Legislator Case Law & Legislation
20061XX00081 DK

Skriftlig fremsættelse (15. november 2006) - L 84

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse af lovforslag 2006 L 84 Valid

Skriftlig fremsættelse (15. november 2006)

Skatteministeren (Kristian Jensen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven (syn og skøn under skatteankenævnsbehandling m.v.)

(Lovforslag nr. L 84).

Lovforslaget er et led i udmøntningen af finanslovsaftalen 2007 mellem regeringspartierne (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti.

Lovforslaget går ud på at indføre adgang til syn og skøn i skattesager, der er under klagebehandling i et skatteankenævn. I tilknytning hertil foreslås det, at der indføres adgang til omkostningsgodtgørelse i disse sager.

Efter de gældende regler må en borger eller virksomhed, der ønsker syn og skøn afholdt, vente til sagen er påklaget til Landsskatteretten.

Det foreslås, at ændringerne skal have virkning fra den 1. januar 2007.

Det skønnes, at lovforslaget vil medføre merudgifter til omkostningsgodtgørelse på ca. 7 mio.kr. årligt samt indebære et merforbrug på 3 årsværk.

Med disse bemærkninger skal jeg anbefale forslaget til Folketingets hurtige og velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →