Forslag til folketingsbeslutning om bedre vilkår for cyklismen

Fremsat den 26. januar 2007 af Poul Henrik Hedeboe (SF), Morten Homann (SF) og Ole Sohn (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om bedre vilkår for cyklismen

Folketinget opfordrer regeringen til at tage følgende initiativer til fremme af cyklismen

1. Nye cykelbyer: Der afsættes i perioden 2008-2012 i alt 250 mio. kr. til 50 pct. statslig medfinansiering af mindst 25 nye cykelbyer.

2. Cykelpulje: Der afsættes fra 2008 mindst 50 mio. kr. årligt til 50 pct. medfinansiering af kommunale initiativer til forbedring af cyklismen.

3. For at give bedre muligheder for kombineret brug af kollektiv trafik og cyklisme fremlægger regeringen senest i september 2007 en handlingsplan herom.

4. Fra 2008 indføres skattemæssigt tilskud til brug af cykel som transportmiddel mellem bolig og arbejdsplads.

5. Regeringen fremlægger senest ved udgangen af 2007 en redegørelse for, hvordan færdselsloven kan gøres mere cyklistvenlig.

6. Regeringen fremlægger senest ved udgangen af 2007 en redegørelse for, hvordan krav til vejafmærkning og lign. kan fremme cyklismen.

7. Der iværksættes et projekt, »Find den nemme og sikre cykelvej«, på internettet.

Bemærkninger til forslaget

Generelle bemærkninger

Vi lever i et moderne samfund med meget stillesiddende arbejde og deraf stigende problemer med livsstilssygdomme som fedme, diabetes 2 og lign.

Samtidig oplever vi stadig stigende trængsel på vore veje med alvorlige sundhedsproblemer som resultat af den længere inaktive transporttid og ikke mindst den stigende partikelforurening fra bilernes udstødning.

Trængslen er også et samfundsøkonomisk problem i form af spildtid. Allerede på nuværende tidspunkt koster denne spildtid alene i Københavnsområdet samfundet omkring 6 mia. kroner om året. Ifølge en rapporten »Fremtidsscenarier for transport i Danmark« fra Center for Trafik og Transport på DTU fra 2006, kan vi se frem til, at denne samfundsudgift er to- eller tredoblet i år 2030, hvis den nuværende trafikpolitik fremskrives.

Fremme af cykling som transportform er formentlig den mest effektive måde at løse ovennævnte problemer på. Det dokumenteres bl.a. af rapporten »Cykling, motion, miljø og sundhed« fra 2005 udarbejdet af Det Økologiske Råd, Hjerteforeningen, Dansk Cyklist Forbund og Skole og Samfund.

En undersøgelse fra det norske Trafikøkonomiske Institut (TØI-rapport 567/2002) har endvidere vist, at investeringer i bedre cykelinfrastruktur giver et højere samfundsøkonomisk afkast end traditionelle vejprojekter. Ifølge rapporten kommer investeringer i cykelinfrastruktur 3 gange igen. Det skyldes ikke mindst besparelser i form af lavere sundhedsudgifter og mindre sygefravær. Årligt kan der, ifølge den norske rapport, spares op til 30.000 NOK for hver inaktiv person, som bliver cyklist.

Der er altså rigelig dokumentation for det meget fornuftige i massivt at satse på at fremme cyklismen i Danmark.

I stedet for fremgang for cyklismen, dokumenterer Vejdirektoratets statistikker over trafikformerne imidlertid, at vi over en årrække i stedet har set et markant fald i cykling som transportform.

Derfor mener SF, at det er meget vigtigt hurtigt at få igangsat dette beslutningsforslags række af initiativer til fremme af cykling. Både sundhedsmæssigt og økonomisk er det uansvarligt ikke at handle på dette område.

Bemærkninger til beslutningsforslagets enkelte elementer

Ad 1. Nye cykelbyer

Odense Kommune er et godt eksempel på en kommune, der har satset massivt på at fremme cykling. Det er den første kommune i Danmark, der gennem en 4-årig periode kunne markedsføre sig som Danmarks Nationale Cykelby. Kommunen søsatte i perioden 1999-2002 en lang række initiativer, konkrete realistiske målsætninger og en evalueringsundersøgelse, der efterfølgende giver svar på mange spørgsmål. Resultatet er mærkbart. Kommunen har øget andelen af cyklister med 20 pct. i projektperioden, og siden hen er stigningen fortsat med yderligere 10 pct. 1) Der kan læses mere om projektet på hjemmesiden www.cykelby.dk .

Alle danske byer af en vis størrelse bør gøre sig selv til cykelbyer. Det forudsætter, at kommunen udarbejder en cykelhandlingsplan for byen (eller for hele kommunen). Heri kan indgå planer for cykelstier og -ruter, cykelvenlig lysregulering, særlige gader for cykler, gående og eventuel kollektiv trafik, sikring af børns cykling til skoler, idrætsanlæg m.v. og tilskud til cykelværksteder i midtbyen m.v.

Med dette beslutningsforslag skabes der økonomi til at etablere mindst 25 cykelbyer de næste 5 år. Halvdelen af pengene kommer fra staten, resten fra kommunerne, der skal have lov til at låne til investeringen.

Ad 2. Cykelpulje

Da regeringen trådte til i 2001, forsvandt den årlige trafikpulje på ca. 50 mio. kr. Det er en af årsagerne til, at det går tilbage med cyklismen.

Det foreslås, at der etableres en ny pulje, der reserveres til cyklisme, og hvor der ydes et tilskud på 50 pct. til kommunale cykelinitiativer som f.eks. cykelstier, sikring af børns cykling til skoler m.v., bredere cykelstier, pendlerruter og lign.

Puljen henvender sig til de byer, der ikke har planer om at etablere sig som cykelbyer, og til landdistrikter.

Ad 3. Kombineret brug af kollektiv trafik og cykel

Cyklen er mindre egnet til lange ture, men den er fremragende til at supplere bus og tog. Det besværlige ved bus og tog er ofte transporten til og fra stoppested henholdsvis station, men det kan let klares med cyklen. Der kan så opstå problemer, dels med at det kan være svært at finde en god, sikker og overdækket parkeringsplads til cyklen, dels at man ikke altid kan få cyklen med bus og tog, hvis cyklen også skal bruges i den anden ende af rejsen.

En handlingsplan kan skitsere, hvordan man kan fjerne nogle af disse forhindringer. Den skal omfatte parkeringsmuligheder, bedre muligheder for at tage cyklen med toget også i myldretiden, muligheden for at sætte »cykelanhængere« på visse busser og eventuelle andre tiltag.

Ad 4. Skattemæssigt tilskud til cyklisme

Firmaer og offentlige myndigheder skal kunne betale deres ansatte for at cykle på arbejde. De skal kunne betale dem 1,78 kr. pr. km. pr. dag op til 24 km. pr. dag. Det skal være skattefrit for cyklisterne, og firmaerne skal kunne trække det fra som en udgift. 2)

I Belgien og Holland er der eksempler på sådanne økonomiske incitamenter. Eksempelvis tillader lovgivningen i Belgien firmaer og offentlige myndigheder at betale deres ansatte for at cykle på arbejde. De kan betale dem 0,15 euro pr. km. per dag, dog max 15 km. pr. dag (d.v.s. 7,5 km. hver vej). Det er skattefrit for cyklisterne, og firmaerne kan trække det fra som en udgift. Modellen praktiseres i Gent Kommune, hvor bolig-arbejdssteds-trafikken på cykel for kommunalt ansatte er 28 pct. mod 14 pct. for alle arbejdspladser i kommunen. Den tekniske direktør vurderer, at det for de kommunalt ansatte har betydet en stigning på 6-8 pct., da de kommunalt ansatte i Gent Kommune altid har ligget over bygennemsnittet.

Holland gennemførte en skattereform fra 2001. Hensigten med reformen var bl.a. at fremme miljøvenlige transportformer. Herved blev det gennemført, at en arbejdsgiver kan stille firmacykler, regntøj og andet cykeltilbehør til disposition for medarbejderne, uden at disse skal svare skat heraf. Der blev endvidere indført et årligt fradrag for brug af egen cykel i forbindelse med transport til arbejde på 747 NLG (ca. 2.500 kr.), hvis der cykles mere end 10 km. til arbejde på mindst 3 af ugens dage. Samtidig blev det indført, at der ikke længere var fradrag for befordring i egen bil. Fradrag fik man kun for befordring med offentlig transport. Beløbet, der kan fratrækkes, blev samtidig nedsat.

I Danmark er det nærmest omvendt, idet arbejdspladser gratis kan stille P-pladser til rådighed for de ansatte – og trække udgiften fra.

Ad 5. Revision af færdselsloven

Færdselsloven skal tage hensyn til alle slags trafikanter, men der er brug for et servicetjek, hvor loven gennemgås med cyklistøjne for at se, hvad der kan gøres for at fremme cyklismen uden at tilsidesætte andre hensyn.

Servicetjekket bør blandt andet omfatte en vurdering af følgende

– En lavere hastighedsgrænse – f.eks. 40 km/t – i tættere bebygget område uden adskillelse mellem biler og cyklister.

– Mulighed for, at cyklister kan svinge til højre for rødt lys med fuld vigepligt for andre trafikanter, herunder fodgængere.

– Generel regel om, at cyklister ikke skal holde for rødt i T-kryds, når de ikke krydser en kørebane (altså når de kører ligeud i T’ets overligger).

Nye regler for placering af biler i højre bane før stoplys på gader uden cykelsti: I dag placerer mange bilister sig så tæt til kantstenen, at cykler ikke kan komme højre om. Det er til gene for cyklisterne og skaber farlige situationer, fordi nogle cyklister snor sig uden om.

Ad 6. Revision af krav til vejafmærkning

Det har vist, sig at man gennem en hensigtsmæssig vejafmærkning kan skabe øget tryghed og begrænse antallet af ulykker. Derfor bør følgende tiltag overvejes

– Obligatorisk markering med blå vejbelægning og/eller cyklisttegn af cykelfeltet i vejkryds og rundkørsler i tættere bebygget område.

– Bilers og øvrige motorkøretøjers stoplinjer skal i signalregulerede vejkryds og rundkørsler placeres længere tilbage på kørebanen i forhold til cyklernes stopstreger.

– I vejkryds med signalanlæg etableres krydsning af bilernes højresvingsbane og en ligeudkørende cykelbane de steder, hvor dette er muligt.

Såfremt der ikke er basis for et fast regelsæt, bør det i handlingsplanen angives, hvordan man ellers kan fremme brugen af bedre vejafmærkning m.v.

Ad 7. Nem og sikker cykelvej på nettet

I dag kan man på nettet få hjælp til at finde ruten, hvis man er bilist eller bruger den kollektive trafik, men det kniber mere, hvis man er cyklist, hvor man kan bruge cykelruter og visse gader, der er ensrettede for biler (men ikke motorveje), eller hvis man ønsker en sikrere (med cykelsti) eller roligere rute.

Der bør – gerne i samarbejde med Krak eller andre – iværksættes et projekt, der giver cyklister bedre muligheder for at finde den bedste rute ud fra forskellige kriterier. Projektet må meget gerne også indtænke www.rejseplanen.dk , så der bliver mulighed for at finde gode kombinationer af cykel, tog og bus.

Skriftlig fremsættelse

Poul Henrik Hedeboe (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om bedre vilkår for cyklismen.

(Beslutningsforslag nr. B 80).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

Officielle noter

1) Jf. Andersen, Troels (2006), projektleder for Cykelby i Odense Kommune.

2) I dag kan man på selvangivelsen trække 1,78 kr. fra pr. km. fra for de kilometer, der ligger ud over 24 km. (0,89 kr. pr. km. over 100 km.). Denne fradragsret kommer kun i begrænset omfang cyklisterne til gode, da de typisk cykler mindre end 25 km. pr. dag.