Forslag til Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)\n(SVU til fagspecifikke kurser)
Statutory Text (3 Articles)
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 12. juni 2008
Forslag
til
Lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)
(SVU til fagspecifikke kurser)
§ 1
I lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), jf. lovbekendtgørelse nr. 319 af 20. marts 2007, som ændret ved § 17 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer
1.
I § 8, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer
2)
Fagspecifikke kurser på niveau som anført i nr. 1, der udbydes som åben uddannelse.
Nr. 2 bliver herefter nr. 3.
2.
I § 8, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »deltid«: »og fagspecifikke kurser«.
3.
I § 13, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »arbejdsløshedsforsikring m.v.«: », jf. dog stk. 2.«
4.
I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at der ved beregningen af SVU til fagspecifikke kurser, jf. § 8, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 4, tages udgangspunkt i et mindre beløb end arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
5.
I § 13, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »jf. stk. 1«: »og 2«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2008 og har virkning for ansøgninger om SVU til deltagelse i fagspecifikke kurser, der begynder efter lovens ikrafttræden.