Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om bedre vilkår for cyklismen

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 80

Bilagsnr.

Titel

1

Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

2

Tidspunkt for betænkningsafgivelse

3

1. udkast til betænkning

4

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 80

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvor mange kilometer kommunale cykelstier der er anlagt pr. år i perioden 1986- 2006 m.v., til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om fordele og ulemper ved brug af blåmalet vejbelægning, der markerer cykelbaner på kørebanen, til transport- og energiministeren, og ministerens svar herpå

Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 10. maj 2007

Betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om bedre vilkår for cyklismen

[af Poul Henrik Hedeboe (SF) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 26. januar 2007 og var til 1. behandling den 27. marts 2007. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Trafikudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til transport- og energiministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, DF og KF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget finder, at beslutningsforslaget om forbedring af cyklisters vilkår er både visionært og sympatisk. Omvendt finder Socialdemokraterne flere af elementerne svære at realisere. Socialdemokratiet støtter således ikke forslaget, men derimod flere af delelementerne, som S gerne arbejder videre med.

Som det understreges i beslutningsforslagets bemærkninger, er der mange gode grunde til at forbedre cyklisters vilkår. I en tid med meget stillesiddende arbejde er cykelturen til og fra arbejde eller uddannelse – eller for den sags skyld fritidsturen ud i det grønne – en kærkommen lejlighed til at få rørt sig. I en tid med eksplosiv vækst i livsstilssygdomme såsom diabetes 2, fedme m.m. er cykelturen en oplagt mulighed for at kombinere den nødvendige motion med mange af de daglige transportbehov. I en tid med store trængselsproblemer på vore veje og det deraf følgende tidsspilde – og med de betydelige forureningsproblemer, der forårsages af den massive biltrafik – er det oplagt at styrke alternative transportformer såsom cyklen. At fremme af cyklismen er den mest effektive måde at løse disse betydelige og meget aktuelle samfundsproblemer på, er dokumenteret i rapporten »Cykling, motion, miljø og sundhed« fra 2005. Derfor er det også dybt problematisk, at nye tal fra Vejdirektoratets statistikker viser et fald i antallet af cyklister. Regeringen bør derfor tage denne udfordring langt mere seriøst.

Da den nuværende regering trådte til i 2001, blev den årlige trafikpulje på 50 mio. kr. om året fjernet. Det kan være en medvirkende årsag til, at antallet af cyklister nu er faldet. Derfor er tiden inde til visioner og investeringer i fremtidens cyklisme – ikke til afvikling og besparelser, som regeringen hidtil har stået for. I denne sammenhæng ser Socialdemokraterne beslutningsforslaget som et visionært, modigt og forfriskende indspil i debatten. Socialdemokraterne kan støtte dele af forslaget, hvilket også vil fremgå af vort kommende cykeludspil samt af vort kommende forslag til finanslov. Men der er imidlertid også elementer i forslaget, vi er mere skeptiske over for.

Fra socialdemokratisk side støtter vi selvsagt forslaget om nye cykelbyer. Vi medvirker gerne til at afsætte en pulje til statslig medfinansiering af kommunale cykelbyinitiativer. Resultaterne af Odenseprojektet, som blev skabt med støtte fra den tidligere socialdemokratiske regering, er et fantastisk godt og succesrigt eksempel. Her begyndte 20 pct. flere at cykle i projektperioden. Derfor skal dette gode arbejde spredes til andre byer. Socialdemokratiet støtter også ideen om en årlig cykelpulje på finansloven. Om det skal være det ene eller det andet beløb, der skal afsættes, må bero på en nærmere forhandling. Men de beløb, der anføres i beslutningsforslaget, virker ikke urealistiske. Socialdemokraterne støtter, at regeringen udarbejder en handlingsplan for kombineret brug af kollektiv trafik og cyklisme, ligesom vi støtter, at der tages initiativer til at ændre færdselsloven, så den gøres mere cyklistvenlig, samt at der tages initiativer, så man kan finde en nemmere cykelvej på internettet.

Forslaget om, at der fra 2008 indføres et skattemæssigt tilskud til brug af cykel som transportmiddel mellem bolig og arbejdsplads, er Socialdemokraterne derimod skeptiske over for. Vi forestiller os, at det kan blive meget svært at administrere i praksis.

Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at cyklen er et godt redskab i kampen mod de sundhedsproblemer, som alt for meget inaktivitet fører med sig. Derfor støtter EL fuldt op om dette beslutningsforslag for at fremme brugen af cyklen som et godt og realistisk alternativ til den alt for ukritiske brug af bilen i byen og på de kortere distancer.

Enhedslisten finder dog, at enkelte elementer i forslaget fortjener større opmærksomhed. Det kan således være problematisk at fremme cykling, så længe det ikke er mere sikkert at cykle. Derfor ser EL gerne, at trafiksikkerhedsaspektet får en langt stærkere betoning. Det kan f.eks. ske, ved at der opstilles en målsætning om, at cykeluheld skal reduceres med 50 pct. i løbet af de næste 10 år. Ved at se på »best practices« vil man kunne nå meget langt. Hvordan har f.eks. det nu nedlagte Frederiksborg Amt kunnet opnå så gode resultater med sine trafiksikkerhedskampagner?

Dernæst skal sikre skoleveje prioriteres langt stærkere, end det fremgår af beslutningsforslaget, dels fordi børn og unge atter må gives friheden og retten til at kunne færdes sikkert på gader og veje, dels fordi de mange børn, der i dag køres til skole af deres forældre, hurtigt vænner sig til at opfatte bilen som det naturlige transportmiddel. For det er det transportmiddel, børnene først lærer at kende, de siden hen vælger. Herfor taler bl.a. prognoserne i OTM version 5.0.

Hvad angår voksne, gælder det om at få flest mulige ud af bilerne og op på cyklen. Her er der talrige muligheder, men først skal man se på de flaskehalse, der er. Her skal blot nævnes nogle få

– Muligheden for at cykle mellem station og arbejdsplads/studiested begrænses af, at der mangler sikre cykel-p-pladser ved stationerne. DSB S-tog skønner, at op til 20 pct. bilistpendlere ville være motiverede til at lade bilen stå, hvis de havde en sikker overdækket p-plads til cyklen.

– Nedlæggelse af p-pladser i bymidterne forøger cyklismen markant. Det viser erfaringer fra Schweiz og Holland.

– Der er for få cykelværksteder, og et sådant bør altid kunne findes i tilknytning til en station og/eller et større trafikknudepunkt, eventuelt understøttet som et kommunalt beskæftigelsesprojekt.

– A f frygt for tyverier/hærværk kører mange på en dårlig cykel med begrænset aktionsradius og afskærer sig derved fra aktiviteter, der er betinget af en god cykel. Her er der brug for sikre p-pladser ved trafikknudepunkter. Erfaringer fra Holland viser et fald i antallet af cykeltyverier, efter at centralt beliggende cykelparkeringsanlæg fik opsyn.

– Arbejdspladser med mere end f.eks. 25 ansatte udarbejder transporthandlingsplaner, hvor cykling indgår som et væsentligt element.

– Der en tendens til at fokusere på cyklisternes forhold i byerne, mens man ofte glemmer, at en femtedel af danskerne bor på landet, og her tæller også hovedstadsregionens landdistrikter med. Især er der brug for flere cykelstier og at forbedre mulighederne for at tage cykler og cykelanhængere med busser og tog.

Et vigtigt element for at fremme cykeltrafikken består i at få ændret danskernes holdning til cyklen. Nogle opfatter cyklen som et transportmiddel for børn, der ikke selv kan køre bil, eller for voksne, der ikke har råd til at anskaffe sig en bil. Cyklen er imidlertid et transportmiddel for alle. Der ligger derfor en stor opgave i at få ændret opfattelsen af cyklens muligheder som et reelt alternativ til bilen for stort set alle befolkningsgrupper.

At give cyklen en bredere anerkendelse og anvendelse i samfundet vil ikke kunne opnås alene gennem politiske markeringer men kræver en stærk folkelig opbakning. Hvis danskerne gør sig bevidst, at deres valg af transportmiddel har indflydelse ikke blot på dem selv, men også på det omgivende miljø og på trafikkens udslip af klimaskadelige stoffer, er vi nået et langt stykke ad vejen mod den opbakning, der er nødvendig.

Enhedslisten vil også pege på, at kommunerne via planlægningen har store muligheder for at præge udformningen og anvendelsen af byområderne. Trafikproblemer har tit et lokalt udgangspunkt. Derfor er det lokale initiativ en meget vigtig brik i målsætningen om bedre trafik.

Disse indvendinger og forslag til trods kan Enhedslisten give fuld opbakning til beslutningsforslaget.

Et andet mindretal i udvalget (RV) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Kim Andersen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V) Flemming Damgaard Larsen (V) fmd. Karsten Nonbo (V) Walter Christophersen (DF) Jørn Dohrmann (DF) Henriette Kjær (KF) nfmd. Allan Niebuhr (KF) Poul Andersen (S) Magnus Heunicke (S) Klaus Hækkerup (S) Jens Christian Lund (S) Jytte Wittrock (S) Martin Lidegaard (RV) Poul Henrik Hedeboe (SF) Rune Lund (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

3