Legislator Case Law & Legislation
20061XX00320 DK

Skriftlig fremsættelse (14. marts 2007) - L 186

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse af lovforslag 2006 L 186 Valid

Skriftlig fremsættelse (14. marts 2007)

Finansministeren (Thor Pedersen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v. (P rivate udbetaleres anvendelse af Nemkontoregisteret).

(Lovforslag nr. L 186).

Lovforslaget giver private udbetalere mulighed for at blive tilsluttet Nemkontosystemet i forbindelse med udbetalinger til borgere og virksomheder.

Der har fra flere brancheorganisationer og virksomheder været udtrykt ønske om, at også private virksomheder kan blive tilsluttet Nemkontosystemet, og da systemet har været i stabil drift siden november 2005 for de offentlige institutioner, vil det være naturligt nu også at stille det til rådighed for private udbetalere.

Det betyder, at de private udbetalere, som måtte ønske at anvende systemet, ikke længere skal indhente og registrere kontooplysninger fra betalingsmodtagerne, som for deres vedkommende ikke længere behøver at give udbetaler oplysning om nye kontonumre.

Lovforslaget giver mulighed for, at alle private udbetalere, såvel virksomheder som fysiske personer kan blive tilsluttet Nemkontosystemet, men det forventes, at især forsikrings- og pensionsselskaber vil være interesserede i at blive tilsluttet på grund af disse virksomheders store antal udbetalinger.

I forbindelse med udbetalinger til fysiske personer vil det være en forudsætning, at en udbetaler allerede har adgang til den pågældendes personnummer. Når det er tilfældet, skabes der med forslaget hjemmel til, at den private udbetaler også kan anvende og behandle betalingsmodtagerens personnummer til brug for formidling af udbetalinger via Nemkontosystemet.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →