Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at give kommunerne mulighed for at gennemføre en aktiv boligpolitik, der kan sikre boliger til grupper med lav- og mellemindkomster

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 148

Bilagsnr.

Titel

1

1. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Boligudvalget den 24. maj 2007

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om at give kommunerne mulighed for at gennemføre en aktiv boligpolitik, der kan sikre boliger til grupper med

lav- og mellemindkomster

[af Bjarne Laustsen (S) og Lissa Mathiasen (S)]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 10. april 2007 og var til 1. behandling den 10. maj 2007. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Venstre og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget ser gerne, at kommunerne langt mere systematisk arbejder med en aktiv boligpolitik. En boligpolitik, hvor kommunerne strategisk arbejder med at opfylde boligpolitiske målsætninger – og herunder skaber rammerne for en boligforsyning, som matcher borgernes behov.

V og KF vurderer imidlertid ikke, at det fremlagte forslag billiggør byggeriet af boliger. Tværtimod går forslaget blot på at øge den offentlige støtte til opførelse af almene boliger. Det vil indebære en uacceptabel vilkårlighed og uigennemsigtighed omkring prisfastsættelsen. Den støtte, der ydes til almene boliger, skal være tydelig og gennemsigtig – den skal ikke skjules som billige byggegrunde.

Billige boliger skal etableres ved effektivt byggeri og ikke ved øget offentlig støtte. Derfor bakker V og KF op om initiativer som rammeudbud til at billiggøre almene boliger. Samlet mener V og KF, at kommunerne allerede i dag har gode muligheder for at føre en aktiv boligpolitik.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler, at Socialdemokratiet med forslaget vil give kommunerne ret til at sælge kommunale grunde til under markedsprisen til opførelse af almene boliger.

Dansk Folkeparti mener, at det allerede i dag er muligt for kommunerne at føre en aktiv boligpolitik, hvis kommunerne selv er interesseret i det, og mange kommuner har også i samarbejde med boligselskaberne løbende udbygget med almene familieboliger, ældreboliger og ungdomsboliger. Det samme gælder for private boliger ved bl.a. at sørge for et tilstrækkeligt udbud af byggegrunde.

Endvidere mener forslagsstillerne, at mange kommuner som en konsekvens af boligpriserne ikke kan tiltrække og fastholde familier i mellemindkomstgruppen, og at de derfor har svært ved at opretholde velfærden i byen, f.eks. inden for sygehusene og politiet.

Det fremgår af bemærkningerne og bilagsmaterialet, at beslutningsforslaget hovedsagelig drejer sig om Københavns Kommune. Beslutningsforslaget har det formål at sikre, at familier med årsindkomster på 400.000-600.000 kr. får mulighed for at bosætte sig i København. Det er et mål for Københavns Kommune inden 2010 at igangsætte byggeri af 5.000 boliger på 85- 100 m2 til en månedlig husleje, der ikke overstiger 5.000 kr.

Dansk Folkeparti kan derfor konstatere, at beslutningsforslaget stort set alene handler om at skaffe lovhjemmel til, at Københavns Kommune får ret til at sælge grunde til under markedsprisen.

Dansk Folkeparti finder også, at støttemuligheden til det almene nybyggeri i årene 2007-2010, hvor staten betaler 75 pct. af ydelsesstøtten (renter m.v.) på i alt 6,3 mia. kr., og hvor Landsbyggefonden yder 25 pct., i alt 1,6 mia. kr., til nye almene boliger, er udmærkede betingelser. Derforuden yder kommunen 14 pct. i støtte via grundkapital. Endvidere ydes der i Danmark hjælp til selve huslejen via boligydelse til pensionister og boligsikring til folk med lavere indtægter.

Vi er i Dansk Folkeparti stort set tilfredse med lovgivningen, som den er, og ønsker ikke at give kommunerne mulighed for at sælge grunde under markedsvurdering, da dette kan misbruges og medføre konkurrenceforvridninger. Vi er derfor ikke positivt indstillet over for beslutningsforslaget.

Et mindretal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Marion Pedersen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Kurt Kirkegaard (V) Hanne Severinsen (V) Søren Pind (V) Anita Knakkergaard (DF) Mia Falkenberg (DF) Jakob Axel Nielsen (KF) nfmd. Allan Niebuhr (KF) Lissa Mathiasen (S) fmd. Vibeke Grave (S) Jytte Andersen (S) Hüseyin Arac (S) Bjarne Laustsen (S) Charlotte Fischer (RV) Pernille Frahm (SF) Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

51

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

4