Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen\n(Udvidelse af undervisningspligten til 10 år, mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger m.v.)
Statutory Text (4 Articles)
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. maj 2008
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkeskolen
(Udvidelse af undervisningspligten til 10 år, mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger m.v.)
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1049 af 28. august 2007, som ændret ved § 4 i lov nr. 208 af 31. marts 2008, foretages følgende ændringer
1.
I § 3, stk. 1, ændres »en 1-årig børnehaveklasse, en 9-årig grundskole og« til: »en 10-årig grundskole bestående af en børnehaveklasse og 1.-9. klasse samt«.
2.
I § 4, stk. 2, ændres »11 år ud over børnehaveklassen« til: »12 år«.
3.
I § 5, stk. 2, ændres »den 9-årige grundskole« til: »1.-9. klasse«.
4.
I § 5, stk. 7, 1. pkt., ændres »børnehaveklassen og i 1.-9. klasse« til: »grundskolen«.
5.
I § 11, stk. 2, indsættes efter »målene for børnehaveklassen«: »og obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen«.
6.
I § 12, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 1, 2. pkt., og stk. 7«.
7.
I § 16, stk. 1, nr. 3, ændres », herunder børnehaveklassen« til: »i grundskolen«.
8.
I § 17, stk. 1, 1. pkt., udgår »i børnehaveklassen og«.
9.
I § 20, stk. 1, udgår »at oprette børnehaveklasse og«.
10.
§ 24, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
11.
I § 25, stk. 1, 2. pkt., ændres »inden for 1.-« til: »op til«.
12.
I § 25, stk. 2, ophæves 1. pkt., og i stedet indsættes
Ved fordelingen af børn i kommunens skoler skal det tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på de følgende klassetrin i grundskolen, jf. dog stk. 7.
Den endelige klassedannelse skal finde sted senest ved udgangen af børnehaveklassen.
13.
§ 25, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
14.
I § 25, stk. 4, 1. pkt., ændres »På « til: »I børnehaveklassen og på « .
15.
I § 25 indsættes som stk. 7
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 2 af pædagogiske grunde på et møde beslutte, at undervisning fra børnehaveklassen til og med 1. eller 2. klassetrin organiseres i klasser, der omfatter elever med forskellig skolealder (aldersintegrerede klasser).
Det er en betingelse, at der er truffet beslutning om, at undervisningen af sådanne klasser varetages af personale som nævnt i § 30.
Beslutning efter 1. pkt. træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.
16.
I § 28, stk. 1, 1. pkt., ændres »grundskolen og i« til: »1.-«.
17.
I § 33, stk. 1 , ændres »folkeskolens undervisning« til: »undervisningen i folkeskolens grundskole«.
18.
§ 34, stk. 1, affattes således
Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, og ophører den 31. juli ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin.
Undervisningspligten ophører dog senest den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet uddannelse, der er ligestillet med grundskolen, jf. § 33, stk. 2-7.
19.
I § 34, stk. 2, 2. pkt., udgår »eller en børnehaveklasse«.
20.
I § 34 indsættes som stk. 3
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelserne i stk. 1 og § 3, stk. 1, af pædagogiske grunde på et møde beslutte, at der skal gøres brug af individuel optagelse baseret på barnets alder (rullende skolestart) i aldersintegrerede klasser efter § 25, stk. 7.
Uanset beslutning om rullende skolestart skal det enkelte barn efter anmodning fra forældrene, jf. § 54, optages ved skoleårets start.
Beslutning efter 1. pkt. træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.
21.
§ 37, stk. 1, ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
22.
I § 37, stk. 2, der bliver stk. 1, udgår »i børnehaveklassen med henblik på at kunne gå i 1. klasse året efter«.
23.
§ 38 ophæves.
24.
I § 40 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne, jf. § 3, stk. 4, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.
Undervisningsministeren fastsætter regler om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelserne.
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
25.
I § 41, stk. 2, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
26.
I § 47 a, stk. 2, ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-5«.
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. august 2008, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1-5, 7-11, 16-19 og 21-26, træder i kraft den 1. august 2009.