Forslag til Lov om ændring af lov om litteratur\n(Fribyordning)
Statutory Text (3 Articles)
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 12. juni 2008
Forslag
til
Lov om ændring af lov om litteratur
(Fribyordning)
§ 1
I lov om litteratur, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 29. november 2003, foretages følgende ændring
1.
Efter § 6 indsættes som nyt kapitel
Kapitel 3 a
Fribyordning
§ 6 a.
Kommuner, der er medlem af en organisation, der er godkendt efter stk. 2, kan yde økonomisk støtte til tidsbegrænsede ophold til udenlandske forfattere m.v., hvis ytringsfrihed krænkes i deres hjemlande.
Støtte kan ydes, hvis forfatteren m.v.
1)
er anbefalet til et fribyophold i kommunen af en international organisation, der er godkendt efter stk. 2, og
2)
har opholdstilladelse i Danmark på grundlag af fribyordningen.
Stk. 2.
Kulturministeren godkender efter samråd med ministeren for flygtninge, indvandrere og integration internationale organisationer, som har til formål at tilbyde fristeder for forfattere m.v., hvis ytringsfrihed krænkes i deres hjemlande.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2008.