Forslag til folketingsbeslutning om samling af betalings- og indberetningsfrister

Fremsat den 12. december 2006 af Colette L. Brix (DF), Kim Christiansen (DF), Walter Christophersen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF), Pia Kjærsgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om samling af betalings- og indberetningsfrister

Folketinget pålægger regeringen inden den 1. april 2007 at fremsætte lovforslag, som skal lette virksomhedernes administrative byrder. Forslaget skal indeholde bestemmelser om, at alle virksomheder fremover skal afregne skatter og afgifter på den samme dag i måneden, samt bestemmelser om, at virksomhederne skal indberette alle ikke-EU-bundne regelmæssige, obligatoriske indberetninger til det offentlige den samme dag i måneden.

Bemærkninger til forslaget

Formålet med beslutningsforslaget er at samle virksomhedernes betalings- og indberetningsfrister til én og samme dag i måneden.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at de administrative byrder for erhvervslivet bør lettes. Det danske erhvervsliv udgør fundamentet for velfærdssamfundet. Derfor bør de danske virksomheder også have de bedst mulige betingelser for at kunne klare sig, ikke mindst i den skærpede internationale konkurrence. De private virksomheder skaber indtægtsgrundlaget for finansieringen af de offentlige udgifter. Velfærdssamfundets fortsatte finansiering er således afhængig af en fortsat vækst i produktionen. Jo bedre vækstbetingelser virksomhederne har, jo flere arbejdspladser skabes, hvilket medfører større indtægter for det offentlige samt færre udgifter til overførselsindkomster. I dag er danske virksomheder udsat for alt for meget administrativt besvær.

Forslagsstillerne mener, at det bør være så let som overhovedet muligt at drive virksomhed i Danmark. For at realisere dette skal virksomhedernes administrative byrder reduceres. Det vil være en væsentlig administrativ lettelse, hvis det nuværende virvar af betalingsfrister for indbetaling af selskabsskat, moms, a-skat og forskellige afgifter blev samlet på én dag i måneden. Det er ligeledes en stor administrativ byrde for landets virksomheder, at de skal afgive en række regelmæssige og obligatoriske oplysninger til det offentlige på forskellige tidspunkter. Ensartethed med hensyn til, hvornår sådanne indberetninger skal sendes til myndighederne, vil reducere de administrative byrder. Som det forholder sig på nuværende tidspunkt, skal virksomhederne afsætte personale gennem hele måneden for at lave indberetningerne. Det udgør en betydelig administrativ byrde og er især kostbart for mindre og mellemstore virksomheder.

Afregning af skatter og afgifter

Mange skatter og afgifter afregnes allerede i dag på samme dag i måneden – den 15. i hver måned. Det er en fordel for virksomhederne, da man dermed sikres en stor fordel i forbindelse med planlægningen og den regelmæssige drift. Men en række afgifter afregnes ikke denne månedsdag. Det skaber en unødig administrativ byrde for virksomhederne, at der ikke er en fælles dag i måneden, hvor skatter og afgifter indbetales.

Følgende skatter og afgifter afregnes alle den 15. hver måned

– energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,

– afgift af spiritus m.m.,

– tobaksafgifter, dog kun for så vidt angår afgift efter kapitel 2,

– afgift af øl, vin og frugtvin m.m.,

– afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer,

– afgift af bekæmpelsesmidler,

– afgift af chokolade- og sukkervarer m.m.,

– afgift af visse emballager samt visse poser af papir eller plast m.v.,

– forskellige forbrugsafgifter,

– afgift af visse klorerede opløsningsmidler,

– afgift af konsumis.

– afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,

– kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

– afgift af kvælstof indeholdt i gødning m.m.,

– visse miljøafgifter,

– afgift af mineralvand m.v.,

– afgift af svovl,

– afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer,

– afgift af affald og råstoffer,

– afgift af visse klorfluorkarboner og haloner (cfc-afgift),

– afgift af elektricitet,

– afgift af visse flyrejser,

– afgift af naturgas og bygas,

– afgift af spildevand,

– afgift af ledningsført vand,

– afgift af lønsum m.v.,

– registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.,

– afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v.,

– afgift af lystfartøjsforsikringer,

– afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v.,

– afgift af polyvinylklorid og ftalater (pvc og visse blødgøringsmidler),

– afgift af gevinstgivende spilleautomater,

– afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat,

– tinglysningsafgift (virksomheder med tilladelse til månedlig afregning),

– pensionsafkastbeskatning,

– forkortet afregning af moms.

Der er væsentlige afstikkere fra denne samlede afregningsfrist den 15. hver måned. Det gælder bl.a. alle nedenstående skatter og afgifter.

Skat/Afgift

Betalingsdag

Moms (halvårligt)

Den 1.

Pensionsinstitutter, AM-bidrag

Den 1.

Stempelafgift

Den 8.

Moms (kvartalsvis)

Den 10. (august dog den 17.)

A-skat/AM-bidrag (alm.)

Den 10. (januar dog den 17.)

Import (told + moms)

Den 16.

Selskabsskat

Den 20.

Moms (månedligt)

Den 25. (juli dog udskudt til den 17.)

A-skat / AM-bidrag (store)

Sidste hverdag i måneden

Gebyr på dæk

Månedens udgang

Gebyr på akkumulatorer

Månedens udgang

Kilde: Rapport fra komiteen vedrørende reduktion af de administrative byrder på skatteområdet, juni 2006.

Samtidig med, at der indføres én indbetalingsdato, den 15. i måneden, løses et væsentligt problem for virksomhedernes indbetaling af skat og moms: I dag skal virksomhederne indbetale moms den sidste bankdag i måneden frem for ordningen frem til den 1. januar 2002, hvor A-skat skulle indbetales den 10. i den efterfølgende måned. En samling af alle betalingsfrister til den 15. i måneden vil give virksomhederne en stor administrativ lettelse, da det er tidsmæssigt belastende at nå at opgøre skattekravet den sidste dag i måneden. Også fristerne for indbetaling af moms er blevet strammet og giver virksomhederne store administrative byrder, som vil blive reduceret, hvis der indføres én betalingsdato, den 15. i måneden.

Samling af indberetninger

Det er ligeledes en større administrativ byrde for landets virksomheder – specielt de små og mellemstore – at man skal afgive en række regelmæssige og obligatoriske oplysninger til det offentlige på forskellige tidspunkter. Igen er der ikke ensartethed med hensyn til, hvornår indberetningerne skal sendes til de offentlige myndigheder.

En harmonisering af fristerne vil være i tråd med begrebet én skattekonto, hvor alle betalinger sker til én og samme konto for virksomheden. Det vil derfor give mere mening for virksomheden at betale og indberette senest på én bestemt dag i måneden.

Det skal bemærkes, at visse indberetninger, f.eks. til Intrastat, er EU-indberetninger og derfor ikke ensidigt og umiddelbart kan flyttes, men det er en meget lille del af indberetningerne, hvor sådanne forhold gør sig gældende.

I Sverige gennemførte man i 1998 en månedlig betalingsdag i forbindelse med indførelsen af »en skattekonto«, og det har givet stor tilfredshed hos virksomhederne.

Dansk Folkeparti foreslår derfor, at alle virksomheder skal afregne skatter og afgifter på samme dag i måneden. Dette kunne f.eks. være den 15. i måneden, hvor en række skatter og afgifter i forvejen afregnes. Forslaget indebærer endvidere, at alle landets virksomheder skal indberette alle ikke-EU-bundne regelmæssige, obligatoriske indberetninger til det offentlige den samme dag i måneden.

Forslagets omkostninger for staten består umiddelbart af likviditetsforskydninger i forholdet til det offentlige, for de frister, der rykkes tilbage, giver staten et betydeligt likviditetstab og et dermed forbundet rentetab, men samtidig flyttes nogle grænser frem, hvilket giver den modsatte effekt. Den nøjagtige omkostning ved forslaget bør analyseres nærmere af SKAT, men det må forventes, at den samlede effekt er begrænset, især hvis man i første omgang ikke omfatter store virksomheder.

Ifølge en opgørelse i en rapport af 9. juni 2006 fra Skatteministeriets byrdekomité vil de administrative lettelser for virksomhederne ved samordning af indbetalingsfristerne give lettelser i omegnen af 8,5 mio. kr. Men de reelle »opfattede« lettelser må antages at være endnu højere ved gennemførelse af dette forslag.

Forslaget støttes af en række organisationer, herunder Håndværksrådet, erhvervsorganisationen HTS-I samt Foreningen Registrerede Revisorer (FRR). Således udtaler skattekonsulent Jørgen Frausing fra FRR: »Vi mener bestemt, at forslaget skal gennemføres. Derved ville alle virksomhederne kunne nøjes med at lave deres beregninger til SKAT en dag om måneden og herefter lægge det væk. Det vil give en langt bedre planlægning.« (ErhvervsBladet, »Kun én frist for betaling af skat«, 8. august 2006). Cheføkonom Jens Brendstrup fra HTS-I bakker ligeledes forslaget op: »Virksomhederne har stadig mange ting at holde styr på i forbindelse med indberetninger til det offentlige. Det skal der ryddes op i, og en samling af betalingsfristerne vil være et godt sted at starte.« (Ibid).

Skriftlig fremsættelse

Colette L. Brix (DF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om samling af betalings- og indberetningsfrister.

(Beslutningsforslag nr. B 60).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.