Legislator Case Law & Legislation
20071BB00010 DK

Forslag til folketingsbeslutning om højere straffe for hustruvold

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

BSF B#LOKDOK41 2007 10 Valid

Fremsat den 11. oktober 2007 af Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Christian H. Hansen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Morten Messerschmidt (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om højere straffe for hustruvold

Bemærkninger til beslutningsforslaget

Skriftlig fremsættelse

Kim Christiansen (DF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om højere straffe for hustruvold.

(Beslutningsforslag nr. B 10).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

BSF B#LOKDOK41 2007 10 Valid

Folketinget pålægger regeringen inden den 1. januar 2008 at fremsætte lovforslag, der får den virkning, at straffen for hustruvold og anden partnervold forhøjes, således at den bliver lige så hård som for anden vold.

BSF B#LOKDOK41 2007 10 Valid

Formålet med indeværende beslutningsforslag er at sikre, at straffen for hustruvold og anden partnervold forhøjes, således at straffen bliver lige så hård som for anden vold.

BSF B#LOKDOK41 2007 10 Valid

Problemets omfang

Flere undersøgelser viser, at hovedparten af de kvinder, der udsættes for vold, kender deres gerningsmand.

I de fleste tilfælde er der tale om vold begået af en ægtefælle eller samlever.

Statens Institut for Folkesundhed har i samarbejde med ministeren for ligestilling og Det Nationale Voldsobservatorium i Kvinderådet belyst omfanget af vold mod kvinder i publikationen

»Mænds vold mod kvinder«, november 2004.

Af rapporten fremgår følgende

I rapporten henvises der ligeledes til en undersøgelse foretaget blandt en række 9.-klasses-elever i 2002, der viste, at 9 pct. af pigerne og 6 pct. af drengene havde oplevet vold mod deres mor i deres eget hjem.

Af de indsamlede data fra landets kvindekrisecentre fremgår følgende om omfanget af voldsramte kvinder

BSF B#LOKDOK41 2007 10 Valid

–

3 promille (0,3 pct.) af alle voksne kvinder har i løbet af et år oplevet fysisk vold, der enten er anmeldt til politiet eller behandlet på et sygehus, eller som både er politianmeldt og sygehusbehandlet.

I halvdelen af tilfældene var volden udøvet af en nuværende eller tidligere partner.

I mindre end hvert tiende tilfælde fandt volden sted på arbejdet.

–

4 pct. af alle voksne kvinder (ca. 64.000 kvinder) rapporterer i en befolkningsundersøgelse at have været udsat for fysisk vold i løbet af et år, halvdelen kun for let vold.

I to ud af tre tilfælde var det partnervold.

–

Samlet har knap 6.500 kvinder enten anmeldt fysisk vold til politiet, været behandlet for voldsskader på et sygehus eller både politianmeldt volden og været behandlet herfor på et sygehus.

Det svarer til, at 0,3 pct. eller 3 promille af alle voksne danske kvinder årligt udsættes for vold, der medfører politianmeldelse og/eller sygehusbehandling.

–

2 pct. af de 15-19-årige og 0,8 pct. af de 20-29-årige kvinder rapporterer at have oplevet tvungen seksuel aktivitet inden for det seneste år.

Det svarer til, at knap 9.500 kvinder i alderen 15-59 år inden for det seneste år har oplevet tvungen seksuel aktivitet.

Gerningsmanden er oftest en nærstående person.

BSF B#LOKDOK41 2007 10 Valid

–

Der er årligt ca. 2.000 indflytninger af voksne kvinder og 2.000 af børn i de 37 danske krisecentre.

–

Omfanget af genindflytninger er ikke præcist registreret.

–

Kvinderne er hyppigst gifte eller samlevende.

–

På kvindekrisecentre rapporterer tre ud fire kvinder (75 pct.), at en nuværende partner var voldsudøveren, og 15 pct., at det var en tidligere partner.

–

Der er i forhold til befolkningen en overvægt af kvinder med anden baggrund end dansk (ca. 40 pct.).

Det kan til dels forklares ved forskelle i voldsofrenes muligheder for ophold hos familie og venner.

–

Blandt ikke-etnisk danske kvinder er volden i ca. 15 pct. af tilfældene begået af en etnisk dansk mand.

BSF B#LOKDOK41 2007 10 Valid

Afsluttende bemærkninger

I publikationen »Mænds vold mod kvinder« skrev den daværende minister for ligestilling, Eva Kjer Hansen, følgende i forordet

»Vold mod kvinder er en forbrydelse og et overgreb, som ikke kan accepteres – heller ikke inden for hjemmets fire vægge.

Det er ikke blot en fysisk og psykisk krænkelse, men er også et tegn på manglende ligeværd og respekt mellem kvinder og mænd.«

I TV-avisen den 21. september 2007 argumenterede justitsminister Lene Espersen for at ændre lovgivningen, således at hustruvold fremover straffes lige så hårdt som anden vold

»For vold i hjemmet er mindst lige så alvorlig som den meningsløse vold, der foregår ude på gaden.

Vores umiddelbare gennemgang viser, at der måske er behov for at lave en lovændring.« (Ritzau den 22. september 2007).

Forslagsstillerne er helt enige i den daværende ligestillingsministers og den nuværende justitsministers betragtninger vedrørende vold mod kvinder.

Forslagsstillerne er ligeledes enige i, at der bør lovgives på området, således at en gerningsmand ikke slipper med en lavere straf, blot fordi han kender sit offer.

Der er tale om et meget alvorligt indgreb i disse kvinders liv, idet de ofte lever i en konstant frygt for at blive udsat for voldelige overgreb.

Betingede straffe eller behandlingsstraffe er ikke nok.

To tredjedele af kvinderne i ovennævnte undersøgelse rapporterer, at de har været udsat for partnervold.

Der er således tale om mere end 40.000 tilfælde på årsbasis.

Undersøgelsen viser også, at meget få af disse voldsepisoder meldes til politiet.

En væsentlig forklaring herpå er givetvis, at kvinderne ikke har tillid til, at de straffe, som de voldelige ægtemænd får, er tilstrækkelig høje.

Konsekvensen af en anmeldelse, der enten ikke fører til en reel straf eller fører til en meget lav straf, kan således for mange kvinder være, at de udsættes for endnu mere vold.

På den baggrund mener forslagsstillerne, at loven bør ændres således, at hustruvold og anden partnervold fremover straffes lige så hårdt som anden vold.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →