Legislator Case Law & Legislation
200723L00039 DK

Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven\n(Forsøgsordning med lydoptagelse af forklaringer i straffesager)

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

LSV L#LOKDOK27 2007 39 Valid

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 5. februar 2008

Forslag

til

Lov om ændring af retsplejeloven

(Forsøgsordning med lydoptagelse af forklaringer i straffesager)

LSV L#LOKDOK27 2007 39 Valid

§ 1

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1261 af 23. oktober 2007, foretages følgende ændring

1.

Efter § 33 indsættes

§ 33 a.

Domstolsstyrelsen kan efter forhandling med præsidenten (på Bornholm dommeren) bestemme, at der ved en byret gennemføres forsøg med lydoptagelse af forklaringer under hovedforhandlingen i straffesager, jf. stk. 2-6, eller af rettens gengivelse af sådanne forklaringer, jf. stk. 7.

Præsidenten (på Bornholm dommeren) kan efter drøftelse med Domstolsstyrelsen fastlægge nærmere retningslinjer for forsøget.

Stk. 2.

Hvis der sker lydoptagelse af en forklaring, optegnes indholdet af forklaringen ikke i retsbogen og behøver ikke at gengives i dommens fremstilling af sagen, jf. dog stk. 4 og 5.

Retten kan dog bestemme, at indholdet af forklaringen skal optegnes i retsbogen efter lovens almindelige regler.

Stk. 3.

Tiltalte har adgang til at høre en lydoptagelse af en forklaring, medmindre tiltalte ikke havde adgang til at overvære forklaringen.

Lydoptagelsen kan høres hos retten eller forsvareren.

Lydoptagelser er i øvrigt ikke genstand for aktindsigt.

Stk. 4.

Hvis byrettens dom ankes, eller hvis tiltalte eller anklagemyndigheden anmoder om det, optegnes indholdet af forklaringen i retsbogen efter lovens almindelige regler.

Endvidere optegnes indholdet af forklaringen i retsbogen efter lovens almindelige regler ved meddelelse af aktindsigt i indførsler i retsbogen vedrørende en forklaring.

Stk. 5.

Ved meddelelse af aktindsigt i dommen efter § 41 b skal retten i givet fald afgive en supplerende redegørelse, der i fornødent omfang gengiver de afgivne forklaringer.

Redegørelsen anses som et bilag til dommen og optages endvidere i retsbogen.

Stk. 6.

Lydoptagelser slettes 1 år efter sagens endelige afgørelse.

Stk. 7.

Hvis der sker lydoptagelse af rettens gengivelse af en forklaring, finder stk. 2-6 tilsvarende anvendelse.

LSV L#LOKDOK27 2007 39 Valid

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

LSV L#LOKDOK27 2007 39 Valid

§ 3

Justitsministeren fremsætter i folketingsåret 2009-10 forslag om revision af retsplejelovens § 33 a som indsat ved denne lovs § 1, nr. 1.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →