Forslag til Lov om ændring af forskellige love på Miljøministeriets område m.v.\n(Undtagelse fra indførelse i Lovtidende af tekniske specifikationer m.v.)

Fremsat den 3. oktober 2007 af miljøministeren (Connie Hedegaard)

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige love på Miljøministeriets område m.v.

(Undtagelse fra indførelse i Lovtidende af tekniske specifikationer m.v.)

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til efter en konkret vurdering at kunne undtage visse nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, som der henvises til i regler udstedt i medfør af lov om miljøbeskyttelse, fra kravet om indførelse i Lovtidende.

Det foreslås i tilknytning hertil, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvorledes oplysning om indholdet af de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer i stedet kan fås.

Bestemmelsens stk. 1 vedrører opretholdelse af muligheden for at undtage visse tekniske specifikationer fra indførelse i Lovtidende.

Området er i dag reguleret af kongelig anordning nr. 1603 af 20. december 2006 om, at visse tekniske forskrifter fastsat i medfør af en række love inden for Miljøministeriets område ikke indføres i Lovtidende.

Forslaget indebærer, at reglerne i den kongelige anordning videreføres i loven.

Ved tekniske specifikationer forstås især standarder, guidelines, normer, klassificeringer, forskrifter, retningslinjer eller tekniske definitioner udarbejdet af nationale eller internationale standardiseringsorganer som f.eks.

Dansk Standard (DS), European Committee for Standardization (CEN) og International Organisation for Standardization (ISO), af nationale eller internationale akkrediteringsorganer eller af brancheorganisationer m.v.

Foruden de tekniske specifikationer indeholder bestemmelsen mulighed for at undtage visse internationale vedtagelser fra kravet om indførelse i Lovtidende.

Ved internationale vedtagelser forstås f.eks. beslutninger, rapporter, resolutioner, kodekser, guidelines m.v. fra FN, OECD eller andre internationale organisationer.

I visse tilfælde kan en forskrift være både en international vedtagelse og en teknisk specifikation.

Bestemmelsen er udformet som en bemyndigelse til miljøministeren, og det forudsættes, at afgørelsen af, hvorvidt en forskrift skal undtages fra indførelse i Lovtidende, i hvert enkelt tilfælde beror på en konkret vurdering, som foretages i forbindelse med udarbejdelsen af den konkrete bekendtgørelse, hvori henvisningen til forskriften findes.

Stk. 2 indebærer, at det i alle tilfælde, hvor internationale vedtagelser eller tekniske specifikationer undtages fra indførelse i Lovtidende, skal angives, hvorledes oplysning om indholdet af forskrifterne i stedet kan fås.

Bestemmelsen er udformet som en bemyndigelse til miljøministeren, og det forudsættes, at det i hvert enkelt tilfælde vil blive overvejet, på hvilken måde oplysning om indholdet af forskrifterne mest hensigtsmæssigt kan gives.

Ophavsretlige aspekter fører til, at det hovedsageligt, men ikke nødvendigvis udelukkende, vil ske ved gennemsyn hos den myndighed, der administrerer ordningen.

Bestemmelsens stk. 1 er udformet således, at miljøministeren foreslås bemyndiget til at fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af lov om miljøbeskyttelse, ikke indføres i Lovtidende.

Bestemmelsen tilstræber herved at dække lovens anvendelsesområde.

Til § 2

Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til efter en konkret vurdering at kunne undtage visse nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, som der henvises til i regler udstedt i medfør af lov om vandforsyning m.v., fra kravet om indførelse i Lovtidende.

Det foreslås i tilknytning hertil, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvorledes oplysning om indholdet af de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer i stedet kan fås.

Bestemmelsens stk. 1 er udformet således, at miljøministeren foreslås bemyndiget til at fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter, vand m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af lov om vandforsyning m.v., ikke indføres i Lovtidende.

Bestemmelsen tilstræber herved at dække lovens anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1.

Til § 3

Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til efter en konkret vurdering at kunne undtage visse nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, som der henvises til i regler udstedt i medfør af lov om beskyttelse af havmiljøet, fra kravet om indførelse i Lovtidende.

Det foreslås i tilknytning hertil, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvorledes oplysning om indholdet af de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer i stedet kan fås.

Bestemmelsens stk. 1 er udformet således, at miljøministeren foreslås bemyndiget til at fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter, skibe, platforme, rørledninger m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af lov om beskyttelse af havmiljøet, ikke indføres i Lovtidende.

Bestemmelsen tilstræber herved at dække lovens anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1.

Til § 4

Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til efter en konkret vurdering at kunne undtage visse nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, som der henvises til i regler udstedt i medfør af lov om kemiske stoffer og produkter, fra kravet om indførelse i Lovtidende.

Det foreslås i tilknytning hertil, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvorledes oplysning om indholdet af de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer i stedet kan fås.

Bestemmelsens stk. 1 er udformet således, at miljøministeren foreslås bemyndiget til at fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til kemiske stoffer og produkter og andre varer m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af lov om kemiske stoffer og produkter, ikke indføres i Lovtidende.

Bestemmelsen tilstræber herved at dække lovens anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1.

Til § 5

Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til efter en konkret vurdering at kunne undtage visse nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, som der henvises til i regler udstedt i medfør af lov om CO 2 -kvoter, fra kravet om indførelse i Lovtidende.

Det foreslås i tilknytning hertil, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvorledes oplysning om indholdet af de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer i stedet kan fås.

Bestemmelsens stk. 1 er udformet således, at miljøministeren foreslås bemyndiget til at fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger m.v. eller betingelser for tildeling m.v. af kreditter eller kvoter, som der henvises til i regler udstedt i medfør af lov om CO 2 -kvoter, ikke indføres i Lovtidende.

Bestemmelsen tilstræber herved at dække lovens anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1.

Til § 6

Det foreslås, at miljøministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, således at ikrafttræden kan ske samtidig med lov nr. 305 af 19. april 2006 om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende (Lovtidende i elektronisk form).

Ophævelsen af lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, vil alene have virkning for retsforskrifter, der udstedes efter ændringslovens ikrafttræden, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 305 af 19. april 2006 om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende (Lovtidende i elektronisk form).

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af justitsministeren, jf. lovens § 2, stk. 1.

Baggrunden herfor er, at etableringen af Lovtidende i elektronisk form vil kræve iværksættelse af en række foranstaltninger, herunder tilvejebringelse af den fornødne tekniske kapacitet og udvikling af det nødvendige edb-programmel til etableringen af Lovtidende i elektronisk form.

Til § 7

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale anvendelsesområde og fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at § 3 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006, foretages følgende ændring

1.

Efter § 89 a indsættes i kapitel 10

§ 90.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.

§ 2

I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 71 af 17. januar 2007, foretages følgende ændring

1.

Efter § 71 indsættes

§ 71 a.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter, vand m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.

§ 3

I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 28. september 2005, som senest ændret ved § 30 i lov nr. 551 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring

1.

Efter § 58 a indsættes i kapitel 16

§ 58 b.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter, skibe, platforme, rørledninger m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.

§ 4

I lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1755 af 22. december 2006, foretages følgende ændring

1.

Efter § 58 indsættes som nyt kapitel

Kapitel 12 a

Undtagelse fra indførelse i Lovtidende af tekniske specifikationer m.v.

§ 58 a.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til kemiske stoffer og produkter og andre varer m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.

§ 5

I lov nr. 493 af 9. juni 2004 om CO 2 -kvoter, som senest ændret ved lov nr. 554 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring

1.

Efter § 35 indsættes

Undtagelse fra indførelse i Lovtidende af tekniske specifikationer m.v.

§ 35 a.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger m.v. eller betingelser for tildeling m.v. af kreditter eller kvoter, som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.

§ 6

Miljøministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 3 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

1.

Indledning

Lovforslagets formål er at give hjemmel til, at miljøministeren efter en konkret vurdering kan undtage visse nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer fra kravet om indførelse i Lovtidende.

Miljøministeren foreslås i forlængelse heraf bemyndiget til at fastsætte regler om, hvorledes oplysning om indholdet af de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer i stedet kan fås.

Ved internationale vedtagelser forstås f.eks. beslutninger, rapporter, resolutioner, kodekser, guidelines m.v. fra FN, OECD eller andre internationale organisationer, mens der ved tekniske specifikationer hovedsageligt forstås standarder, guidelines, normer, klassificeringer, forskrifter, retningslinjer eller tekniske definitioner udarbejdet af nationale eller internationale standardiseringsorganer som f.eks.

Dansk Standard (DS), European Committee for Standardization (CEN) og International Organisation for Standardization (ISO), af nationale eller internationale akkrediteringsorganer eller af brancheorganisationer m.v.

I visse tilfælde kan en forskrift være både en international vedtagelse og en teknisk specifikation.

De forskrifter, lovforslaget vedrører, er forskrifter omfattet af kravet om indførelse i Lovtidende.

Forskrifterne indeholder hovedsageligt detaljerede tekniske krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som retter sig mod en snæver kreds af erhvervsdrivende inden for professionelle og ofte internationalt orienterede kredse.

2.

Gældende ret

Der henvises i dag i regler på Miljøministeriets område til en række internationale vedtagelser og tekniske specifikationer.

Efter lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende (herefter lovtidendeloven) § 2, stk. 2, indføres i Lovtidende »alle ministerielle anordninger, under hvilket navn og de end måtte udstedes (anordninger, bekendtgørelser, plakater, reglementer, regulativer, instrukser, vedtægter osv.), dog at det ved kongelig anordning kan bestemmes, at visse grupper af de heromhandlede udfærdigelser ikke indføres i Lovtidende, men at der i stedet forholdes i overensstemmelse med forskrifter, som meddeles af vedkommende minister«.

Denne bemyndigelse er på Miljøministeriets område blandt andet udnyttet ved kongelig anordning nr. 1603 af 20. december 2006 om, at visse tekniske forskrifter fastsat i medfør af en række love inden for Miljøministeriets område ikke indføres i Lovtidende.

Efter den kongelige anordnings § 1 indføres disse tekniske specifikationer ikke i Lovtidende.

Oplysning om indholdet af de tekniske specifikationer kan i stedet fås ved gennemsyn i Miljøstyrelsen, jf. den kongelige anordnings § 2.

Grundlaget for udstedelsen af den kongelige anordning har været, at de regulerede forskrifter, der kan have et væsentligt omfang, er af rent teknisk karakter, og at de hovedsageligt retter sig mod en snæver kreds af professionelle, der anvender forskrifterne erhvervsmæssigt.

Herudover er en række af de forskrifter, der er omfattet af den kongelige anordning, standarder, der er udbudt til salg af standardiseringsorganer, og som dermed nyder ophavsretlig beskyttelse.

Samlet har disse forhold nødvendiggjort etablering af en hjemmel til at undtage disse forskrifter fra kravet om indførelse i Lovtidende.

De ophavsretlige regler er imidlertid ikke til hinder for, at der på anden måde end ved offentliggørelse i Lovtidende gives offentligheden adgang til oplysning om indholdet af forskrifterne, når blot der ikke sker kopiering eller anden mangfoldiggørelse af disse.

Det er baggrunden for, at det i anordningen er fastsat, at oplysning om indholdet af forskrifterne kan fås ved gennemsyn i Miljøstyrelsen.

Der findes i dag ikke regler om de internationale vedtagelser, der er omfattet af lovforslaget.

Der eksisterer i dag på andre ministeriers områder tilsvarende regulering vedrørende undtagelse af visse forskrifters indførelse i Lovtidende m.v.

Som eksempler kan nævnes lov nr. 1465 af 22. december 2004 (Økonomi- og Erhvervsministeriets område) og lov nr. 1558 af 20. december 2006 (Justitsministeriets område).

3.

Ændring af lovtidendeloven

Ved lov nr. 305 af 19. april 2006 om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende (Lovtidende i elektronisk form) er der skabt adgang til, at Lovtidende etableres i elektronisk form, og at Lovtidende i elektronisk form kommer til at udgøre den autoritative kundgørelsesordning for forskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesordning.

Den autoritative elektroniske kundgørelsesordning vil indebære, at retsvirkningerne af kundgørelsen af de pågældende retsforskrifter knytter sig til den elektroniske kundgørelse.

Loven bygger på betænkning nr. 1464/2005 fra Udvalget om Elektronisk Lovtidende.

Lovens § 1, nr. 2, indebærer, at lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, ophæves.

Lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, indeholder som nævnt ovenfor hjemmel til, at det ved kongelig anordning kan bestemmes, at visse grupper af ministerielle bekendtgørelser (anordninger) ikke indføres i Lovtidende, men at der i stedet kundgøres i overensstemmelse med de forskrifter, som meddeles af vedkommende minister.

Baggrunden for ophævelsen af undtagelsesbestemmelsen i lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, er, at det ressourcemæssige hensyn til begrænsning af stoffet i Lovtidende, som må anses for at være bærende for undtagelsesbestemmelsen, ikke længere vil gøre sig gældende, hvis der indføres en elektronisk kundgørelsesordning.

Det har i den forbindelse været et udgangspunkt for vurderingen af, om undtagelsesbestemmelsen i lovtidendelovens § 2, stk. 2, 2. led, skulle ophæves, at Lovtidende efter lovtidendelovens § 3 er den bindende bekendtgørelsesform for de retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesordning.

Fravigelser fra den almindelige kundgørelsesordning må derfor kræve, at der er tungtvejende hensyn, der begrunder en sådan fravigelse.

Hvis ikke sådanne tungtvejende hensyn gør sig gældende, bør kundgørelse af retssikkerheds- og ordensmæssige grunde ske efter den almindelige ordning, dvs. kundgørelse i Lovtidende.

Der kan imidlertid efter omstændighederne gøre sig særlige hensyn gældende, som betyder, at der for visse retsforskrifter er behov for at fastsætte en anden kundgørelsesordning end den, der følger af lovtidendeloven.

Sådanne særlige hensyn kunne f.eks. være hensyn til en særlig effektiv eller hurtig kundgørelse eller kundgørelse rettet mod en meget snæver gruppe af berørte personer m.v.

I overensstemmelse hermed har Justitsministeriet tilkendegivet, at det i givet fald må overvejes, om der for visse retsforskrifter kan være særlige hensyn, der begrunder, at der fastsættes en alternativ kundgørelsesordning, og at det i så fald bør ske ved lovgivning på vedkommende ressortområde.

Der henvises til punkt 3.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 106 i folketingsåret 2005-2006 om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende (Lovtidende i elektronisk form).

4.

Lovforslagets indhold

Med lovforslaget foreslås der i lov om miljøbeskyttelse, lov om vandforsyning m.v., lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om kemiske stoffer og produkter og lov om CO 2 -kvoter indsat hjemmel til, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af de pågældende love, efter en konkret vurdering ikke indføres i Lovtidende.

Lovforslagets bestemmelser er udformet således, at de tilstræber at dække de enkelte loves anvendelsesområder, hvilket betyder, at de ikke på alle punkter er udformet sprogligt identisk.

Ved internationale vedtagelser forstås f.eks. beslutninger, rapporter, resolutioner, kodekser, guidelines m.v. fra FN, OECD eller andre internationale organisationer, mens der ved tekniske specifikationer hovedsageligt forstås standarder, guidelines, normer, klassificeringer, forskrifter, retningslinjer eller tekniske definitioner udarbejdet af nationale eller internationale standardiseringsorganer som f.eks.

Dansk Standard (DS), European Committee for Standardization (CEN) og International Organisation for Standardization (ISO), af nationale eller internationale akkrediteringsorganer eller af brancheorganisationer m.v.

I visse tilfælde kan en forskrift være både en international vedtagelse og en teknisk specifikation.

De forskrifter, lovforslaget vedrører, er forskrifter omfattet af kravet om indførelse i Lovtidende.

Det er for disse forskrifters vedkommende Miljøministeriets opfattelse, at der gør sig særlige hensyn gældende, der kan begrunde en fravigelse af lovtidendelovens normale kundgørelsesordning.

Som anført er lovforslaget for de tekniske specifikationers vedkommende hovedsageligt en videreførelse af den hidtidige ordning, hvor det ved kongelig anordning er bestemt, at visse tekniske forskrifter er undtaget fra indførelse i Lovtidende.

Baggrunden for ikke at indføre de forskrifter, der er omfattet af lovforslaget, i Lovtidende, findes i de samme hensyn, som har dannet grundlag for udstedelsen af den nugældende kongelige anordning, jf. punkt 2 ovenfor.

Således indeholder forskrifterne hovedsageligt tekniske, detaljerede anvisninger om krav til f.eks. virksomheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., og de retter sig næsten udelukkende mod en snæver kreds af professionelle, der anvender forskrifterne erhvervsmæssigt.

Henvisning til disse forskrifter er på Miljøministeriets område i en række tilfælde nødvendige som led i EU-implementering m.v.

Herudover nyder en række af de tekniske specifikationer ophavsretlig beskyttelse, hvilket gør, at de ikke frit kan indføres i Lovtidende.

Der er derfor et behov for, at der etableres en hjemmel til at undtage disse forskrifter herfra.

Med lovforslaget foreslås der indført en tilsvarende bestemmelse for de internationale vedtagelser som for de tekniske specifikationer om undtagelse fra indførelse i Lovtidende.

Forslaget er i naturlig forlængelse af den nugældende ordning.

Som anført kan en forskrift således i visse tilfælde både være en international vedtagelse og en teknisk specifikation, ligesom der i vidt omfang er identitet mellem de hensyn, der begrunder, at forskrifterne mest hensigtsmæssigt ikke indføres i Lovtidende.

Således retter også de internationale vedtagelser omfattet af lovforslaget sig mod en snæver kreds af berørte personer, som anvender forskrifterne erhvervsmæssigt.

Undtagelse af disse forskrifter er ligeledes i overensstemmelse med forarbejderne til ændringen af lovtidendeloven (Lovtidende i elektronisk form), jf. punkt 3 ovenfor.

Heri anføres det, at hensynet til kundgørelse rettet mod en snæver gruppe af berørte personer er et af de særlige hensyn, der kan begrunde en fravigelse af den almindelige kundgørelsesordning.

Kravene i forskrifterne omfattet af lovforslaget kan vedrøre meget forskelligartede forhold, herunder f.eks. niveau for miljøpræstationer, emballering, mærkning eller produktionsprocesser m.v.

Som eksempler fra Miljøministeriets nuværende lovgivning kan nævnes § 2, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1663 af 14. december 2006 om svovlindholdet i faste og flydende brændstoffer, hvor brændstoffer defineres under henvisning til en konkret standard.

Endvidere kan nævnes bekendtgørelse nr. 1670 af 14. december 2006 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin.

I bekendtgørelsens bilag 6, punkt 1, stilles krav om anbringelse af en kobling i overensstemmelse med en konkret standard.

Hvor de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer ikke indføres i Lovtidende, foreslås det, i overensstemmelse med Justitsministeriets bemærkninger i forarbejderne til ændringen af lovtidendeloven som omtalt i punkt 3 ovenfor, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvorledes oplysning om indholdet af disse forskrifter i stedet kan fås.

Bemyndigelsen forudsættes anvendt i alle tilfælde, hvor en forskrift er undtaget fra indførelse i Lovtidende, således at miljøministeren i hvert enkelt tilfælde overvejer, på hvilken måde det er mest hensigtsmæssigt at give adgang til oplysning om indholdet af forskrifterne.

Ophavsretlige aspekter fører til, at det hovedsageligt, men ikke nødvendigvis udelukkende, vil ske ved gennemsyn hos den myndighed, der administrerer ordningen.

Den foreslåede adgang for miljøministeren til at fastsætte regler om, at visse internationale vedtagelser og tekniske specifikationer ikke indføres i Lovtidende, påtænkes anvendt i tilfælde, hvor henvisning til disse forskrifter er nødvendige som led i EU-implementering m.v., og hvor ophavsretlige aspekter fører til, at forskrifterne ikke frit kan indføres i Lovtidende.

Det er herudover tilsigtet, at den foreslåede adgang benyttes i situationer, hvor det skønnes hensigtsmæssigt under hensyntagen til den snævre målgruppe for de forskrifter, der er omfattet af lovforslaget.

Afgørelsen af, hvorvidt en forskrift skal undtages fra indførelse i Lovtidende, og hvorledes oplysning om indholdet heraf i stedet kan fås, forudsættes således truffet ud fra en konkret vurdering, som foretages i forbindelse med udarbejdelsen af den konkrete bekendtgørelse, hvori henvisningen til forskriften findes.

I det udkast til lovforslag, der har været i høring, blev det foreslået, at der indføres hjemmel til, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, efter en konkret vurdering skal være gældende, uanset at de ikke foreligger på dansk.

Efter en nærmere vurdering har Miljøministeriet imidlertid ikke fundet anledning til at regulere dette område.

5.

De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

6.

De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.

8.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10.

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

3F Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen for bæredygtig udvikling, Advokatrådet, Affald Danmark, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikernes Centraladministration, Akademirådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Asfaltindustrien, Batteriforeningen, Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation, Beskæftigelsesministeriet, Bilfærgernes Rederiforening, Biologforbundet, Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Brancheforeningen SPT, Bryggeriforeningen, Byggesocietet, Campingrådet, Centralforeningen af autoreparatører i Danmark, Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri), Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Coop Danmark, DANAK, DAKOFA (Dansk Komité for Affald), Danmarks Apotekerforening, Danmarks Cykle Union, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Motor Union, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Akustisk Selskab, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug, Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Cyklistforbund, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Galvanisør Union, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Handel og Service (DHS), Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Kano og Kajak Forbund, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Metal , Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Sejlunion, Dansk Skovforening, Dansk Skytte Union, Dansk Sportsdykkerforbund, Dansk Standard, Dansk Textil og Beklædning, Dansk Transport og Logistik, Dansk Vandrelaug, Danske Fjernvarmeværkers forening, Danske Havne, Danske Maritime, Danske Mejeriers Fællesorganisation, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DASU (Dansk Automobil Sports Union), De Danske Skytteforeninger, De Samvirkende Købmænd, DELTA, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Dommerforening, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Det Norske Veritas (DNV), Det Økologiske Råd, DHI – Institut for Vand og Miljø, Dommerfuldmægtigforeningen, DONG, DTC, Dyrenes Beskyttelse, Elsam, Emballageindustrien, Embedslægeforeningen, Energi E2, ENERGINET.DK, Energistyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Eurofins, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Finansministeriet, Finansrådet, FMK-sekretariatet, Forbrugerrådet, FORCE Technology, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen af Byplanlæggere (FAB), Foreningen af danske biologer, Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen af Danske Grus- og Stenindustrier, Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Danske Privathavne, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Miljøakkrediterede Miljøcertifikatorer, Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne, Foreningen af Naturfredningsformænd i Danmark, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Vandværker i Danmark, Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger, Foreningen for Danmarks Fiskemel og Fiskeolieindustri, Foreningen for danske ral- og sandsugere, Forsvarsministeriet, Friluftrådet, Genvindingsindustrien, Grafisk arbejdsgiverforening, Green Network, Greenpeace Danmark, Grovvarebranchens Miljøarbejdsgruppe, GrænseRegion Syd, GTS (Godkendt Teknologisk Service), HORESTA, HTS Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisation, HTSI Erhvervsorganisationen, Håndværksrådet, IMOKA, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ingeniørforeningen i Danmark, International Transport Danmark, Jordbrugets Bedriftssundhedstjeneste, Kalk- og Teglværksforeningen, Kirkeministeriet, Kommunekemi, Kyst, Land & Fjord, Konkurrencestyrelsen, Kulturministeriet, Københavns Havn, Københavns Universitet, Landbrugets Rådgivningscenter, Landbrugsrådet, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen Praktisk Økologi, Lif (Lægemiddelindustriforeningen), LO (Landsorganisationen i Danmark), Mejeriforeningen, Mærsk Olie & Gas A/S, Natur og Ungdom, Miljøcenter Nykøbing Falster, Miljøcenter Odense, Miljøcenter Ribe, Miljøcenter Ringkøbing, Miljøcenter Roskilde, Miljøcenter Aalborg, Miljøcenter Århus, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Naturklagenævnet, NOAH, Nordisk konservatorforbund, Novo Nordisk, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Parcelhusejernes Landsorganisation, Plastindustrien i Danmark, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for mindre skibe, RenoSam, Returbat, RUC (Roskilde Universitetscenter), Skatteministeriet, Skov & Landskab, Skovdyrkerne, SMOK (Sønderjyllands Modtageordning for Olie og Kemikalieaffald), Socialministeriet, Spildevandsteknisk Forening, Syddansk Universitet, Søfartens Ledere, Søfartsstyrelsen, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Transport- og Energiministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Uniscrap, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Århus Universitet, Aalborg Universitet

11.

Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindre udgifter

Negative

konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner eller regioner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner eller regioner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Indeholder ikke EU-retlige aspekter

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006, foretages følgende ændring

1. Efter § 89 a indsættes i kapitel 10

» § 90. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.«

§ 2

I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 71 af 17. januar 2007, foretages følgende ændring

1. Efter § 71 indsættes

» § 71 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter, vand m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.«

§ 3

I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 28. september 2005, som senest ændret ved § 30 i lov nr. 551 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring

1. Efter § 58 a indsættes i kapitel 16

» § 58 b. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter, skibe, platforme, rørledninger m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.«

§ 4

I lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1755 af 22. december 2006, foretages følgende ændring

1. Efter § 58 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 12 a

Undtagelse fra indførelse i Lovtidende af tekniske specifikationer m.v.

§ 58 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til kemiske stoffer og produkter og andre varer m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.«

§ 5

I lov nr. 493 af 9. juni 2004 om CO 2 -kvoter, som senest ændret ved lov nr. 554 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring

1. Efter § 35 indsættes

»Undtagelse fra indførelse i Lovtidende af tekniske specifikationer m.v.

§ 35 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger m.v. eller betingelser for tildeling m.v. af kreditter eller kvoter, som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.«