoverslagsårene kan ikke opgøres, førend man kender de faktiske stigninger i forbrugerpriserne og tilpasningsprocenten samt husleje- og indkomstsammensætningen hos modtagergruppen«.