Forslag til folketingsbeslutning om dækning af handicappedes merudgift ved at have handicaphjælpere m.fl. i eget hjem

Fremsat den 6. februar 2007 af René Skau Björnsson (S), Mette Frederiksen (S), Lene Hansen (S) og Lise Von Seelen (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om dækning af handicappedes merudgift ved at have handicaphjælpere m.fl. i eget hjem

Folketinget pålægger regeringen, senest med virkning fra den 1. januar 2008, at sikre, at merudgifter som følge af hjemmehjælpere, handicaphjælpere m.fl. i eget hjem dækkes efter éns regler, svarende til de nuværende regler i lov om social service § 96, uanset med hvilken lovhjemmel hjælpen er bevilget.

Bemærkninger til forslaget

Socialministeriets Vejledning om sociale tilbud til voksne med handicap indebærer i punkt 72, at der ved bevilling af en hjælpeordning efter § 96 i lov om social service (serviceloven) tillige skal tages stilling til, om der skal bevilges et særskilt beløb til dækning af de direkte merudgifter, der er som følge af, at hjælperne arbejder i hjemmet. Som eksempel nævnes billetter til ledsagere; men bestemmelsen anvendes også til dækning af merudgifter i selve hjemmet, f.eks. øget forbrug af el, varme, vand, toiletpapir, sæbe osv.

Disse merudgifter kan udgøre et mærkbart beløb for den enkelte, når man har brug for hjælp i eget hjem i mange timer i døgnet, herunder f.eks. døgnhjælp.

Praksis er endvidere, at der sjældent sker en egentlig beregning, fordi der er tale om mange udefinerbare småudgifter, men det antages dog, at merudgifterne skal have et vist omfang, før de kan bevilges, typisk nogle hundrede kroner om måneden.

Beløbet udgør som regel f.eks. 500 kr., 1.000 kr. eller 1.500 kr. pr. måned uden dokumentation, men således at der kan udbetales et højere beløb, som dog så forudsætter dokumentation.

Døgnhjælp eller hjælp i mange timer af døgnet kan imidlertid bevilges efter flere andre bestemmelser end servicelovens § 96, f.eks. servicelovens §§ 83, 85, 86 og 95, men i disse tilfælde er der ingen mulighed for at få dækket de merudgifter, som nødvendigvis følger af, at fremmede hjælpere opholder sig i hjemmet, uanset at belastningen i det enkelte hjem er uafhængig af, hvilken lovhjemmel der er anvendt ved bevillingen af hjælpen.

F.eks. forudsætter bevilling af en hjælpeordning efter servicelovens § 96, at man selv er i stand til at påtage sig rollen som arbejdsgiver, og at man har et vist aktivitetsniveau.

Hvis man af en eller anden grund ikke kan påtage sig rollen som arbejdsgiver, eller hvis man ikke har et tilstrækkeligt aktivitetsniveau, vil den nødvendige hjælp blive bevilget efter en anden bestemmelse, f.eks. servicelovens § 95. Ofte er det de samme hjælpere, der udfører det samme arbejde; men valget af bestemmelse i serviceloven afgør, om merudgifter i forbindelse med hjælperne kan dækkes eller ej.

Det vil sige, at en person, som i mange år har haft en hjælpeordning efter servicelovens § 96 med hjælpere i hjemmet, kan opleve, at vedkommende pludselig selv skal dække merudgifterne ved hjælpere i hjemmet, blot fordi vedkommendes aktivitetsniveau uden for hjemmet er blevet mindre, selv om merudgifterne er nøjagtig de samme og i begge situationer er en konsekvens af vedkommendes funktionsnedsættelse.

En person med behov for f.eks. socialpædagogisk hjælp i eget hjem efter servicelovens §§ 85 og 86 vil typisk ikke være i stand til at påtage sig et arbejdsgiveransvar. Ikke desto mindre kan vedkommende være respiratorbruger eller af andre grunde have brug for hjælp i hjemmet i døgnets 24 timer, men alene fordi hjælpen er bevilget efter servicelovens §§ 85 og 86 og ikke efter servicelovens § 96, må den pågældende selv betale alle merudgifterne ved, at der er hjælpere i hjemmet i alle eller mange af døgnets timer.

For de pågældende mennesker, der oftest kun har en social pension som forsørgelsesgrundlag, og som i mange tilfælde heller ikke har haft nogen mulighed for pensionsopsparing eller anden opsparing, er der tale om en mærkbar forringelse, når et fast (skattefrit) beløb på f.eks. 500 kr., 1.000 kr. eller 1.500 kr. om måneden bortfalder, alene fordi hjælpen pludselig bevilges efter en anden bestemmelse i lovgivningen.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at spørgsmålet ikke er egnet til regulering i selve lovgivningen, og forslaget går derfor ud på at opfordre regeringen til rent administrativt at sikre lige muligheder for dækning af merudgifter i forbindelse med hjælpere, så valget af lovhjemmel neutraliseres og der sikres ensartethed svarende til punkt 72 i Socialministeriets Vejledning om sociale tilbud til voksne med handicap.

Forslaget skønnes at kunne holdes inden for en samlet offentlig merudgift på 2 mio. kr. Forslaget finansieres i forbindelse med udmøntningen af satspuljen for 2008.

Skriftlig fremsættelse

René Skau Björnsson (S)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om dækning af handicappedes merudgift ved at have handicaphjælpere m.fl. i eget hjem.

(Beslutningsforslag nr. B 83).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.