Legislator Case Law & Legislation
20061XX00023 DK

Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2006) - L 30

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse af lovforslag 2006 L 30 Valid

Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2006)

Skatteministeren (Kristian Jensen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

F orslag til lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater

(Lovforslag nr. L 30).

Formålet med lovforslaget er, at en protokol om ændring af den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst fra 1999 gennemføres som dansk lov.

Protokollen opdaterer dobbeltbeskatningsoverenskomsten i overensstemmelse med senere udvikling. Ændringerne angår især overenskomstens artikel om udbytte og artikel om begrænsning af overenskomstfordele.

Efter dansk ønske ændres overenskomstens artikel om udbytte, som et selskab i den ene stat modtager fra et selskab i den anden stat. Ændringen medfører, at et dansk moderselskab i fremtiden kan modtage udbytte fra dets amerikanske datterselskab uden at betale amerikansk udbytteskat, når det danske selskab ejer aktier i det amerikanske selskab med mindst 80 pct. af stemmerettighederne i dette selskab. I dag opkræver USA en skat på 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i overensstemmelse med den gældende overenskomst.

Ændringen stiller danske moderselskaber på linie med moderselskaber i andre lande, som i de senere år har opnået en tilsvarende ændring af deres overenskomst med USA.

Efter amerikansk ønske ændres overenskomstens artikel om begrænsning af overenskomstfordele. Artiklen skal sikre, at personer og selskaber i tredjelande – især lande uden en dobbeltbeskatningsoverenskomst med USA – som modtager indtægter fra USA, ikke kan opnå fordele efter den dansk-amerikanske overenskomst ved at modtage indtægterne gennem et dansk selskab.

Ændringen medfører, at artiklen kommer til at svare til, hvad USA har gennemført i nyere dobbeltbeskatningsoverenskomster med andre lande. Der er tale om tekniske ændringer, som skal sikre bestemmelsens effektivitet.

Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative eller provenumæssige virkninger.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagets bemærkninger, skal jeg anbefale det til Folketingets velvillige behandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →