Legislator Case Law & Legislation
20061XX00030 DK

Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2006) - L 8

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse af lovforslag 2006 L 8 Valid

Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2006)

Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Udskydelse af udbetalingstidspunktet)

(Lovforslag nr. L 8).

Med velfærdsforliget indgået den 20. juni 2006 har regeringen taget skridt til at sikre, at der også i fremtiden vil være arbejdskraft nok til at bevare den høje velfærd i Danmark. Forliget indebærer bl.a. en højere tilbagetrækningsalder på sigt, samt fokus på fastholdelse af den enkeltes lyst og muligheder for at forblive på arbejdsmarkedet også efter pensionsalderen.

Det skal sikres at borgere, der vælger at blive på arbejdsmarkedet, også har mulighed for at udskyde udbetalingen af deres pensioner.

Med nærværende lovforslag forbedres muligheden for at udskyde udbetalingen af ATP-pensionen. ATP kan i dag udbetales ved alder 65 – med mulighed for at udskyde udbetalingstidspunktet til alder 70. Det foreslås, at denne grænse forhøjes til 75.

Udskydelse af udbetalingstidspunktet medfører en tilsvarende forhøjelse af pensionen – og det skaber bedre muligheder for den enkelte til dels at blive på arbejdsmarkedet, dels at planlægge og forbedre de økonomiske vilkår i pensionisttilværelsen.

Den øgede fleksibilitet kan ikke mindst have betydning for personer, hvis supplerende pensionsindtægt har form af ratepensioner eller andre ophørende pensionsprodukter. Ved at udsætte udbetaling af ATP-pension til det 75. år kan der i mange tilfælde opnås en betydelig livsvarig supplerende pension.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg anbefale lovforslaget til Tingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →