Legislator Case Law & Legislation
200723L00084 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)\n(Forenkling af almen studieforberedelse samt styrkelse af fremmedsprog, matematik og naturvidenskab)

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

LSV L#LOKDOK27 2007 84 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. maj 2008

Forslag

til

Lov om ændring af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)

(Forenkling af almen studieforberedelse samt styrkelse af fremmedsprog, matematik og naturvidenskab)

LSV L#LOKDOK27 2007 84 Valid

§ 1

I lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 444 af 8. maj 2007, foretages følgende ændringer

1.

§ 10 a affattes således

§ 10 a.

10 pct. af uddannelsestiden i det samlede forløb op til studentereksamen, dog fraregnet uddannelsestiden til almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb, skal anvendes til samarbejde og sammenhæng mellem fagene (almen studieforberedelse).

2.

I § 12 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

Stk. 2.

Mindst ét af fagene biologi, engelsk, fransk fortsættersprog, fysik, græsk, kemi, latin, matematik eller tysk fortsættersprog skal indgå i uddannelsen og være på A-niveau.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

3.

§ 12, stk. 3 , der bliver stk. 4, affattes således

Stk. 4.

Mindst et af fagene biologi, fysik, kemi eller naturgeografi skal afsluttes på mindst B-niveau.

Dette gælder dog ikke elever, der har fire fremmedsprog i form af

1)

engelsk på B-niveau, et fortsættersprog på B-niveau og to begyndersprog på A-niveau,

2)

engelsk på B-niveau og tre begyndersprog, hvoraf det ene er græsk, på A-niveau eller

3)

engelsk på B- eller A-niveau, et fortsættersprog på B- eller A-niveau, et begyndersprog, dog ikke latin, på A-niveau og latin på mindst C-niveau og herudover et valgfag på mindst C-niveau.

4.

§ 15, stk. 1, 3. pkt., affattes således

Biologi, fysik, kemi eller samfundsfag som valgfag på A-niveau skal kombineres med matematik på mindst B-niveau.

LSV L#LOKDOK27 2007 84 Valid

§ 2

Loven træder i kraft den 1. august 2008. § 12, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, har dog også virkning for undervisningsforløb, der er påbegyndt, men ikke afsluttet, før den 1. august 2008.

LSV L#LOKDOK27 2007 84 Valid

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →