Legislator Case Law & Legislation
20061XX00009 DK

Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2006) - L 6

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skriftlig fremsættelse af lovforslag 2006 L 6 Valid

Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2006)

Indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat (Nedsættelse af grundskyldpromillen for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug).

(Lovforslag nr. L 6).

Lovforslaget udmønter et punkt i regeringsgrundlaget ”Nye mål” om nedsættelse af beskatningen af landbrugets produktionsjord i takt med reduktionen af EU-tilskuddene til landbruget.

Regeringen foreslår, at grundskyldpromillen for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug nedsættes med 0,7 promillepoint pr. 1. januar 2007. Nedsættelsen med 0,7 promillepoint svarer til en nedsættelse på ca. 59,2 mio. kr. i 2007.

På finanslovforslaget for 2007 er der afsat et beløb til dækning heraf.

Kommunerne vil i 2007 blive kompenseret individuelt for nedsættelsen af grundskyldpromillen i 2007. For 2008 og frem forventes provenutabet at indgå i de økonomiske forhandlinger med kommunerne.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale forslaget til hurtig og velvillig behandling i Det Høje Ting.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →