Forslag til Lov om ændring af lov om euforiserende stoffer\n(Ordination af heroin som led i lægelig behandling af stofmisbrugere)
Statutory Text (4 Articles)
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. maj 2008
Forslag
til
Lov om ændring af lov om euforiserende stoffer
(Ordination af heroin som led i lægelig behandling af stofmisbrugere)
§ 1
I lov om euforiserende stoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 21. juli 1969, som ændret ved § 1 i lov nr. 296 af 9. juni 1971, § 2 i lov nr. 160 af 28. april 1982, lov nr. 1054 af 11. december 1996, § 1 i lov nr. 445 af 9. juni 2004 og lov nr. 526 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring
1.
§ 1, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes
Stk. 2
.
Ministeren for sundhed og forebyggelse kan bestemme, at euforiserende stoffer omfattet af stk. 1 kan ind- og udføres, sælges, købes, udleveres, modtages, fremstilles, forarbejdes, besiddes og anvendes i medicinsk øjemed som led i lægelig behandling af personer for stofmisbrug.
Stk. 3.
Bortset fra forhold omfattet af en tilladelse efter stk. 1 eller en behandling efter stk. 2 er ind- og udførsel, salg, køb, udlevering, modtagelse, fremstilling, forarbejdning og besiddelse af sådanne stoffer forbudt.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2008.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.