Legislator Case Law & Legislation
20061EB00388 DK

Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af straffen for flugtbilister

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Beretning over beslutningsforslag 2006 64 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 64

Bilagsnr.

Titel

1

Meddelelse om udvalgsbehandlingen indtil videre

2

Henvendelse af 8/2-07 fra Ulla Bensby, København K

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 64

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvilke oplysninger ministeren kan give om udviklingen i antallet af flugtbilister, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm., om ministeren i fortsættelse af 1. behandling kan bekræfte, at Rigspolitiets Færdselsafdeling er ved at analysere, hvorfor ulykkesbilister forsvinder fra gerningsstedet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm., om ministeren vil tilsende udvalget resultatet af den under 1. behandling nævnte undersøgelse af færdselsuheld med flugtbilister, når den foreligger, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/2-07 fra Ulla Bensby, København K, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om kommentar til artikel fra Ekstra Bladet 27/2-07, »Flugtbilist slap med 80 dage«, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, hvilken prioritering politiet giver identifikation af flugtbilister, herunder især i forhold til ulykker med personskade, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Beretning over beslutningsforslag 2006 64 Valid

Beretning afgivet af Retsudvalget den 12. april 2007

Beretning

over

Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af straffen for flugtbilister

[af Kim Christiansen (DF) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 13. december 2006 og var til 1. behandling den 8. februar 2007. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Skriftlig henvendelse

Udvalget har i forbindelse med udvalgsbehandlingen modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Ulla Bensby, København K. Justitsministeren har over for udvalget skriftligt kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 6 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF og RV) finder, at der i lyset af det usædvanlige antal sager med flugtbilister i efteråret 2006 er behov for at vurdere problemet med flugtbilister nærmere. Det gælder dels den politimæssige indsats for at opspore og identificere flugtbilister, dels sanktionsniveauet for overtrædelse af navnlig færdselslovens § 9 om pligten til at standse og yde hjælp til tilskadekomne ved et færdselsuheld, som den pågældende med eller uden egen skyld bliver indblandet i.

Flertallet har derfor med tilfredshed noteret sig, at rigspolitiet har gennemført en undersøgelse af problemets omfang og den typiske profil på en flugtbilist. Udvalget har modtaget en kopi af undersøgelsesrapporten, som er offentliggjort i marts 2007. Flertallet ser frem til at blive orienteret om, hvad undersøgelsesrapportens konklusioner giver rigspolitiet anledning til med hensyn til den fremtidige politiindsats på området.

Rigspolitiet har ikke inden for rammerne af undersøgelsen nærmere kunnet belyse, hvad straffen isoleret set har været for overtrædelse af færdselslovens § 9 – eller eventuelt straffelovens § 253 om passivitet i visse nødsituationer – idet der i de alvorlige sager har været tale om en samlet straf for flere overtrædelser.

Justitsministeriet har i svaret på spørgsmål 3 oplyst, at ministeriet har anmodet Rigsadvokaten om at gennemgå de i rapporten nævnte sager med henblik på at vurdere, hvad sanktionen isoleret set kan antages at være for overtrædelse af færdselslovens § 9 og straffelovens § 253, og i hvilket omfang der i sager, hvor disse bestemmelser indgår, sker frakendelse af førerretten. Rigsadvokatens undersøgelse forventes afsluttet i løbet af sommeren 2007.

Flertallet har noteret sig, at justitsministeren i den kommende folketingssamling vil fremsætte lovforslag om skærpede sanktioner, hvis Rigsadvokatens undersøgelse giver grundlag herfor.

Flertallet ser frem til at modtage resultaterne af Rigsadvokatens undersøgelse af sanktionsniveauet på området og blive orienteret om udfaldet af Justitsministeriets overvejelser i forlængelse heraf.

P. u. v.

Peter Skaarup

Formand

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →