Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2007) - L 18
Statutory Text (2 Articles)
Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2007)
Skatteministeren (Kristian Jensen)
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte
Forslag til lov om .
(Lovforslag nr. L 18).
For at skabe bedre vilkår for børnefamilierne foreslår regeringen at forhøje børnefamilieydelsen for børn under 3 år.
Forhøjelsen er således rettet mod småbørnsfamilier, hvor bl.a. udgiften til børnepasning vejer tungt.
Der er tale om en ekstraordinær forhøjelse, som udgør 2.000 kr. årligt pr. barn.
Den skal i overensstemmelse med regeringsgrundlaget træde i kraft den 1. januar 2008.
Børnefamilieydelsen udbetales kvartalsvis, og den forhøjede ydelse svarer til 4.039 kr., som første gang vil blive udbetalt den 20. januar 2008 til et barn under 3 år.
Forslaget medfører en merudgift for staten på ca. 400 mio. kr. årligt.
Forslaget har ikke været i høring, da der er tale om en ændring af satsen uden administrative konsekvenser.
Med disse bemærkninger skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.