Legislator Case Law & Legislation
200722L00036 DK

Forslag til Lov om ophævelse af retsplejelov og kriminallov for Grønland og om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med ikrafttræden af ny retsplejelov og kriminallov for Grønland\n(Ændringer som følge af ny retsplejelov og kriminallov for Grønland m.v.)

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

LSF L#LOKDOK25 2007 36 Valid

Fremsat den 12. december 2007 af justitsministeren (Lene Espersen)

Forslag

til

Lov om ophævelse af retsplejelov og kriminallov for Grønland og om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med ikrafttræden af ny retsplejelov og kriminallov for Grønland

(Ændringer som følge af ny retsplejelov og kriminallov for Grønland m.v.)

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Loven foreslås ophævet som følge af forslaget om ikrafttræden af en ny retsplejelov for Grønland.

Til § 2

Loven foreslås ophævet som følge af forslaget om ikrafttræden af en ny kriminallov for Grønland.

Til § 3

Bestemmelsen foreslås ophævet som følge af den foreslåede regulering af adgangen til erstatning som følge af ulykkestilfælde mv. i den foreslåede bestemmelse i kriminallovens § 242.

Bekendtgørelse nr. 1093 af 19. december 2001 for Grønland om erstatning til indsatte i kriminalforsorgens institutioner for følger af arbejdsskader, der er udstedt med hjemmel i bestemmelsen, forudsættes ophævet i forbindelse med fastsættelsen af regler efter kriminallovens § 242.

Til § 4

(den danske retsplejelov)

Til nr. 1 og 2 (§ 133, stk. 4 og 5)

Møderet for de danske landsretter og Sø- og Handelsretten i København opnås efter den danske retsplejelovs § 133 ved, at advokaten består en prøve i procedure.

Prøven består i, at den pågældende udfører to retssager, der afsluttes med en mundtlig hovedforhandling.

Det foreslås, at prøven også skal kunne aflægges for Grønlands Landsret som kollegial ret, dvs. når landsretten behandler ankesager fra Retten i Grønland, og der medvirker to tilkaldte landsdommere fra Danmark.

Herved sikres bedre muligheder for advokater med kontor i Grønland for at opnå møderet ved de danske landsretter, hvilket kan have betydning f.eks., når personer eller institutioner hjemmehørende i Grønland skal anlægge sag ved en dansk landsret.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til ændring af reglen om møderet for Højesteret i den danske retsplejelovs § 134.

Den foreslåede bestemmelse vil også kunne anvendes af advokater med kontor i Danmark til at føre prøvesager ved Grønlands Landsret.

Til nr. 3 (§ 134, stk. 1)

Efter den danske retsplejelovs § 134 opnås møderet for Højesteret, når en advokat har indgivet anmeldelse til Højesterets justitskontor vedlagt en erklæring fra Advokatrådet om, at advokaten i mindst 5 år har været i virksomhed som advokat med møderet for landsret, og en erklæring fra vedkommende landsret om, at advokaten er øvet i procedure.

Denne bestemmelse gælder også i tilfælde, hvor sager, der er afgjort af Grønlands Landsret, indbringes for Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Det foreslås, at erklæringen om øvethed i procedure skal kunne afgives også af Grønlands Landsret.

Dette vil give bedre muligheder for, at advokater med kontor i Grønland kan opnå møderet for Højesteret og dermed kan føre grønlandske sager til afsluttende behandling i retssystemet.

Grundlaget for Grønlands Landsrets erklæring om øvethed i procedure er de sager, der har været ført for domstolen som kollegial ret, men det bør ikke være udelukket, at også andre sager kan indgå i bedømmelsen.

Til § 5

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2010 samtidig med ikrafttræden af den ny kriminallov for Grønland og hovedparten af bestemmelserne i den ny retsplejelov for Grønland.

LSF L#LOKDOK25 2007 36 Valid

§ 3

I anordning nr. 273 af 24. april 2001 om ikrafttræden af lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000, som ændret ved § 4 i lov nr. 1329 af 20. december 2000, i Grønland foretages følgende ændring

§ 4, stk. 1, ophæves.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.

LSF L#LOKDOK25 2007 36 Valid

§ 4

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1261 af 23. oktober 2007, foretages følgende ændringer

1.

I § 133, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »landsretterne«: », for Grønlands Landsret som kollegial ret«.

2.

I § 133, stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »landsret«: », Grønlands Landsret som kollegial ret«.

3.

I § 134, stk. 1, indsættes efter »vedkommende landsret«: », herunder Grønlands Landsret, «.

LSF L#LOKDOK25 2007 36 Valid

På baggrund af betænkning nr. 1442/2004 fra Den Grønlandske Retsvæsenskommission har regeringen fremsat lovforslag med henblik på vedtagelsen af en ny retsplejelov og en ny kriminallov for Grønland.

De foreslåede bestemmelser er dels konsekvenser af disse lovforslag, dels indeholder de forslag om ændring af den danske retsplejelov med henblik på at lette grønlandske advokaters muligheder for at opnå møderet for de danske landsretter og for Højesteret.

For det første foreslås den gældende lov om rettens pleje i Grønland og den gældende kriminallov for Grønland ophævet samtidig med ikrafttrædelsen af en ny retsplejelov og en ny kriminallov for Grønland.

For det andet foreslås bestemmelsen i § 4, stk. 1, i anordning nr. 273 af 24. april 2001 om ikrafttræden af lov om sikring mod følger af arbejdsskade i Grønland ophævet.

Efter denne bestemmelse fastsætter socialministeren efter forhandling med justitsministeren regler om, i hvilket omfang loven skal gælde for den personkreds, der er omfattet af kriminalloven for Grønland.

Ved § 242 i forslaget til en ny kriminallov for Grønland sker der en udvidelse af området for anordningens § 4, stk. 1, idet det foreslås, at justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, fastsætter regler om erstatning til indsatte i anstalter, pensioner og detentioner som følge af ulykkestilfælde mv., og regler om erstatning for følger af ulykkestilfælde mv. under udførelse af samfundstjeneste. § 4, stk. 1, i anordningen vil således blive afløst af den nye bestemmelse i kriminalloven.

Endelig foreslås den danske retsplejelov ændret, således at prøven i procedure efter lovens § 133 tillige kan aflægges for Grønlands Landsret som kollegial ret, og således at tillige Grønlands Landsret kan afgive erklæring efter lovens § 134 om, at en given advokat er øvet i procedure.

Der henvises herved til de specielle bemærkninger til § 4 og til betænkningens afsnit VII, kapitel 3.2.3.

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.

LSF L#LOKDOK25 2007 36 Valid

Positive konsekvenser/

Mindreudgifter

Negative konsekvenser/

Merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →