DK
Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af aftale undertegnet i Luxembourg den 25. juni 2005 om ændring af partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og medlemsstaterne på den anden side undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 samt af intern aftale om finansiering af Fællesskabets bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2008-2013 i overensstemmelse med ovennævnte aftale undertegnet i Bruxelles den 17. juli 2006
Table of Provisions (29)
Statutory Text (29 Articles)
Artikel 1
Mål
1. De i artikel 96, stk. 2, litra a), i aftalen omhandlede konsultationer skal - undtagen i særlig hastende tilfælde - finde sted efter en udtømmende politisk dialog som omhandlet i artikel 8 og 9, stk. 4, i aftalen.
2. Begge parter fører en sådan politisk dialog i aftalens ånd og ihukommende retningslinjerne for politisk dialog mellem AVS og EU, som er fastlagt af Ministerrådet.
3. Den politiske dialog er en proces, som skal befordre en styrkelse af AVS-EU-forbindelserne og bidrage til at realisere målene for partnerskabet.
Artikel 1
AVS-EF-Ministerrådet har godkendt de i bilaget angivne ændringer til partnerskabsaftalen mellem AVS-staterne på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 og revideret i Luxembourg den 25. juni 2005.
Artikel 1
10. EUF's midler
1. Medlemsstaterne opretter en tiende europæisk udviklingsfond, i det følgende benævnt »10. EUF«.
2. 10. EUF omfatter
a) et beløb på op til 22 682 mio. EUR, som tilvejebringes af medlemsstaterne efter følgende fordelingsnøgle
Medlemsstat
Fordelingsnøgle
Bidrag i EUR
Belgien
3,53
800 674 600
Bulgarien (*)
0,14
31 754 800
Den Tjekkiske Republik
0,51
115 678 200
Danmark
2,00
453 640 000
Tyskland
20,50
4 649 810 000
Estland
0,05
11 341 000
Grækenland
1,47
333 425 400
Spanien
7,85
1 780 537 000
Frankrig
19,55
4 434 331 000
Irland
0,91
206 406 200
Italien
12,86
2 916 905 200
Cypern
0,09
20 413 800
Letland
0,07
15 877 400
Litauen
0,12
27 218 400
Luxembourg
0,27
61 241 400
Ungarn
0,55
124 751 000
Malta
0,03
6 804 600
Nederlandene
4,85
1100 077 000
Østrig
2,41
546 636 200
Polen
1,30
294 866 000
Portugal
1,15
260 843 000
Rumænien (*)
0,37
83 923 400
Slovenien
0,18
40 827 600
Slovakiet
0,21
47 632 200
Finland
1,47
333 425 400
Sverige
2,74
621 486 800
Det Forenede Kongerige
14,82
3 361 472 400
22 682 000 000
(*) Skønsmæssigt ansat beløb.
Beløbet på 22 682 mio. EUR er til rådighed fra ikrafttrædelsen af den flerårige finansielle ramme, og heraf tildeles
i) 21 966 mio. EUR til AVS-gruppen af stater
ii) 286 mio. EUR til OLT
iii) 430 mio. EUR til Kommissionen til støtteudgifter som omhandlet i artikel 6 til Kommissionens programmering og gennemførelse af EUF.
b) de midler, der er nævnt i bilag I til AVS-EF-partnerskabsaftalen og bilag II A til associeringsafgørelsen, og som er tildelt under 9. EUF til at finansiere midlerne i den investeringsfacilitet, der er fastlagt i bilag II C til associeringsafgørelsen, i det følgende benævnt »investeringsfaciliteten«, berøres ikke af afgørelse 2005/446/EF om skæringsdatoen for, hvornår der ikke længere kan disponeres over midler fra 9. EUF. Disse midler overføres til 10. EUF og forvaltes efter gennemførelsesreglerne for 10. EUF fra datoen for ikrafttrædelsen af den flerårige finansielle ramme for perioden 2008-2013 i henhold til AVS-EF-partnerskabsaftalen og datoen for ikrafttrædelsen af Rådets afgørelse om finansiel bistand til OLT i perioden 2008-2013.
3. Efter den 31. december 2007 eller efter datoen for ikrafttrædelsen af den flerårige finansielle ramme for perioden 2008-2013, hvis denne dato er senere, vil der ikke længere blive disponeret over restbeløb fra 9. EUF eller fra tidligere EUF'er med undtagelse af restbeløb og midler, der er frigjort efter denne ikrafttrædelsesdato, fra ordningen til stabilisering af eksportindtægterne fra landbrugsråvarer (STABEX) under EUF'er forud for 9. EUF og af de midler, der er nævnt i stk. 2, litra b). Midler, der måtte blive disponeret over efter den 31. december 2007 indtil denne aftales ikrafttræden, jf. ovenfor, vil udelukkende blive anvendt til at sikre, at EU-administrationen kan fungere, og til at dække de løbende omkostninger til videreførelse af igangværende projekter, indtil 10. EUF træder i kraft.
4. Der vil ikke længere kunne disponeres over midler, der er frigjort fra projekter under 9. EUF eller fra tidligere EUF'er efter den 31. december 2007, medmindre Rådet med enstemmighed på forslag fra Kommissionen træffer anden afgørelse, med undtagelse af midler, der er frigjort efter denne ikrafttrædelsesdato, fra ordningen til stabilisering af eksportindtægterne fra landbrugsråvarer (STABEX) under EUF'er forud for 9. EUF, der automatisk overføres til de nationale vejledende programmer som omhandlet i artikel 2, litra a, nr. i), og artikel 3, stk. 1, og af de midler, der er omhandlet i stk. 2, litra b).
5. Hele beløbet til 10. EUF dækker perioden fra 1. januar 2008 til 31. december 2013. Der vil ikke blive disponeret over midlerne fra 10. EUF efter 31. december 2013, medmindre Rådet træffer anden afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen.
6. Indtægter i form af renter fra transaktioner finansieret i henhold til forpligtelser indgået under tidligere EUF'er og fra de midler fra 10. EUF, der forvaltes af Kommissionen og deponeres hos udbetalende myndigheder i Europa, jf. artikel 37, stk. 1, i bilag IV til AVS-EF-partnerskabsaftalen, krediteres en eller flere bankkonti, der åbnes i Kommissionens navn, og anvendes i overensstemmelse med artikel 6. Anvendelsen af indtægter i form af renter af de midler fra 10. EUF, der forvaltes af EIB, fastsættes inden for rammerne af finansforordningen som nævnt i artikel 10, stk. 2.
7. Hvis en ny stat tiltræder EU, ændres fordelingen af de i stk. 2, litra a), anførte bidrag ved enstemmig afgørelse truffet af Rådet på forslag af Kommissionen.
8. De finansielle midler kan reguleres ved enstemmig afgørelse truffet af Rådet i henhold til artikel 62, stk. 2, i AVS-EF-partnerskabsaftalen.
9. Enhver medlemsstat kan med forbehold af regler og procedurer for beslutningstagningen, jf. artikel 8, frivilligt stille bidrag til rådighed for Kommissionen eller EIB for at støtte målene i AVS-EF-partnerskabsaftalen. Medlemsstaterne kan endvidere medfinansiere projekter eller programmer, f.eks. som led i specifikke initiativer, der forvaltes af Kommissionen eller EIB. Den enkelte AVS-stat skal have garanti for at eje sådanne initiativer på nationalt plan.
Den i artikel 10 omhandlede gennemførelsesforordning og finansforordning skal indeholde de nødvendige bestemmelser for medfinansiering fra EUF og for medfinansiering af aktiviteter, der gennemføres af medlemsstaterne. Medlemsstaterne orienterer Rådet, inden de yder deres frivillige bidrag.
10. Rådet foretager i overensstemmelse med punkt 7 i finansprotokollen til AVS-EF-partnerskabsaftalen sammen med AVS-staterne en resultatundersøgelse med en vurdering af, i hvilket omfang forpligtelser og betalinger er blevet realiseret, samt af resultater og indvirkning af den bistand, der er ydet. Undersøgelsen foretages på grundlag af et forslag, som Kommissionen udarbejder i 2010. Resultatundersøgelsen skal bidrage til afgørelsen om omfanget af det finansielle samarbejde efter 2013.
Artikel 1, stk. 3, og artiklerne i kapitel II kan bortset fra ændringer af artikel 8 ændres af Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen. EIB inddrages i forbindelse med Kommissionens forslag for så vidt angår spørgsmål, der vedrører EIB's virksomhed og investeringsfacilitetens aktiviteter.
KAPITEL 1
FINANSIELLE MIDLER
Artikel 2
Dybtgående politisk dialog forud for konsultationer i henhold til artikel 96 i aftalen
1. Den politiske dialog om menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstaten føres i overensstemmelse med artikel 8 og artikel 9, stk. 4, i aftalen og med internationalt anerkendte standarder og normer. Som led i denne dialog kan parterne vedtage fælles dagsordener og prioriteter.
2. Parterne kan i fællesskab opstille og vedtage specifikke benchmarks og mål i forbindelse med menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstaten i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder og normer under hensyntagen til de særlige forhold, der hersker i den pågældende AVS-stat. Benchmarks er mekanismer til at realisere mål ved hjælp af delmål og tidsfrister for opfyldelse heraf.
3. Den i stk. 1 og 2 nævnte politiske dialog skal være systematisk og formel og betyde, at alle muligheder udtømmes forud for konsultationer i henhold til artikel 96 i aftalen.
4. Undtagen i særlig hastende tilfælde som defineret i artikel 96, stk. 2, litra b), i aftalen, kan der indledes konsultationer i henhold til artikel 96 uden en forudgående dybtgående politisk dialog, når forpligtelser, som en af parterne har påtaget sig under en tidligere dialog, vedvarende tilsidesættes, eller når en part ikke engagerer sig i dialog i god tro.
5. Politisk dialog i henhold til artikel 8 i aftalen skal også anvendes mellem parterne til at hjælpe lande, der er genstand for relevante foranstaltninger, jf. artikel 96 i aftalen, til at normalisere forbindelserne.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Port Moresby, den 2. juni 2006.
På AVS-EF-Ministerrådets vegne
O. ROJAS
Formand
_______________
1) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.
2) EUT L 209 af 11.8.2005, s. 26.
Artikel 2
Midler tildelt AVS-staterne
Det beløb på 21 966 mio. EUR, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), nr. i), tildeles samarbejdsinstrumenterne på følgende måde
a) 17 766 mio. EUR til finansiering af nationale og regionale vejledende programmer. Denne tildeling anvendes til at finansiere
i) AVS-staternes nationale vejledende programmer i overensstemmelse med artikel 1-5 i bilag IV til AVS-EF-partnerskabsaftalen
ii) regionale vejledende programmer til støtte for AVS-staternes samarbejde og integration på regionalt og tværregionalt plan i overensstemmelse med artikel 6-11, artikel 13, stk. 1, og artikel 14 i bilag IV til AVS-EF-partnerskabsaftalen.
b) 2 700 mio. EUR til bistand til finansiering af samarbejde inden for AVS og tværregionalt samarbejde med mange af eller alle AVS-staterne, i overensstemmelse med bilag IV, artikel 12, artikel 13, stk. 2, og artikel 14 i AVS-EF-partnerskabsaftalen og om gennemførelses- og forvaltningsprocedurer. Beløbsrammen omfatter strukturstøtte til de fælles institutioner CVU og TCL, der er omhandlet i og underlagt tilsyn i henhold til reglerne og procedurerne i bilag III til AVS-EF-partnerskabsaftalen, samt til Den Blandede Parlamentariske Forsamling, der er omhandlet i artikel 17 i AVS-EF-partnerskabsaftalen. Beløbsrammen dækker også bistand til driftsudgifterne for AVS-sekretariatet omhandlet i punkt 1 og 2 i protokol 1 til AVS-EF-partnerskabsaftalen.
c) Dele af midlerne i litra a) og b) kan anvendes til at afhjælpe udefra kommende påvirkninger og uforudsete behov, herunder hvor det måtte være nødvendigt til supplerende kortsigtet humanitær nødhjælp og katastrofebistand, såfremt denne støtte ikke kan finansieres over EU’s budget, til at afbøde de negative virkninger af forbigående udsving i eksportindtægterne.
d) 1 500 mio. EUR i form af en tildeling til EIB til finansiering af investeringsfaciliteten i henhold til de vilkår og betingelser, der er anført i bilag II (Finansieringsvilkår og -betingelser) til AVS-EF-partnerskabsaftalen, omfattende et ekstra bidrag på 1 100 mio. EUR til midlerne i investeringsfaciliteten, der forvaltes som en revolverende fond, og 400 mio. EUR i form af gavebistand til finansieringen af rentegodtgørelser som omhandlet i artikel 2 og 4 i bilag II til AVS-EF-partnerskabsaftalen i 10. EUF's løbetid.
Artikel 3
Tillægsbestemmelser om konsultation i henhold til artikel 96 i aftalen
1. Parterne tilstræber et lige niveau i repræsentationen under konsultationer i henhold til artikel 96 i aftalen.
2. Parterne forpligter sig til at sikre åbenhed i samspillet forud for, under og efter de formelle konsultationer under henvisning til de specifikke benchmarks og mål, der er nævnt i artikel 2, stk. 2, i dette bilag.
3. Parterne benytter den notifikationsfrist på 30 dage, der er omhandlet i artikel 96, stk. 2, i aftalen, til et effektivt forberedelsesarbejde samt til mere indgående konsultationer i AVS-gruppen og mellem Fællesskabet og dets medlemsstater. Under konsultationsprocessen bør parterne aftale smidige tidsfrister, men samtidig anerkende, at særligt hastende tilfælde som defineret i artikel 96, stk. 2, litra b), i aftalen og artikel 2, stk. 4, i dette bilag, kan kræve et omgående indgreb.
4. Parterne anerkender, at AVS-gruppen kan spille en rolle i den politiske dialog, som baseres på retningslinjer, der skal fastlægges af AVS-gruppen og meddeles Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater.
5. Parterne anerkender behovet for strukturerede og løbende konsultationer i henhold til artikel 96 i aftalen. Ministerrådet kan fastlægge yderligere retningslinjer herfor.«
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne aftale.
_______________
SLUTAKT
De befuldmægtigede for
HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE,
PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK,
HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING,
PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ESTLAND,
PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK,
HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN,
PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK,
PRÆSIDENTEN FOR IRLAND,
PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN CYPERN,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LETLAND,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LITAUEN,
HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN UNGARN,
PRÆSIDENTEN FOR MALTA,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE,
FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ØSTRIG,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN POLEN,
PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SLOVENIEN,
PRÆSIDENTEN FOR DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FINLAND,
KONGERIGET SVERIGES REGERING,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,
kontraherende parter i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, i det følgende benævnt »Fællesskabet«, hvilke stater i det følgende benævnes »medlemsstater«,
og DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,
på den ene side, og
de befuldmægtigede for
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ANGOLA,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF ANTIGUA OG BARBUDA,
STATSCHEFEN FOR COMMONWEALTH OF THE BAHAMAS,
STATSCHEFEN FOR BARBADOS,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF BELIZE,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BENIN,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BOTSWANA,
PRÆSIDENTEN FOR BURKINA FASO,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BURUNDI,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN CAMEROUN,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN KAP VERDE,
PRÆSIDENTEN FOR DEN CENTRALAFRIKANSKE REPUBLIK,
PRÆSIDENTEN FOR DEN ISLAMISKE FORBUNDSREPUBLIK COMORERNE,
PRÆSIDENTEN FOR DEN DEMOKRATISKE REPUBLIK CONGO,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN CONGO,
REGERINGEN FOR COOKØERNE,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN CÔTE D'IVOIRE,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN DJIBOUTI,
REGERINGEN FOR COMMONWEALTH OF DOMINICA,
PRÆSIDENTEN FOR DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK,
PRÆSIDENTEN FOR ERITREA,
PRÆSIDENTEN FOR DEN FØDERATIVE DEMOKRATISKE REPUBLIK ETIOPIEN,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FIJIØERNE,
PRÆSIDENTEN FOR DEN GABONESISKE REPUBLIK,
STATSCHEFEN FOR REPUBLIKKEN GAMBIA,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN GHANA,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF GRENADA,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN GUINEA,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN GUINEA-BISSAU,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ÆKVATORIALGUINEA
PRÆSIDENTEN FOR DEN KOOPERATIVE REPUBLIK GUYANA,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN HAITI,
STATSCHEFEN FOR JAMAICA,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN KENYA,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN KIRIBATI,
HANS MAJESTÆT KONGEN AF KONGERIGET LESOTHO,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LIBERIA,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN MADAGASKAR,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN MALAWI,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN MALI,
REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN MARSHALLØERNE,
PRÆSIDENTEN FOR DEN ISLAMISKE REPUBLIK MAURETANIEN,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN MAURITIUS,
REGERINGEN FOR MIKRONESIENS FORENEDE STATER,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN MOZAMBIQUE,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN NAMIBIA,
REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN NAURU,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN NIGER,
PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN NIGERIA,
REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN NIUE,
REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN PALAU,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DEN UAFHÆNGIGE STAT PAPUA NY GUINEA,
PRÆSIDENTEN FOR DEN RWANDISKE REPUBLIK,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF SAINT CHRISTOPHER OG NEVIS,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF SAINT LUCIA,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF SAINT VINCENT OG GRENADINERNE,
STATSCHEFEN FOR DEN UAFHÆNGIGE STAT SAMOA,
PRÆSIDENTEN FOR DEN DEMOKRATISKE REPUBLIK SÃO TOMÉ OG PRÍNCIPE,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SENEGAL,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SEYCHELLERNE,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SIERRA LEONE,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF SALOMONØERNE,
PRÆSIDENTEN FOR DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SUDAN,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SURINAM,
HANS MAJESTÆT KONGEN AF KONGERIGET SWAZILAND,
PRÆSIDENTEN FOR DEN FORENEDE REPUBLIK TANZANIA,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN TCHAD,
PRÆSIDENTEN FOR DEN TOGOLESISKE REPUBLIK,
HANS MAJESTÆT KONG TAUFA'AHAU TUPOU IV AF KONGERIGET TONGA,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN TRINIDAD OG TOBAGO,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF TUVALU,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN UGANDA,
REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN VANUATU,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ZAMBIA,
REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN ZIMBABWE,
hvilke stater i det følgende benævnes »AVS-staterne«
på den anden side,
forsamlet i Luxembourg den 25. juni 2005 for at undertegne aftalen om ændring af partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og medlemsstaterne på den anden side, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000,
har ved aftalens undertegnelse: vedtaget følgende erklæringer, der er knyttet til denne slutakt
Erklæring I
Fælleserklæring om artikel 8 i Cotonou-aftalen
Erklæring II
Fælleserklæring om artikel 68 i Cotonou-aftalen
Erklæring III
Fælleserklæring om bilag Ia
Erklæring IV
Fælleserklæring om artikel 3, stk. 5, i bilag IV
Erklæring V
Fælleserklæring om artikel 9, stk. 2, i bilag IV
Erklæring VI
Fælleserklæring om artikel 12, stk. 2, i bilag IV
Erklæring VII
Fælleserklæring om artikel 13 i bilag IV
Erklæring VIII
Fælleserklæring om artikel 19a i bilag IV
Erklæring IX
Fælleserklæring om artikel 24, stk. 3, i bilag IV
Erklæring X
Fælleserklæring om artikel 2 i bilag VII
Erklæring XI
Erklæring fra Fællesskabet om artikel 4 og artikel 58, stk. 2, i Cotonou-aftalen
Erklæring XII
Erklæring fra Fællesskabet om artikel 11a i Cotonou-aftalen
Erklæring XIII
Erklæring fra Fællesskabet om artikel 11b, stk. 2, i Cotonou-aftalen
Erklæring XIV
Erklæring fra Fællesskabet om artikel 28, 29, 30 og 58 i Cotonou-aftalen og om artikel 6 i bilag IV
Erklæring XV
Erklæring fra Den Europæiske Union om bilag Ia
Erklæring XVI
Erklæring fra Fællesskabet om artikel 4, stk. 3, artikel 5, stk. 7, artikel 16, stk. 5 og 6, og artikel 17, stk. 2, i bilag IV
Erklæring XVII
Erklæring fra Fællesskabet om artikel 4, stk. 5, i bilag IV
Erklæring XVIII
Erklæring fra Fællesskabet om artikel 20 i bilag IV
Erklæring XIX
Erklæring fra Fællesskabet om artikel 34, 35 og 36 i bilag IV
Erklæring XX
Erklæring fra Fællesskabet om artikel 3 i bilag VII
_______________
ERKLÆRING I
Fælleserklæring om artikel 8 i Cotonou-aftalen
I artikel 8 i Cotonou-aftalen forstås i relation til dialogen på nationalt og regionalt plan ved »AVS-gruppen«: AVS-Ambassadørudvalgets trojka og formanden for AVS-Underudvalget for Politiske, Sociale, Humanitære og Kulturelle Anliggender; ved Den Blandede Parlamentariske Forsamling forstås medformændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling eller deres udpegede repræsentanter.
ERKLÆRING II
Fælleserklæring om artikel 68 i Cotonou-aftalen
AVS-EF-Ministerrådet vil i medfør af bestemmelserne i artikel 100 i Cotonou-aftalen gennemgå AVS-gruppens forslag vedrørende bilag II om kortsigtede variationer i eksportindtægterne (FLEX).
ERKLÆRING III
Fælleserklæring om bilag Ia
Skulle aftalen om ændring af Cotonou-aftalen ikke være trådt i kraft den 1. januar 2008, finansieres samarbejdet over saldoen på 9. EUF og tidligere EUF'er.
ERKLÆRING IV
Fælleserklæring om artikel 3, stk. 5, i bilag IV
Med henblik på artikel 3, stk. 5, i bilag IV forstås ved »særlige behov«, behov, der kan opstå som følge af ekstraordinære og/eller uforudsete omstændigheder, f.eks. situationer efter en krise. Ved »usædvanlige resultater« forstås en situation, hvor der uden om midtvejs- og slutrevisionen er disponeret helt over tildelingen pr. land, og hvor der kan absorberes ekstra finansieringsmidler fra det nationale vejledende program på basis af en effektiv politik for fattigdomslempelse og en forsvarlig finansiel forvaltning.
ERKLÆRING V
Fælleserklæring om artikel 9, stk. 2, i bilag IV
Med henblik på artikel 9, stk. 2, i bilag IV forstås ved »nye behov«, behov, der kan opstå som følge af ekstraordinære og/eller uforudsete omstændigheder, f.eks. situationer efter en krise. Ved »usædvanlige resultater« forstås en situation, hvor der uden om midtvejs- og slutrevisionen vil være disponeret helt over den regionale tildeling, og hvor der kan absorberes ekstra finansieringsmidler fra det regionale vejledende program på basis af en effektiv politik for regional integration og en forsvarlig finansiel forvaltning.
ERKLÆRING VI
Fælleserklæring om artikel 12, stk. 2, i bilag IV
Med henblik på artikel 12, stk. 2, i bilag IV forstås ved »nye behov«, behov, der måtte opstå på grund af ekstraordinære og/eller uforudsete omstændigheder som f.eks. nye forpligtelser i henhold til internationale initiativer eller løsning af fælles problemer for AVS-staterne.
ERKLÆRING VII
Fælleserklæring om artikel 13 i bilag IV
På grund af regionerne Vestindiens og Stillehavets særlige geografiske situation kan AVS-Ministerrådet eller AVS-Ambassadørudvalget uanset artikel 13, stk. 2, litra a), i bilag IV indgive en specifik finansieringsansøgning vedrørende den ene eller den anden af disse regioner.
ERKLÆRING VIII
Fælleserklæring om artikel 19a i bilag IV
Ministerrådet vil i medfør af artikel 100 i Cotonou-aftalen gennemgå teksten til bilag IV til aftalen om indgåelse og gennemførelse af kontrakter med henblik på vedtagelse af den inden aftalen om ændring af Cotonou-aftalen træder i kraft.
ERKLÆRING IX
Fælleserklæring om artikel 24, stk. 3, i bilag IV
AVS-staterne høres på forhånd om alle ændringer af de EF-regler, der er nævnt i artikel 24, stk. 3, i bilag IV.
ERKLÆRING X
Fælleserklæring om artikel 2 i bilag VII
De internationalt anerkendte standarder og normer er dem, der er nedfældet i de i præamblen til Cotonou-aftalen omhandlede instrumenter.
ERKLÆRING XI
Erklæring fra Fællesskabet om artikel 4 og artikel 58, stk. 2, i Cotonou-aftalen
I artikel 4 og artikel 58, stk. 2, forstås ved udtrykket »lokale decentrale myndigheder« alle niveauer af decentralisering, herunder »collectivités locales«.
ERKLÆRING XII
Erklæring fra Fællesskabet om artikel 11a i Cotonou-aftalen
Den finansielle og faglige bistand til samarbejdet om bekæmpelse af terrorisme vil blive ydet med andre ressourcer end dem, der er bestemt til finansiering af udviklingssamarbejdet mellem AVS og EF.
ERKLÆRING XIII
Fællesskabets erklæring om artikel 11b, stk. 2, i Cotonou-aftalen
Der er enighed om, at de i artikel 11b, stk. 2, i Cotonou-aftalen nævnte foranstaltninger træffes inden for en passende tidsramme under hensyntagen til de specifikke forhold, der hersker i hvert land.
ERKLÆRING XIV
Fællesskabets erklæring om artikel 28, 29, 30 og 58 i Cotonou-aftalen og artikel 6 i bilag IV
Gennemførelsen af bestemmelserne om regionalt samarbejde, hvor ikke-AVS-stater er involveret, vil afhænge af gennemførelsen af tilsvarende bestemmelser i forbindelse med EF-finansieringsinstrumenterne til samarbejdet med andre af verdens lande og regioner. Fællesskabet vil informere AVS-gruppen om, hvornår sådanne tilsvarende bestemmelser træder i kraft.
ERKLÆRING XV
Den Europæiske Unions erklæring om bilag Ia
1. Den Europæiske Union forpligter sig til ved førstkommende lejlighed og om overhovedet muligt inden september 2005 at foreslå et nøjagtigt beløb for de flerårige finansielle rammer for samarbejdet under aftalen om ændring af Cotonou-aftalen og dens anvendelsesperiode.
2. Minimumsbistanden som omhandlet i stk. 2 i bilag Ia garanteres, uden at dette berører AVS-staternes berettigelse til ekstra ressourcer fra andre finansieringsinstrumenter, som allerede findes eller som eventuelt oprettes til støtte af aktioner på områder som humanitær nødhjælp, fødevaresikkerhed, fattigdomsrelaterede sygdomme, støtte til gennemførelsen af de økonomiske partnerskabsaftaler, støtte til planlagte foranstaltninger efter reformen af sukkermarkedet og aktioner med berøring til fred og stabilitet.
3. Fristen for indgåelse af forpligtelser for 9. EUF's midler, som er den 31. december 2007, kan om fornødent revideres.
ERKLÆRING XVI
Fællesskabets erklæring om artikel 4, stk. 3, artikel 5, stk. 7, artikel 16, stk. 5 og 6, og artikel 17, stk. 2, i bilag IV
Disse bestemmelser gælder med forbehold af medlemsstaternes rolle i beslutningsprocessen.
ERKLÆRING XVII
Fællesskabets erklæring om artikel 4, stk. 5, i bilag IV
Artikel 3
Midler tildelt OLT
1. Det i artikel 1, stk. 2, litra a), nr. ii), omhandlede beløb på 286 mio. EUR tildeles som fastlagt i en afgørelse truffet af Rådet inden 31. december 2007 om ændring af associeringsafgørelsen i henhold til traktatens artikel 187, heraf 256 mio. EUR til finansiering af nationale og regionale vejledende programmer, og 30 mio. EUR i form af en tildeling til EIB til finansiering af investeringsfaciliteten i henhold til associeringsafgørelsen.
2. Hvis et OLT bliver uafhængigt og tiltræder AVS-EF-partnerskabsaftalen, nedsættes det i stk. 1 anførte beløb, og beløbene i artikel 2, litra a), nr. i), forhøjes tilsvarende af Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen.
Artikel 4, stk. 5, i bilag IV, og genoptagelse af de normale forvaltningsprocedurer vil blive gennemført ved en rådsafgørelse på grundlag af et forslag fra Kommissionen. AVS-gruppen vil blive behørigt underrettet om denne afgørelse.
ERKLÆRING XVIII
Fællesskabets erklæring om artikel 20 i bilag IV
Artikel 4
Lån fra EIB's egne midler
1. Til det beløb, der er tildelt investeringsfaciliteten under 9. EUF som anført i artikel 1, stk. 2, litra b), og det beløb, der er anført i artikel 2, stk. 1, litra d), lægges et vejledende beløb på op til 2 030 mio. EUR i form af lån, der ydes af EIB fra dennes egne midler. Disse midler tildeles med et beløb på op til 2 000 mio. EUR til de formål, der er omhandlet i bilag II til AVS-EF-partnerskabsaftalen, og med et beløb på op til 30 mio. EUR til de formål, der er omhandlet i associeringsafgørelsen, i overensstemmelse med betingelserne i EIB's vedtægter og de relevante bestemmelser om vilkårene og betingelserne for investeringsfinansiering i bilag II til AVS-EF-partnerskabsaftalen og associeringsafgørelsen.
2. I forhold til deres andel i EIB's kapital forpligter medlemsstaterne sig til, idet de giver afkald på retten til at gøre indsigelse, som kautionister over for EIB at hæfte for alle finansielle forpligtelser for låntagerne i medfør af de kontrakter, der indgås af Banken om udlån af dens egne midler i medfør af artikel 1 i bilag II til AVS-EF-partnerskabsaftalen og de tilsvarende bestemmelser i associeringsafgørelsen.
3. Den i stk. 2 omhandlede kaution er begrænset til 75 % af det samlede beløb, for hvilket EIB har åbnet kreditter i medfør af samtlige lånekontrakter, men omfatter alle risici.
4. Medlemsstaternes forpligtelser efter stk. 2 fastsættes i kautionskontrakter mellem hver enkelt medlemsstat og EIB.
Artikel 5
Transaktioner, der forvaltes af EIB
1. Indbetalinger til EIB i forbindelse med lån på særlige vilkår, der er ydet AVS-staterne, OLT og de franske oversøiske departementer, samt provenuer og indtægter fra transaktioner med risikovillig kapital, der er foretaget i henhold til EUF'er forud for 9. EUF, tilfalder medlemsstaterne i forhold til deres bidrag til den EUF, hvorfra beløbene hidrører, medmindre Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen beslutter at henlægge dem som reserve eller anvende dem til andre formål.
2. EIB's provision for forvaltning af de lån og transaktioner, der er nævnt i stk. 1, fratrækkes forlods de beløb, der skal krediteres medlemsstaterne.
3. EIB's provenuer og indtægter fra transaktioner i henhold til investeringsfaciliteten under 9. og 10. EUF anvendes til andre transaktioner i henhold til denne facilitet i overensstemmelse med artikel 3 i bilag II til AVS-EF-partnerskabsaftalen efter fradrag af ekstraordinære udgifter og forpligtelser i tilknytning til investeringsfaciliteten.
4. EIB's udgifter til forvaltning af investeringsfacilitetens transaktioner som nævnt i stk. 3 godtgøres fuldt ud i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra a), i bilag II til AVS-EF-partnerskabsaftalen.
Artikel 6
Midler forbeholdt støtteudgifter med tilknytning til EUF
1. EUF-midlerne skal dække omkostningerne til støtteforanstaltninger. De i artikel 1, stk. 2, litra a), nr. iii), og artikel 1, stk. 5, omhandlede midler skal dække de omkostninger til programmering og gennemførelse af EUF, som ikke nødvendigvis er dækket af støttestrategidokumenterne og de flerårige vejledende programmer, der er omhandlet i den i artikel 10, stk. 1, nævnte gennemførelsesforordning.
2. Midlerne til støtteforanstaltninger kan dække udgifter i forbindelse med
a) arbejdet med forberedelse, opfølgning, overvågning, regnskabsførelse, revision og evaluering, som er direkte nødvendigt for programmeringen og gennemførelsen af de af Kommissionen forvaltede EUF-midler
b) opnåelsen af disse mål, gennem forskning i udviklingspolitik, undersøgelser, møder, information, oplysning, uddannelse og publicering
c) computer-netværk til informationsudveksling og alle andre udgifter til administrativ eller teknisk bistand, som Kommissionen måtte have til forvaltningen af EUF.
De skal også dække udgifter såvel for Kommissionens hovedsæde som for delegationerne til administrativ støtte, som er nødvendig for at forvalte transaktioner, der finansieres i henhold til AVS-EF-partnerskabsaftalen og associeringsafgørelsen.
De skal ikke anvendes til den europæiske offentlige tjenestes hovedopgaver, dvs. til Kommissionens fastansatte medarbejdere.
Artikel 6b
Nyvurdering af investeringsfacilitetens resultater
Investeringsfacilitetens resultater i almindelighed gøres til genstand for en fælles vurdering midtvejs i og ved udløbet af finansprotokollens gyldighedsperiode. I denne forbindelse kan der rettes henstillinger om, hvorledes facilitetens implementering eventuelt kan forbedres.«.
4. Bilag IV ændres således
a) Artikel 3 ændres således
i) Stk. 1, litra a), affattes således
»a) behovene vurderes på grundlag af følgende kriterier: indkomst pr. indbygger, befolkningens størrelse, sociale indikatorer, gældsbyrde, fald i eksportindtægter og afhængighed af eksportindtægter, navnlig fra landbrugs- og minesektoren. Der indrømmes de mindst udviklede AVS-stater en særlig behandling, og der tages behørigt hensyn til østaters og indlandsstaters sårbarhed. Der tages desuden hensyn til særlige vanskeligheder i lande, der har gennemgået en konfliktsituation eller en naturkatastrofe«.
ii) Følgende stykke tilføjes
»5. Uanset bestemmelserne om revision i artikel 5, stk. 7, kan Fællesskabet øge tildelingen til det pågældende land under hensyn til særlige behov eller usædvanlige resultater.«
b) Artikel 4 ændres således
i) Stk. 1 affattes således
»1. Så snart den enkelte AVS-stat har modtaget ovennævnte oplysninger, udarbejder den på grundlag af og i overensstemmelse med sine egne udviklingsmål og -prioriteter som udtrykt i landestøttestrategien et udkast til vejledende program, som den forelægger Fællesskabet. I dette udkast til vejledende program angives
a) den eller de målsektorer eller målområder, hvorom støtten skal koncentreres
b) de foranstaltninger og aktiviteter, der er mest hensigtsmæssige for at nå målene i målsektoren eller målsektorerne
c) de midler, der afsættes til programmer og projekter uden for målsektoren eller målsektorerne, og/eller en kortfattet beskrivelse af sådanne aktiviteter samt en angivelse af de midler, der vil blive anvendt til hvert af disse elementer
d) identifikation af typer af berettigede ikkestatslige aktører, der vil kunne opnå finansieringsmidler i overensstemmelse med de af Ministerrådet fastsatte kriterier, og de midler, der tildeles sådanne aktører samt arten af de aktiviteter, der skal støttes, og som ikke må tage sigte på fortjeneste
e) forslag til regionale programmer og projekter
f) en reserve til forsikring mod eventuelle krav og til dækning af omkostningsstigninger og uforudsete udgifter.«
ii) Stk. 3 affattes således
»3. Udkastet til vejledende program skal drøftes mellem den berørte AVS-stat og Fællesskabet. Det vejledende program vedtages ved fælles aftale mellem Kommissionen på vegne af Fællesskabet og AVS-staten. Når programmet er vedtaget, er det bindende for både Fællesskabet og AVS-staten. Det vejledende program knyttes som bilag til landestøttestrategien og skal desuden indeholde
a) specifikke og klart definerede foranstaltninger, navnlig foranstaltninger, for hvilke der kan indgås forpligtelser før næste revision
b) en tidsplan for gennemførelsen og revisionen af det vejledende program, herunder forpligtelser og betalinger
c) parametre og kriterier for revisionerne.«
iii) Følgende stykke tilføjes
»5. Hvis en AVS-stat befinder sig i en krisesituation som følge af krig eller anden konflikt eller ekstraordinære omstændigheder, som har lignende virkninger, og som forhindrer den nationale anvisningsberettigede i at udøve sit hverv, kan Kommissionen selv udnytte og forvalte de ressourcer, der er tildelt denne stat i medfør af artikel 3, til særlige støtteformål. Disse særlige støtteformål kan have berøring med politikker til fordel for fred, styring og løsning af kriser, post-konfliktstøtte, herunder styrkelse af institutioner og økonomiske og sociale udviklingsaktiviteter, navnlig under hensyntagen til de mest sårbare befolkningsgruppers behov. Kommissionen og den pågældende AVS-stat skal genoptage de normale gennemførelses- og forvaltningsprocedurer, så snart de kompetente myndigheder igen er i stand til at forvalte samarbejdet.«
c) Artikel 5 ændres således
i) Overalt i artiklen ændres »delegationslederen« til »Kommissionen«.
ii) Stk. 4, litra b), affattes således
»b) programmer og projekter uden for målsektorerne«.
iii) Stk. 7 affattes således
»7. Efter afslutningen af midtvejsundersøgelser og afsluttende undersøgelser kan Kommissionen på vegne af Fællesskabet revidere tildelingen af midler under hensyntagen til den pågældende AVS-stats aktuelle behov og resultater.«
d) Artikel 6, stk. 1, affattes således
»1. Det regionale samarbejde dækker foranstaltninger, som er til fordel for og involverer
a) to eller flere eller samtlige AVS-stater og udviklingslande, der ikke er AVS-stater, og som deltager i disse foranstaltninger, og/eller
b) et regionalt organ, hvoraf mindst to AVS-stater er medlemmer, også ved deltagelse af ikke-AVS-stater.«
e) Artikel 9 affattes således
»Artikel 9
Tildeling af midler
1. Ved begyndelsen af den periode, der er dækket af finansprotokollen, modtager hver region en angivelse fra Fællesskabet af, hvilke midler den kan trække på i en femårig periode. Den vejledende tildeling af midler baseres på en vurdering af behovet og fremskridtene i og udsigterne for den regionale samarbejds- og integrationsproces. For at opnå passende stordriftsfordele og øge effektiviteten kan regionale foranstaltninger med en tydelig national komponent finansieres med en blanding af regionale og nationale midler.
2. Uanset bestemmelserne om revision i artikel 11 kan Fællesskabet øge tildelingen til den pågældende region under hensyntagen til særlige behov eller usædvanlige resultater.«
f) Artikel 10, stk. 1, litra c), affattes således
»c) i det omfang de er blevet klart defineret, de programmer og projekter, der gør det muligt at nå disse mål, med angivelse af de midler, der skal anvendes til hvert element og en tidsplan for gennemførelsen.«
g) Artikel 12 affattes således
»Artikel 12
AVS-internt samarbejde
1. Ved begyndelsen af den periode, der er omfattet af finansprotokollen, angiver Fællesskabet over for AVS-Ministerrådet, hvilken del af de midler, der er øremærket til regionale foranstaltninger, der skal afsættes til foranstaltninger, som er til fordel for mange eller alle AVS-stater. Ved sådanne foranstaltninger tages der ikke hensyn til geografisk placering.
2. Fællesskabet kan under hensyntagen til nye behov for ressourcer til at øge nyttevirkningen af aktiviteter, som AVS-staterne iværksætter indbyrdes, øge tildelingen til samarbejdet mellem AVS-staterne.«
h) Artikel 13 affattes således
»Artikel 13
Anmodninger om finansiering
1. Anmodninger om finansiering af regionale programmer indgives af
a) et regionalt organ eller en regional organisation med behørigt mandat hertil
b) en subregional organisation eller et subregionalt organ eller en AVS-stat i den pågældende region med behørigt mandat hertil i programmeringsfasen, forudsat at foranstaltningen er anført i det regionale vejledende program.
2. Anmodninger om finansiering af AVS-interne programmer indgives af
a) mindst tre regionale organer eller organisationer med mandat hertil, som tilhører forskellige geografiske regioner, eller mindst to AVS-stater i hver af disse tre regioner eller
b) AVS-Ministerrådet eller AVS-Ambassadørudvalget eller
c) internationale organisationer, som f.eks. Den Afrikanske Union, som gennemfører foranstaltninger, der fremmer regionalt samarbejde og regional integration, dog under forudsætning af AVS-Ambassadørudvalgets forudgående godkendelse.«
i) Artikel 14 affattes således
»Artikel 14
Gennemførelsesprocedurer
1. [ophævet]
2. [ophævet]
3. Foranstaltninger inden for det regionale samarbejde, herunder samarbejdet mellem AVS-staterne indbyrdes, gennemføres under hensyn til dette samarbejdes mål og egenart efter de procedurer, der er fastsat for samarbejdet om udviklingsfinansiering, hvor disse er relevante.
4. For alle regionale programmer og projekter, der finansieres med midler fra EUF, skal der med forbehold af stk. 5 og 6 mellem Kommissionen og en af de i artikel 13 nævnte enheder indgås
a) enten en finansieringsaftale i overensstemmelse med artikel 17; den pågældende enhed udpeger i så fald en regional anvisningsberettiget, hvis opgaver med de fornødne tilpasninger svarer til den nationale anvisningsberettigedes
b) eller en tilskudsaftale, jf. artikel 19a, afhængigt af aktionens art, og når den pågældende enhed, som ikke er en AVS-stat, skal gennemføre programmet eller projektet.
5. For programmer og projekter, som finansieres med midler fra EUF, og for hvilke finansieringsanmodningerne er indgivet af de i artikel 13, stk. 2, litra c), nævnte internationale organisationer, skal der indgås en tilskudsaftale.
6. Programmer og projekter, som finansieres med midler fra EUF, og for hvilke finansieringsanmodningerne er indgivet af AVS-Ministerrådet eller AVS-Ambassadørudvalget, gennemføres enten af AVS-sekretariatet, i hvilket tilfælde der indgås en finansieringsaftale mellem Kommissionen og sidstnævnte i overensstemmelse med artikel 17, eller af Kommissionen afhængigt af aktionens art.«
j) I kapitel 3 affattes overskriften således
»FORUNDERSØGELSE OG FINANSIERING«
k) Artikel 15 affattes således
»Artikel 15
Identifikation, udarbejdelse og forundersøgelse af programmer og projekter
1. Programmer og projekter, der er fremlagt af den pågældende AVS-stat, er genstand for en fælles forundersøgelse. AVS-EF-udvalget for Samarbejde med henblik på Udviklingsfinansiering fastlægger de generelle retningslinjer og kriterier for forundersøgelse af programmer og projekter. Disse programmer og projekter er generelt flerårige og kan omfatte grupper af foranstaltninger af mindre omfang på et givet område.
2. Det program- og projektmateriale, der udarbejdes og forelægges til finansiering, skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for en forundersøgelse af programmerne eller projekterne, eller, hvis disse programmer eller projekter ikke er endeligt defineret, en kortfattet beskrivelse til brug ved forundersøgelsen.
3. Ved forundersøgelsen af programmer og projekter tages der behørigt hensyn til begrænsningerne med hensyn til nationale menneskelige ressourcer, og der lægges en strategi med henblik på bedre at udnytte disse ressourcer. Der tages også hensyn til de særlige forhold og begrænsninger, der gør sig gældende i den enkelte AVS-stat.
4. Programmer og projekter, som skal gennemføres af ikke-statslige aktører, der er støtteberettigede i henhold til denne aftale, kan forundersøges af Kommissionen alene med efterfølgende direkte indgåelse af en tilskudsaftale mellem Kommissionen og de ikke-statslige aktører i overensstemmelse med artikel 19a. Forundersøgelsen skal forløbe i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra d), hvad angår typer af aktører, støtteberettigelse og arten af de aktiviteter, der skal støttes. Kommissionen underretter gennem delegationschefen den nationale anvisningsberettigede om det ydede tilskud.«
l) Artikel 16 affattes således
»Artikel 16
Finansieringsforslag og -afgørelse
1. I nært samarbejde med den berørte AVS-stat foretager Kommissionen den endelige sammenfatning af konklusionerne af forundersøgelsen i et finansieringsforslag.
2. [ophævet]
3. [ophævet]
4. Kommissionen meddeler på Fællesskabets vegne sin finansieringsafgørelse til den pågældende AVS-stat senest 90 dage efter datoen for udarbejdelsen af den endelige udgave af finansieringsforslaget.
5. Godkendes finansieringsforslaget ikke af Kommissionen på Fællesskabets vegne, underrettes den berørte AVS-stat straks om begrundelsen herfor. I et sådant tilfælde kan repræsentanterne for den berørte AVS-stat inden 60 dage fra underretningen anmode om
a) at spørgsmålet tages op i det ved denne aftale nedsatte AVS-EF-Udvalg for Samarbejde med henblik på Udviklingsfinansiering
b) at blive hørt af repræsentanter for Fællesskabet.
6. Efter denne høring træffer Kommissionen på Fællesskabets vegne endelig afgørelse om at vedtage eller forkaste finansieringsforslaget. Inden der træffes afgørelse, kan den berørte AVS-stat fremsende enhver oplysning, som skønnes nødvendig for at supplere de foreliggende oplysninger.«
m) Artikel 17 affattes således
»Artikel 17
Finansieringsaftale
1. Medmindre andet er fastsat i denne aftale, udarbejdes der en finansieringsaftale mellem Kommissionen og den berørte AVS-stat for alle programmer og projekter, der finansieres med midler fra EUF.
2. Finansieringsaftalen udarbejdes mellem Kommissionen og den berørte AVS-stat senest 60 dage efter, at Kommissionen på Fællesskabets vegne har truffet en afgørelse. Finansieringsaftalen skal
a) navnlig angive det finansielle bidrag fra Fællesskabet, de nærmere bestemmelser og betingelser for finansieringen samt de almindelige og særlige bestemmelser vedrørende det berørte program eller projekt
b) afsætte tilstrækkelige bevillinger til dækning af omkostningsstigninger og uforudsete udgifter.
3. Restbeløb, som henstår efter programmernes og projekternes afslutning, tilkommer den eller de berørte AVS-stater.«
n) Artikel 18 affattes således
»Artikel 18
Overskridelse
1. Så snart der konstateres risiko for overskridelse af de disponible finansieringsmidler i henhold til finansieringsaftalen, underretter den nationale anvisningsberettigede Kommissionen herom og anmoder om forhåndsgodkendelse af de foranstaltninger, den nationale anvisningsberettigede agter at træffe for at dække overskridelsen, idet der kan blive tale om enten at indskrænke programmet eller projektet eller at anvende nationale midler eller andre midler, som ikke stammer fra Fællesskabet.
2. Hvis det ikke er muligt at indskrænke programmet eller projektet eller at dække overskridelsen ved hjælp af andre midler, kan Kommissionen på Fællesskabets vegne på begrundet anmodning fra den nationale anvisningsberettigede træffe en supplerende finansieringsafgørelse på basis af ressourcerne til det nationale vejledende program.«
o) Artikel 19 affattes således
»Artikel 19
Finansiering med tilbagevirkende kraft
1. For at sikre, at projekterne iværksættes hurtigt, og for at undgå, at der opstår afbrydelser mellem på hinanden følgende projekter eller forsinkelser, kan AVS-staterne, når forundersøgelsen af projektet er afsluttet, og inden finansieringsafgørelsen træffes, forudfinansiere aktiviteter i forbindelse med iværksættelse af programmer, indledende og sæsonbestemt arbejde, ordrer på udstyr med lang leveringstid samt visse løbende foranstaltninger. Sådanne udgifter afholdes i overensstemmelse med de i denne aftale fastsatte procedurer.
2. Enhver af de i stk. 1 omhandlede udgifter skal nævnes i finansieringsforslaget og foregriber ikke den finansieringsafgørelse, som Kommissionen skal træffe på Fællesskabets vegne.
3. De udgifter, som en AVS-stat afholder i medfør af denne bestemmelse, finansieres med tilbagevirkende kraft inden for rammerne af programmet eller projektet efter finansieringsaftalens undertegnelse.«
p) I kapitel 4 affattes titlen således
»GENNEMFØRELSE«
q) Følgende artikler indsættes
»Artikel 19a
Gennemførelsesbestemmelser
1. Gennemførelsen af programmer og projekter, der finansieres med ressourcer fra EUF, hvis finansielle midler forvaltes af Kommissionen, sker i hovedsagen ved hjælp af følgende
a) indkøbsaftaler
b) tilskud
c) udførelse i offentligt regi
d) direkte udbetalinger i forbindelse med budgetstøtte, støtte til sektorprogrammer, støtte til gældslettelse og støtte i tilfælde af kortvarige udsving i eksportindtægterne.
2. I dette bilag anses indkøbsaftaler for gensidigt bebyrdende aftaler, der indgås skriftligt med henblik på mod betaling af en pris at få leveret løsøre, udført arbejder eller leveret tjenesteydelser.
3. Tilskud i dette bilags forstand er direkte finansielle bidrag, der ydes som gave med henblik på at finansiere
a) enten en foranstaltning til at fremme realiseringen af et mål, som indgår i denne aftale eller et program eller et projekt, der vedtages efter bestemmelserne i aftalen
b) eller driften af et organ, som forfølger et sådant mål.
Tilskud ydes på grundlag af en skriftlig aftale.
Artikel 7
Bidrag til 10. EUF
1. Kommissionen udarbejder og meddeler hvert år senest den 15. oktober Rådet en redegørelse for forpligtelser, betalinger og det årlige beløb for indkaldelser af bidrag, der skal gennemføres i det indeværende og de to følgende regnskabsår, under hensyntagen til EIB's overslag vedrørende forvaltningen og driften af investeringsfaciliteten. Disse beløb baseres på, i hvor høj grad de foreslåede midler reelt kan udbetales.
2. Rådet træffer med kvalificeret flertal som anført i artikel 8 på forslag af Kommissionen, der angiver, hvor stor en del der skal gå til Kommissionen og hvor stor en del til EIB, afgørelse om loftet over det årlige beløb i bidrag til det andet år efter Kommissionens forslag (n+2) og, inden for loftet for det foregående år, om hvor stort et beløb i bidrag der skal indkaldes til det første år efter Kommissionens forslag (n+1).
3. Hvis de i henhold til stk. 2 vedtagne bidrag afviger fra EUF’s faktiske behov i det pågældende regnskabsår, forelægger Kommissionen Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal som anført i artikel 8, forslag om at ændre bidragsbeløbene uden at overskride loftet som fastsat i stk. 2.
4. Indkaldelsen af bidrag må ikke overskride det loft, der er nævnt i stk. 2, og loftet må heller ikke forhøjes, medmindre det vedtages af Rådet med kvalificeret flertal som anført i artikel 8 i særlige nødstilfælde, der skyldes ekstraordinære og uforudsete omstændigheder som en postkrise-situation. I så fald sørger Kommissionen og Rådet for, at bidragene svarer til de forventede betalinger.
5. Kommissionen meddeler hvert år senest den 15. oktober under hensyntagen til EIB's overslag Rådet sine skøn over de forventede forpligtelser, betalinger og bidrag for hvert af de tre år, der følger efter de år, der er nævnt i stk. 1.
6. Med hensyn til midler, der overføres fra tidligere EUF'er til 10. EUF i henhold til artikel 1, stk. 2, litra b), og artikel 1, stk. 3, beregnes de enkelte medlemsstaters bidrag i forhold til deres bidrag til den pågældende EUF.
Med hensyn til midler fra 9. EUF og fra tidligere EUF'er, der ikke overføres til 10. EUF, beregnes indvirkningen på de enkelte medlemsstaters bidrag i forhold til deres bidrag til 9. EUF.
7. De nærmere bestemmelser for medlemsstaternes indbetaling af bidrag fastsættes i den i artikel 10, stk. 2, omhandlede finansforordning.
Artikel 8
Udvalget for Den Europæiske Udviklingsfond
1. Der nedsættes et udvalg i Kommissionen, i det følgende benævnt »EUF-Udvalget«, bestående af repræsentanter for medlemsstaternes regeringer, til at forvalte de midler i 10. EUF, som Kommissionen forvalter. En repræsentant for Kommissionen er formand for EUF-Udvalget, og Kommissionen varetager dets sekretariatsforretninger. En repræsentant for EIB deltager i udvalgets arbejde.
2. Medlemsstaternes stemmer i EUF-Udvalget tildeles følgende vægt
Medlemsstat
Stemmetal EU-2 7
Belgien
35
Bulgarien (*)
[1]
Den Tjekkiske Republik
5
Danmark
20
Tyskland
205
Estland
1
Grækenland
15
Spanien
79
Frankrig
196
Irland
9
Italien
129
Cypern
1
Letland
1
Litauen
1
Luxembourg
3
Ungarn
6
Malta
1
Nederlandene
49
Østrig
24
Polen
13
Portugal
12
Rumænien (*)
[4]
Slovenien
2
Slovakiet
2
Finland
15
Sverige
27
Det Forenede Kongerige
148
Total EU-25
999
Total EU-27 (*)
[1 004]
(*) Skønsmæssigt ansat stemmetal.
3. EUF-Udvalget udtaler sig med et kvalificeret flertal på 720 stemmer ud af 999, idet mindst 13 medlemsstater skal stemme for. Et blokerende mindretal er på 280 stemmer.
4. Tiltræder en ny stat EU, ændres stemmevægten i stk. 2 og det kvalificerede flertal i stk. 3 af Rådet ved enstemmig afgørelse.
5. Rådet vedtager EUF-Udvalgets forretningsorden med enstemmighed.
Artikel 9
Investeringsfacilitetsudvalget
1. Der nedsættes et udvalg i EIB's regi, i det følgende benævnt »Investeringsfacilitetsudvalget«, bestående af repræsentanter for medlemsstaternes regeringer og en repræsentant for Kommissionen. EIB varetager udvalgets sekretariatsforretninger og støttefunktioner. Investeringsfacilitetsudvalgets formand vælges af og blandt udvalgets medlemmer.
2. Rådet vedtager Investeringsfacilitetsudvalgets forretningsorden med enstemmighed.
3. Investeringsfacilitetsudvalget træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Stemmevægtningen er som fastsat i artikel 8, stk. 2 og 3.
Artikel 10
Gennemførelsesbestemmelser
1. Med forbehold af artikel 8 i nærværende aftale og de deri fastsatte stemmerettigheder for medlemsstaterne forbliver alle de relevante bestemmelser i artikel 14-30 i den interne aftale for 9. EUF i kraft, indtil Rådet har vedtaget en gennemførelsesforordning for 10. EUF. Der træffes afgørelse med enstemmighed om denne gennemførelsesforordning efter forslag fra Kommissionen og høring af EIB.
Gennemførelsesforordningen skal indeholde de nødvendige ændringer og forbedringer af de eksisterende programmerings- og beslutningsprocedurer samt harmonisere EF- og EUF-procedurerne mest muligt, herunder aspekter vedrørende medfinansiering. Den skal desuden fastsætte særlige forvaltningsprocedurer for fredsfaciliteten. Idet der mindes om, at finansiel og teknisk bistand til gennemførelsen af artikel 11, stk. 6, artikel 11a og artikel 11b i AVS-EF-partnerskabsaftalen vil blive finansieret over andre særinstrumenter end dem, der tager sigte på finansiering af AVS-EF-samarbejdet, skal aktiviteter, der planlægges i henhold til disse bestemmelser, godkendes efter forinden fastlagte budgetforvaltningsprocedurer.
2. Inden AVS-EF-partnerskabsaftalens ikrafttræden vedtager Rådet en finansforordning med kvalificeret flertal som anført i artikel 8 på forslag af Kommissionen og efter udtalelse fra EIB for så vidt angår de bestemmelser, som vedrører denne, samt fra Revisionsretten.
3. Kommissionen skal i sine forslag til de i stk. 1 og 2 nævnte forordninger bl.a. give mulighed for at uddelegere gennemførelsesopgaverne til tredjeparter.
Artikel 11
Finansiel gennemførelse, regnskabsførelse, revision og decharge
1. Kommissionen varetager den finansielle gennemførelse af de beløbsrammer, den forvalter, på grundlag af artikel 1, stk. 8, artikel 2, stk. 1, litra a), b) og c), artikel 3, stk. 1, og artikel 6 og varetager den finansielle gennemførelse af projekter og programmer i overensstemmelse med den i artikel 10, stk. 2, omhandlede finansforordning. Til inddrivelse af uberettiget udbetalte beløb kan afgørelser truffet af Kommissionen tvangsfuldbyrdes i henhold til artikel 256 i EF-traktaten.
2. EIB forvalter investeringsfaciliteten og gennemfører transaktioner i henhold hertil på Fællesskabets vegne i overensstemmelse med reglerne i den i artikel 10, stk. 2, omhandlede finansforordning. Hermed optræder EIB på Fællesskabets vegne og på dettes risiko. Medlemsstaterne er indehaver af alle hermed forbundne rettigheder, herunder som fordringshaver eller ejer.
3. EIB varetager i overensstemmelse med sine vedtægter og bedste praksis for bankvirksomhed den finansielle gennemførelse af transaktioner i form af lån fra dens egne midler som omhandlet i artikel 4, i givet fald kombineret med rentegodtgørelser over EUF's gavebistandsmidler.
4. For hvert regnskabsår opstiller og godkender Kommissionen EUF’s regnskaber og sender dem til Europa-Parlamentet, Rådet og Revisionsretten.
5. De oplysninger, der er nævnt i artikel 10, stiller Kommissionen til rådighed for Revisionsretten, for at denne på grundlag af regnskabsbilag kan foretage sin kontrol af den bistand, der er ydet fra EUF-midler.
6. EIB sender hvert år Kommissionen og Rådet sin årsrapport om gennemførelsen af transaktioner, der finansieres af de EUF-midler, som forvaltes af Banken.
7. Revisionsretten udøver de beføjelser, den har fået i henhold til artikel 248 i EF-traktaten i forbindelse med EUF’s transaktioner, jf. dog stk. 9 i nærværende artikel. De betingelser, under hvilke Revisionsretten udøver sine beføjelser, fastsættes i den i artikel 10, stk. 2, omhandlede finansforordning.
8. Decharge for den finansielle forvaltning af EUF, med undtagelse af de transaktioner, der forvaltes af Banken, meddeles Kommissionen af Europa-Parlamentet efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal som anført i artikel 8.
9. Transaktioner, der finansieres over de EUF-midler, som forvaltes af EIB, omfattes af de kontrol- og godkendelsesprocedurer, der er fastsat i EIB's vedtægter for alle dens transaktioner.
Artikel 11b
Samarbejde om at modvirke spredning af masseødelæggelsesvåben
1. Parterne skønner, at spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler, både til statslige og ikke-statslige instanser, udgør en af de alvorligste trusler mod stabiliteten og sikkerheden i verden.
Parterne er derfor enige om at samarbejde og at bidrage til at modvirke spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler ved en fuldstændig overholdelse og indfrielse på nationalt plan af deres eksisterende forpligtelser i henhold til internationale nedrustnings- og ikke-spredningstraktater og - aftaler og andre relevante internationale forpligtelser.
Parterne er enige om, at denne bestemmelse udgør et væsentligt element i denne aftale.
2. Parterne er tillige enige om at samarbejde og bidrage til at realisere målet med ikke-spredning ved
– at tage skridt til alt efter tilfældet at undertegne, ratificere eller tiltræde og til fulde gennemføre alle andre relevante internationale instrumenter
– at indføre en effektiv ordning for national eksportkontrol til at overvåge eksport og overførsel af goder med relation til masseødelæggelsesvåben, herunder kontrol med, at teknologi med dobbelt anvendelsesformål ikke anvendes til fremstilling af masseødelæggelsesvåben, samt til at iværksætte effektive sanktioner mod omgåelse af eksportkontrollen.
Finansiel og faglig bistand i tilslutning til samarbejdet om at modvirke spredning af masseødelæggelsesvåben vil blive finansieret via andre specifikke instrumenter end dem, der er bestemt til finansiering af samarbejdet mellem AVS og EU.
3. Parterne er enige om at etablere en løbende politisk dialog til at ledsage og underbygge disse bestemmelser.
4. Hvis en part efter en indgående politisk dialog og med viden fra navnlig rapporter fra Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) og andre relevante multilaterale institutioner skønner, at den anden part har misligholdt en forpligtelse i henhold til stk. 1, meddeler den, undtagen i særligt hastende tilfælde, den anden part og AVS-Ministerrådet og EU-Ministerrådet alle nødvendige oplysninger, for at der kan foretages en grundig undersøgelse med henblik på at finde en for begge parter acceptabel løsning. Med henblik herpå opfordrer den den anden part til at indgå i konsultationer om foranstaltninger, som den berørte part har truffet eller skal træffe for at afhjælpe situationen.
5. Konsultationerne føres på det plan og under de former, som skønnes at være mest hensigtsmæssige med henblik på at finde en løsning.
Konsultationerne indledes senest 30 dage efter opfordringen og fortsætter i en periode, der fastsættes ved fælles overenskomst afhængigt af, hvilken tilsidesættelse der er tale om, og hvor alvorlig den er. Under ingen omstændigheder må dialog som led i konsultationsproceduren vare længere end 120 dage.
6. Hvis konsultationerne ikke fører til en for begge parter acceptabel løsning, hvis konsultationer afvises, eller hvis der er tale om særligt hastende tilfælde, kan der træffes relevante foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger ophæves, så snart begrundelsen for dem ikke længere er til stede.«.
6. I artikel 23 tilføjes følgende litra
»l) fremme af traditionel viden.«.
7. Artikel 25, stk. 1, litra d), affattes således
»d) fremme af bekæmpelsen af
– hiv/aids og sikre beskyttelse af seksuel og reproduktiv sundhed og kvinders rettigheder
– andre fattigdomsrelaterede sygdomme, særlig malaria og tuberkulose«.
8. Artikel 26 ændres således
a) Litra c) og d) affattes således
»c) at hjælpe samfundsbaserede institutioner med at give børn mulighed for at udvikle deres fysiske, psykologiske, sociale og økonomiske potentiel
d) at reintegrere børn i samfundet ved hjælp af rehabiliteringsprogrammer i post-konfliktsituationer og«
b) Følgende litra tilføjes
»e) at befordre unges deltagelse i det offentlige liv og fremme udveksling af studerende og samvirke mellem AVS- og EU-ungdomsorganisationer.«.
9. I artikel 28 affattes indledningsafsnittet således
»Samarbejdet medvirker effektivt til at virkeliggøre de mål og prioriteter, som AVS-staterne har sat sig for regionalt og subregionalt samarbejde og integration, herunder interregionalt samarbejde og samarbejde AVS-staterne imellem. Det regionale samarbejde kan også involvere udviklingslande, som ikke er AVS-lande, såvel som oversøiske lande og territorier og perifert beliggende regioner. I denne sammenhæng retter samarbejdet sig mod:«.
10. Artikel 29, litra a), nr. i), affattes således
»i) institutioner og organisationer for regional integration, som AVS-staterne har oprettet, og sådanne som AVS-staterne deltager i, og som fremmer det regionale samarbejde og den regionale integration, og«.
11. Artikel 30, stk. 2, affattes således
»2. Samarbejdet støtter også ordninger og initiativer for interregionalt samarbejde og samarbejde mellem AVS-staterne, herunder sådanne ordninger og initiativer, som involverer udviklingslande, der ikke er AVS-stater.«.
12. I artikel 43, stk. 4, indsættes følgende led
»– udvikling og tilskyndelse til brug af lokalt indhold i informations- og kommunikationsteknologier.«.
13. Artikel 58 affattes således
»Artikel 58
Bistandsberettigede
1. Der kan i henhold til denne aftale ydes finansiel bistand til følgende enheder eller organer
a) AVS-stater
b) regionale eller mellemstatslige organer, som en eller flere AVS-stater er deltagere i, herunder organer med deltagelse af ikke-AVS-medlemsstater, og som er bemyndiget af disse AVS-stater og
c) blandede organer, som er oprettet af AVS-staterne og Fællesskabet for at forfølge visse specifikke mål.
2. Der kan ligeledes med den eller de berørte AVS-staters samtykke ydes finansiel bistand til
a) offentlige eller halvoffentlige nationale og/eller regionale organer og AVS-staternes ministerier, også parlamenterne, og navnlig finansieringsinstitutter og udviklingsbanker
b) virksomheder, firmaer og andre private organisationer og private operatører i AVS-staterne
c) virksomheder i en medlemsstat for at sætte disse i stand til ud over den indsats, de allerede selv gør, at gennemføre produktionsprojekter på en AVS-stats område
d) finansielle mellemmænd i AVS-staterne eller Fællesskabet, der fremmer og finansierer private investeringer i AVS-staterne
e) lokale decentrale myndigheder fra AVS-staterne og Fællesskabet og
f) udviklingslande, som ikke indgår i AVS-gruppen, når de deltager i et fælles initiativ eller en regional organisation sammen med AVS-staterne.
3. Ikke-statslige aktører fra AVS-staterne og Fællesskabet, som er af lokal karakter, kan opnå finansiel støtte i henhold til aftalen efter de vedtagne regler i de nationale og regionale vejledende programmer.«
14. Artikel 68, stk. 2 og 3, affattes således
»2. Formålet med støtten i tilfælde af kortvarige udsving i eksportindtægterne er at beskytte de socioøkonomiske reformer og politikker, som kan blive påvirket i negativ retning på grund af et fald i indtægterne, og at afbøde de negative virkninger af ustabiliteten i eksportindtægterne, navnlig for så vidt angår landbrugs- og mineprodukter.
3. AVS-staternes økonomiers yderst store afhængighed af eksport, navnlig af landbrugs- og mineprodukter, tages med i overvejelserne ved tildelingen af midler i anvendelsesåret. I denne forbindelse indrømmes de mindst udviklede AVS-stater, AVS-indlandsstater og østater samt AVS-stater, der har gennemgået en konflikt eller en naturkatastrofe, en mere favorabel behandling.«.
15. Artikel 89, stk. 1, affattes således
»1. Der gøres en særlig indsats for at hjælpe AVS-østater med at bøde på deres voksende sårbarhed som følge af nye, alvorlige økonomiske, sociale og økologiske problemer. Indsatsen rettes mod at befordre realiseringen af små østaters prioriteter for bæredygtig udvikling og samtidig arbejde for en harmoniseret tilgang til deres økonomiske vækst og menneskelige udvikling.«.
16. Artikel 96 ændres således
a) Følgende stykke indsættes
»1a. Begge parter er enige om at udnytte alle muligheder for dialog i henhold til artikel 8, undtagen i særligt hastende tilfælde, inden der indledes konsultationer efter stk. 3, litra a), i nærværende artikel.«
b) Stk. 2, litra a), affattes således
»a) Hvis en part til trods for den politiske dialog om de væsentlige elementer som omhandlet i artikel 8 og i stk. 1 a i nærværende artikel skønner, at den anden part misligholder en forpligtelse med hensyn til respekten for menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstaten som omhandlet i artikel 9, stk. 2, meddeler den, undtagen i særligt hastende tilfælde, den anden part og Ministerrådet alle nødvendige oplysninger til, at der kan foretages en grundig undersøgelse med henblik på at finde en for begge parter acceptabel løsning. Med henblik herpå opfordrer den den anden part til af indgå i konsultationer om foranstaltninger, som den berørte part har truffet eller skal træffe for at afhjælpe situationen i overensstemmelse med bilag VII.
Konsultationerne føres på det plan og under de former, som skønnes at være mest hensigtsmæssige med henblik på at finde en løsning.
Konsultationerne indledes senest 30 dage efter opfordringen og fortsætter i en periode, der fastsættes ved fælles overenskomst afhængigt af, hvilken krænkelse der er tale om, og hvor alvorlig den er. Under ingen omstændigheder må dialogen som led i konsultationsproceduren vare længere end 120 dage.
Hvis konsultationerne ikke fører til en for begge parter acceptabel løsning, hvis konsultationer afvises, eller hvis der er tale om særligt hastende tilfælde, kan der træffes relevante foranstaltninger. Sådanne foranstaltninger ophæves, så snart begrundelsen for dem ikke længere er til stede.«.
17. Artikel 97, stk. 2, affattes således
»2. Hver af parterne kan i sådanne tilfælde opfordre den anden part til at indgå i konsultationer. Konsultationerne indledes senest 30 dage efter opfordringen, og dialogen som led i konsultationsproceduren må ikke vare længere end 120 dage.«
18. Artikel 100 affattes således
»Artikel 100
Tekster
De protokoller og bilag, der er knyttet til denne aftale, udgør en integrerende del deraf. Bilag Ia, II, III, IV og VI kan revideres, revurderes og/eller ændres af Ministerrådet på basis af en henstilling fra AVS-EF-Udvalget for Samarbejde med henblik på Udviklingsfinansiering.
Denne aftale, der er udfærdiget i to eksemplarer på dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed, deponeres i arkiverne i Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union og i AVS-staternes sekretariat, som begge fremsender en bekræftet kopi af denne aftale til hver signatarstats regering.«.
C. BILAGENE
1. I bilag I tilføjes følgende punkt
»9. Som en undtagelse fra artikel 58 i denne aftale overføres et beløb på 90 mio. EUR til finansieringsrammen for AVS-staternes samarbejde indbyrdes under 9. EUF. Beløbet kan anvendes til finansiering af dekoncentration i perioden 2006-2007 og forvaltes direkte af Kommissionen.«.
2. Følgende bilag indsættes
»BILAG Ia
Flerårig finansiel ramme for samarbejdet inden for denne aftale
1. Med henblik på aftalens målsætninger og for en periode begyndende den 1. marts 2005 skal en flerårig finansiel ramme for samarbejdet dække forpligtelser fra og med den 1. januar 2008 i en periode på fem eller seks år.
2. I denne nye periode vil Den Europæiske Union opretholde sin bistand til AVS-staterne på mindst samme niveau som 9. EUF, restbeløb ikke medregnet; hertil føjes på basis af EF-skøn virkningerne af inflationen, væksten i Den Europæiske Union og udvidelsen med 10 nye medlemsstater i 2004.
3. Ministerrådet træffer uanset artikel 95 i denne aftale afgørelse om eventuelle ændringer af den flerårige finansielle ramme eller dermed forbundne dele af aftalen.«.
3. Bilag II ændres således
a) Artikel 2 ændres således
i) Stk. 7 affattes således
»7. Almindelige lån kan forlænges på fordelagtige vilkår og betingelser i følgende tilfælde
a) til infrastrukturprojekter i de mindst udviklede stater eller i stater i en postkonflikt- og naturkatastrofesituation — bortset fra de i litra aa) nævnte, - som er en forudsætning for udviklingen af den private sektor. I sådanne tilfælde reduceres renten på lånet med 3 %, og
aa) til infrastrukturprojekter, som gennemføres af offentlige enheder, der arbejder på et kommercielt grundlag, og som er en forudsætning for udviklingen af den private sektor i lande, der er undergivet restriktive lånoptagelsesbetingelser efter initiativet for stærkt gældstyngede fattige lande (HIPC) eller andre internationalt anerkendte gældsbæredygtighedsregler. I sådanne tilfælde vil Banken søge at reducere de gennemsnitlige omkostninger ved midlerne gennem passende samfinansiering med andre donorer. Skulle dette ikke være muligt, kan renten på lånet reduceres med et beløb af en størrelsesorden, som kræves til at overholde niveauet som følge af HIPC-initiativet eller andre internationalt anerkendte gældsbæredygtighedsregler.
b) til projekter, som involverer omstruktureringsforanstaltninger i forbindelse med privatisering, eller til projekter med betydelige og klart påviselige sociale eller miljømæssige fordele. I sådanne tilfælde kan lån forlænges med en rentegodtgørelse, hvis størrelse og form fastlægges i henhold til de særlige forhold ved projektet. Rentegodtgørelsen kan dog ikke udgøre mere end 3 %.
Den endelige rente på lån, som falder ind under litra a) eller b), må i intet tilfælde ligge under 50 % af referencesatsen.«.
ii) Stk. 9 affattes således
»9. Rentegodtgørelser kan kapitaliseres eller anvendes som gavebistand. Op til 10 % af budgettet til rentegodtgørelser kan anvendes til støtte af projektrelateret faglig bistand i AVS-staterne.«.
b) Artikel 3 ændres således
i) Stk. 1 affattes således
»1. Investeringsfaciliteten virker i alle økonomiske sektorer og støtter private og kommercielt drevne offentlige enheders investeringer, herunder indtægtsskabende økonomisk og teknologisk infrastruktur af afgørende betydning for den private sektor. Faciliteten
a) forvaltes som en revolverende fond og sigter mod at være finansielt rentabel. Dens aktiviteter foregår på markedsvilkår og -betingelser og skal undgå at skabe forstyrrelser på lokale markeder og at erstatte private finansieringskilder
b) støtter den finansielle sektor i AVS-staterne og har en katalysatoreffekt ved at tilskynde til tilvejebringelse af langfristede lokale midler og tiltrække udenlandske private investorer og långivere til projekter i AVS-staterne
c) påtager sig en del af risikoen ved de projekter, den finansierer, idet dens finansielle bæredygtighed garanteres af porteføljen som helhed og ikke i forbindelse med individuelle transaktioner og
d) søger at formidle midler gennem nationale og regionale institutioner og programmer i AVS-staterne, som arbejder til fordel for udvikling af små og mellemstore virksomheder (smv’er).«.
ii) Følgende stykke indsættes
»1a. Banken vil blive holdt skadesløs for omkostninger, der påløber ved forvaltning af investeringsfaciliteten. Der bliver i de første to år efter anden finansprotokols ikrafttræden tale om 2 % p.a. af investeringsfacilitetens samlede oprindelige indskudskapital. Derefter vil Bankens vederlag omfatte en fast komponent på 0,5 % p.a. af den oprindelige indskudskapital og en variabel komponent på op til 1,5 % p.a. af investeringsfacilitetens portefølje, som investeres i projekter i AVS-staterne. Vederlaget finansieres via investeringsfaciliteten.«.
c) Artikel 5, litra b), affattes således
»b) ved finansiering med almindelige lån og risikovillig kapital af små og mellemstore virksomheder fordeles kursrisikoen generelt mellem Fællesskabet og de øvrige berørte parter. Set som et gennemsnit bør kursrisikoen fordeles ligeligt mellem de to parter, og«.
d) Følgende artikler indsættes
»Artikel 6a
Årlig indberetning om investeringsfaciliteten
Repræsentanter for EU-medlemsstaterne med ansvar for investeringsfaciliteten, repræsentanter for AVS-staterne samt for Den Europæiske Investeringsbank, Europa-Kommissionen, og EU-Rådets sekretariat og AVS-sekretariatet mødes årligt for at drøfte operationer, resultater og policy-spørgsmål vedrørende investeringsfaciliteten.
Artikel 12
Revisionsklausul
BILAG
Følgende bilag indsættes i AVS-EF-aftalen
»BILAG Ib
Flerårig finansiel ramme for perioden 2008-2013
1. Med denne aftales målsætninger og for en periode, der begynder den 1. januar 2008 udgør Fællesskabets samlede finansielle bistand til AVS-staterne inden for denne flerårige finansielle ramme 23 966 mio. EUR, som nærmere specificeret i punkt 2 og 3.
2. Der vil kunne disponeres over 21 966 mio. EUR under 10. Europæiske Udviklingsfond (EUF), når den flerårige finansielle ramme træder i kraft. Beløbet fordeles mellem samarbejdsinstrumenterne som følger
a) 17 766 mio. EUR afsættes til finansiering af nationale og regionale vejledende programmer. Bevillingen anvendes til
i) finansiering af AVS-staternes nationale vejledende programmer i overensstemmelse med artikel 1-5 i bilag IV til denne aftale (gennemførelses- og forvaltningsproceduren)
ii) finansiering af regionale vejledende programmer for støtte til regionalt samarbejde og regional og inter-regional integration af AVS-staterne i overensstemmelse med artikel 6-11, artikel 13, stk. 1, og artikel 14 i bilag IV til denne aftale (gennemførelses- og forvaltningsprocedurer)
b) 2 700 mio. EUR afsættes til finansiering af interregionalt og internt AVS-samarbejde til fordel for flere eller samtlige AVS-stater i overensstemmelse med artikel 12, artikel 13, stk. 2, og artikel 14 i bilag IV til denne aftale (gennemførelses- og forvaltningsprocedurer). Dette beløb skal omfatte strukturel støtte til de fælles institutioner, CVU og CLU, der er beskrevet i og undergivet tilsyn efter reglerne og procedurerne i bilag III til denne aftale, og til Den Blandede Parlamentariske Forsamling, der er omhandlet i artikel 17 i denne aftale. Dette beløb skal også omfatte bistand til AVS-sekretariatets driftsudgifter, jf. punkt 1 og 2 i protokol 1 til denne aftale.
c) 1 500 mio. EUR afsættes til finansiering af investeringsfaciliteten på vilkårene og betingelserne i bilag II (finansieringsvilkår og -betingelser) til denne aftale, herunder også et supplerende bidrag på 1 100 mio. EUR til investeringsfacilitetens midler, der forvaltes som en revolverende fond, og 400 mio. EUR i form af gavebistand til finansiering af rentegodtgørelser som omhandlet i artikel 2 og 4 i nævnte bilag i 10. EUF's løbetid.
3. Aktioner, der finansieres inden for rammerne af investeringsfaciliteten, herunder tilhørende rentegodtgørelser, forvaltes af Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Et beløb på op til 2 000 mio. EUR ud over 10. EUF stilles til rådighed af EIB i form af lån af Bankens egne midler. Disse midler bevilges til de formål, der er fastsat i bilag II til denne aftale, i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i EIB's vedtægter og i de relevante bestemmelser vedrørende vilkårene og betingelserne for investeringsfinansiering som fastlagt i nævnte bilag. Alle andre finansielle midler i henhold til denne flerårige finansielle ramme forvaltes af Kommissionen.
4. Efter den 31. december 2007 eller senest datoen for ikrafttrædelsen af den flerårige finansielle ramme for perioden 2008-2013 vil der ikke kunne indgås forpligtelser for uudnyttede restbeløb fra 9. EUF eller tidligere EUF samt for beløb, der frigives fra projekter under disse EUF, bortset fra uudnyttede beløb, der frigives efter ikrafttrædelsesdatoen, fra ordningen for stabilisering af eksportindtægter fra basislandbrugsprodukter (Stabex) i henhold til tidligere EUF end 9. EUF og uudnyttede beløb og tilbagebetaling af beløbene til finansiering af investeringsfaciliteten uden tilhørende rentegodtgørelser. De beløb, for hvilke der er indgået eventuelle forpligtelser efter den 31. december 2007 indtil aftalens ikrafttræden som nævnt ovenfor, anvendes udelukkende til at sikre EU-administrationens driftsomkostninger og til at dække de løbende projektomkostninger indtil ikrafttrædelsen af 10. EUF.
5. Det samlede beløb til denne flerårige finansielle ramme dækker perioden 1. januar 2008 til 31. december 2013. Der vil ikke længere blive indgået forpligtelser for midlerne fra 10. EUF efter den 31. december 2013, bortset fra beløbene til finansiering af investeringsfaciliteten uden tilhørende rentegodtgørelser, medmindre EU-Rådet enstemmigt træffer anden afgørelse på forslag af Kommissionen.
6. AVS-EF-Ambassadørudvalget kan, på vegne af AVS-EF-Ministerrådet, træffe foranstaltninger inden for det samlede beløb i den flerårige finansielle ramme til at opfylde programmeringsbehovene inden for rammerne af en af de bevillinger, der er beskrevet i stk. 2, herunder også omfordeling af midler mellem bevillinger.
7. Parterne skal foretage en vurdering af, i hvilket omfang forpligtelserne og betalingerne er blevet realiseret, samt af den ydede bistands resultater og virkninger. Denne vurdering skal foretages på grundlag af et forslag udarbejdet af Kommissionen i 2010. Den skal bidrage til en beslutning om beløbet til det finansielle samarbejde efter 2013.
8. Enhver medlemsstat kan yde Europa-Kommissionen eller EIB frivillige bidrag med henblik på at støtte opfyldelsen af AVS-EF-aftalens målsætninger. Medlemsstaterne kan også medfinansiere projekter eller programmer, f.eks. inden for rammerne af særlige initiativer, der administreres af Kommissionen eller EIB. AVS-ejendomsret til sådanne initiativer på nationalt plan skal sikres.«
_______________
ERKLÆRINGER
Erklæringer vedrørende den flerårige finansielle ramme for perioden 2008-2013 der blev godkendt på AVS-EF-Ministerrådets 31. samling den 1.-2. juni 2006 i Port Moresby, Papua New Guinea
1. Økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA) : Erklæring fra EU
Formålet med de økonomiske partnerskabsaftaler som udviklingsinstrumenter er at fremme en jævn og gradvis integration af AVS-staterne i verdensøkonomien, navnlig ved i fuldt omfang at udnytte potentialet i den regionale integration og handel og syd-syd-handelen.
Kommissionen bekræfter på ny vigtigheden af, at der tages yderligere skridt i retning af en sammenhængende regional integration og reformer af sektorpolitikken, og at der vil blive taget hensyn til de behov, der opstår, efterhånden som ØPA'erne gennemføres, i forbindelse med programmeringsdialogen med AVS om den afsluttende undersøgelse af 9. EUF og om midlerne til 10. EUF for tiden efter ikrafttrædelsen den 1. januar 2008.
Den Europæiske Union erindrer om sit tilsagn om at forhøje handelsstøtten markant senest i 2010 ud over EUF-midlerne.
2. Frigjorte midler : Erklæring fra Fællesskabet
På grundlag af resultatgennemgangen i 2010 og et forslag fra Kommissionen vil Rådet for Den Europæiske Union overveje at træffe afgørelse med enstemmighed om overførsel af eventuelle midler, der frigøres fra AVS-projekter finansieret over 9. EUF og tidligere EUF'er, til reserverne for 10. EUF. I betragtning af de vigtige udviklingsmål, ØPA'erne forfølger, vil Rådet for Den Europæiske Union i sine overvejelser også være opmærksom på at give yderligere støtte til strukturtilpasningsomkostninger og andre udviklingsbehov i forbindelse med gennemførelsen af ØPA'erne.
3. Rentegodtgørelser : Erklæring fra Fællesskabet
Idet EIB anerkender de høje tilpasningsomkostninger, som sukkerprotokollandene står over for som følge af EF's sukkerreformer, vil banken bestræbe sig på at dirigere en del af investeringsfacilitetens og bankers egne ressourcer over i investeringer i sukkersektoren i AVS-sukkerprotokollandene. Der vil blive stillet et beløb på 100 mio. EUR til rådighed, hvor det er relevant og på grundlag af støtteberettigelseskriterierne i bilag II til Cotonou-aftalen, fra rammebeløbet for gavebistand til finansiering af rentegodtgørelser, jf. stk. 2, litra c), i bilag I, litra b), til Cotonou-aftalen.
_______________
INTERN AFTALE
mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Fællesskabets bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2008-2013 i overensstemmelse med AVS-EF-partnerskabsaftalen samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse
REPRÆSENTANTERNE FOR REGERINGERNE FOR DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS MEDLEMSSTATER, FORSAMLET I RÅDET, ER —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,
efter høring af Kommissionen,
efter høring af Den Europæiske Investeringsbank, og
ud fra følgende betragtninger
(1) I punkt 3 i bilag Ia til partnerskabsaftalen mellem gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000, 1) i det følgende benævnt »AVS-EF-partnerskabsaftalen«, hedder det, at »Ministerrådet uanset artikel 95 i denne aftale træffer afgørelse om eventuelle ændringer af den flerårige finansielle ramme eller dermed forbundne dele af aftalen«.
(2) AVS-EF-Ministerrådet vedtog på sit møde i Port Moresby (Papua Ny Guinea) den 1. og 2. juni 2006 bilag Ib til AVS-EF-partnerskabsaftalen og vedtog deri, at det samlede beløb for Fællesskabets bistand til AVS-staterne i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2008-2013 inden for rammerne af aftalen skulle sættes til 21 966 mio. EUR i 10. Europæiske Udviklingsfond, i det følgende benævnt »10. EUF«, som finansieres af medlemsstaterne.
(3) Rådets afgørelse 2001/822/EF af 27. november 2001 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab, 2) i det følgende benævnt »associeringsafgørelsen«, anvendes indtil den 31. december 2011. Der bør inden da vedtages en ny afgørelse på basis af traktatens artikel 187. Inden den 31. december 2007 bør Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen, afsætte 286 mio. EUR fra 10. EUF til finansiel bistand i perioden 2008-2013 til de oversøiske lande og territorier, i det følgende benævnt »OLT«, på hvilke traktatens fjerde del finder anvendelse.
(4) I afgørelse truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet af 30. maj 2005 om skæringsdatoen for, hvornår der ikke længere vil blive disponeret over midler fra 9. Europæiske Udviklingsfond (EUF) 3) er skæringsdatoen for, hvornår der ikke længere kan disponeres over midler fra 9. EUF, som forvaltes af Kommissionen, rentegodtgørelser, som forvaltes af Den Europæiske Investeringsbank, i det følgende benævnt »EIB«, og renteindtægter af disse bevillinger, fastsat til den 31. december 2007. Denne dato kan om nødvendigt tages op til revision.
(5) For at implementere AVS-EF-partnerskabsaftalen og associeringsafgørelsen bør der indføres en 10. EUF og fastlægges en procedure for tildelingen af midler samt for medlemsstaternes bidrag til disse midler.
(6) Der bør i 2008-2009 med udgangspunkt i en rapport fra Kommissionen gennemføres en revision omfattende alle aspekter af EU's udgifter og indtægter.
(7) Repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, har vedtaget at øremærke et beløb på 430 mio. EUR fra 10. EUF til støtteudgifter, som Kommissionen pådrager sig under programmeringen og gennemførelsen af EUF.
(8) Der bør fastsættes regler for forvaltning af det finansielle samarbejde.
(9) Den 12. september 2000 vedtog repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, en intern aftale om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand i henhold til finansprotokollen til AVS-EF-partnerskabsaftalen samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse, 4) i det følgende benævnt »den interne aftale for 9. EUF«.
(10) Der bør nedsættes et udvalg af repræsentanter for medlemsstaternes regeringer i Kommissionen, i det følgende benævnt »EUF-Udvalget«, og et lignende udvalg bør nedsættes i EIB. Kommissionens og EIB's arbejde med anvendelsen af AVS-EF-partnerskabsaftalen og de tilsvarende bestemmelser i associeringsafgørelsen bør harmoniseres.
(11) Det forudsættes, at Bulgarien og Rumænien er blevet medlemmer af EU senest den 1. januar 2008, og at de tiltræder AVS-EF-partnerskabsaftalen og nærværende interne aftale, sådan som de har forpligtet sig til i henhold til traktaten om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse og den dertil knyttede protokol.
(12) Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, gik i deres konklusioner af 24. maj 2005 om hurtigere opfyldelse af millennium-udviklingsmålene fuldt ud ind for en rettidig gennemførelse og overvågning af OECD's Paris-erklæring om bistandseffektivitet, der blev vedtaget på forummet på højt plan den 2. marts 2005 i Paris.
(13) Der bør henvises til de officielle udviklingsbistandsmål (ODA). Kommissionen bør i rapporterne til medlemsstaterne og OECD-udviklingsbistandskomitéen om EUF-udbetalinger sondre mellem aktiviteter under ODA og aktiviteter uden for ODA.
(14) Den 22. december 2005 vedtog Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen en fælleserklæring om den europæiske konsensus om udvikling. 5)
(15) EUF bør fortsat prioritere støtten til de mindst udviklede lande og andre lavindkomstlande højt.
(16) Den 11. april 2006 godkendte Rådet princippet om at finansiere den afrikanske fredsfacilitet via interne AVS-midler med op til 300 mio. EUR i den første periode 2008-2010. I løbet af tredje år foretages der en omfattende evaluering med henblik på en revision af de nærmere bestemmelser i denne facilitet og af mulighederne for alternative fremtidige finansieringskilder, herunder FUSP-finansiering —
BLEVET ENIGE OM FØLGENDE BESTEMMELSER
1) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3. Ændret ved aftalen undertegnet i Luxembourg den 25. juni 2005 (EUT L 287 af 28.10.2005, s. 4).
2) EFT L 314 af 30.11.2001, s. 1.
3) EUT L 156 af 18.6.2005, s. 19.
4) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 355.
5) EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1.
Artikel 13
Ratifikation, ikrafttræden og varighed
1. Hver medlemsstat godkender denne aftale i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser. Hver medlemsstats regering giver Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union notifikation om afslutningen af de procedurer, der er nødvendige for aftalens ikrafttræden.
2. Denne aftale træder i kraft på den første dag i den anden måned efter den sidste medlemsstats notifikation om godkendelsen af denne aftale.
3. Denne aftale indgås for samme tidsrum som den flerårige finansielle ramme, der er knyttet som bilag Ib til AVS-EF-partnerskabsaftalen. Denne aftale forbliver dog uanset artikel 1, stk. 4, i kraft, så længe det er nødvendigt for, at alle transaktioner, der finansieres i henhold til AVS-EF-partnerskabsaftalen og associeringsafgørelsen og den pågældende flerårige finansielle ramme, kan fuldføres.
Artikel 14
Autentiske tekster
Denne aftale, der er udfærdiget i ét eksemplar på dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed, deponeres i arkiverne i Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union, som fremsender en bekræftet genpart til hver af signatarstaternes regeringer.
Hecho en Bruselas, el diecisiete de julio de dos mil seis.
V Bruselu dne sedmnáctého července dva tisíce est.
Udfærdiget i Bruxelles den syttende juli to tusind og seks.
Geschehen zu Brüssel am siebzehnten Juli zweitausendsechs.
Kahe tuhande kuuenda aasta juulikuu seitsmeteistkümnendal päeval Brüsselis.
Done at Brussels on the seventeenth day of July in the year two thousand and six.
Fait à Bruxelles, le dix-sept juillet deux mille six.
Fatto a Bruxelles, addì diciassette luglio duemilasei.
Briselē, divtūksto sestā gada septiņpadsmitajā jūlijā.
Priimta du tūkstančiai e tų metų liepos septynioliktą dieną Briuselyje.
Kelt Brüsszelben, a kettőezer hatodik év július tizenhetedik napján.
Magħmul fi Brussel, fis-sbatax jum ta' Lulju tas-sena elfejn u sitta.
Gedaan te Brussel, de zeventiende juli tweeduizend zes.
Sporządzono w Brukseli, dnia siedemnastego lipca roku dwa tysiące szóstego.
Feito em Bruxelas, em dezassete de Julho de dois mil e seis.
V Bruseli dňa sedemnásteho júla dvetisíc esť.
V Bruslju, sedemnajstega julija leta dva tisoč est.
Tehty Brysselissä seitsemäntenätoista päivänä heinäkuuta vuonna kaksituhattakuusi.
Som skedde i Bryssel den sjuttonde juli tjugohundrasex.
Bemærkninger til forslaget
1. GENERELT
Rammerne for EU's udviklingssamarbejde med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet (AVS-landene) er fastlagt i den såkaldte Cotonou-aftale, der blev underskrevet den 23. juni 2000 i Benins hovedstad, Cotonou. Cotonou-aftalen blev indgået for 20 år med mulighed for revision af aftalen hvert femte år. Med henblik på fortsættelse af samarbejdet undertegnedes den 25. juni 2005 i Luxembourg en aftale om ændring af Cotonou-aftalen. Aftalen vil træde i kraft efter fornøden ratifikation.
Den nye aftale omfatter på den ene side Det Europæiske Fællesskab og de 25 medlemslande og på den anden side 78 AVS-lande. Udover de nye EU-medlemslandes deltagelse i samarbejdet er de vigtigste nyskabelser i den reviderede Cotonou-aftale i forhold til den gældende aftale en effektivisering af gennemførelsen af bistanden. Der er endvidere indsat bestemmelser i aftalen om indsatsen mod terrorisme og masseødelæggelsesvåben samt anerkendelse af Den Internationale Straffedomstol.
I forbindelse med afslutningen af forhandlingerne om revision af Cotonou-aftalen forpligtede EU sig til hurtigst muligt at foreslå et nøjagtigt beløb for den flerårige finansielle ramme for samarbejdet samt fastsætte en tidsperiode for rammen. Det Europæiske Råd traf den 16. december 2005 afgørelse om periode, beløb og finansieringsmekanisme for rammen. Med afgørelse nr. 1/2006 truffet af AVS-EF ministerrådet den 2. juni 2006 kunne der på denne baggrund træffes beslutning om at indsætte bilag I b i den reviderede Cotonou-aftale. I bilaget er der fastlagt en finansiel ramme for perioden 2008-2013. Fællesskabets samlede finansielle bistand til AVS-landene er fastsat til 23.966 mio. EURO svarende til ca. 178.500 mio. kr. (1 EURO = 7,45 kr.). Heraf er 21.966 mio. EURO gavebistand, der skal finansieres gennem Den 10. Europæiske Udviklingsfond (EUF 10), mens 2000 mio. EURO er lån fra Den Europæiske Investeringsbanks egne midler. Finansieringen af midlerne i EUF 10 reguleres af en intern aftale indgået den 17. juli 2006 mellem medlemslandenes regeringer forsamlet i Rådet.
Danmarks undertegnelse af den reviderede Cotonou-aftale den 25. juni 2005 skete med ratifikationsforbehold.
De tekster, som Danmark skal ratificere, og hvortil Folketingets samtykke søges indhentet med dette forslag til folketingsbeslutning, er følgende
– Aftalen om ændring af Cotonou-aftalen.
– Den interne aftale om finansiering af Fællesskabets bistand i perioden 2008 – 2013 under den reviderede Cotonou-aftale.
2. ÆNDRINGER I COTONOU-AFTALEN
Nedenfor følger en redegørelse for hovedindholdet i de væsentligste ændringer i forhold til den gældende Cotonou-aftale.
Efter præambelen, hvor der henvises til en række internationale aftaler og erklæringer, herunder nu også til 2015-udviklingsmålene, er den oprindelige aftaletekst inddelt i seks dele: Almindelige bestemmelser; Institutionelle bestemmelser; Samarbejdsstrategier; Samarbejde med henblik på udviklingsfinansiering; Almindelige bestemmelser om de mindst udviklede AVS-lande; samt Afsluttende bestemmelser.
a) Aftalens første del: Almindelige bestemmelser.
Aftalens bestemmelser om de grundlæggende principper for samarbejdet understreger betydningen af reelt partnerskab og lokalt ansvar for udviklingsprocessen.
Ved ændringen af artikel 4 er lokale decentrale myndigheder inddraget i samarbejdet i en supplerende rolle.
I artikel 8 er den politiske dialog mellem parterne udbygget med henblik på at forebygge situationer, hvor den ene af parterne måtte finde det nødvendigt at gøre brug af konsultations- procedurerne i konventionens art. 96-97 med henblik på at træffe foranstaltninger - i værste fald afbrydelse af samarbejdet - som følge af manglende respekt især for menneskerettigheder og demokrati. Nærmere regler om politisk dialog er indsat i bilag VII til aftalen.
I artikel 11 forpligter parterne sig til at samarbejde om at modvirke lejesoldaters virksomhed. Endvidere hedder det, at parterne skal tage skridt til at ratificere og implementere Rom-statutten for den Internationale Straffedomstol og bekæmpe international kriminalitet.
I artikel 11a fremhæver partnerne på ny, at de på det stærkeste fordømmer alle terrorhandlinger og forpligter sig til at bekæmpe terrorisme gennem internationalt samarbejde i overensstemmelse med FN’s pagt og folkeretten, herunder særlig fuldstændig implementering af FN’s Sikkerhedsresolution 1373 og 1456. Parterne er enige om at udveksle oplysninger om terrorgrupper og deres støttenetværk samt drøfte midler og metoder til at modvirke terrorhandlinger.
I artikel 11b understreges vigtigheden af at modvirke spredning af masseødelæggelsesvåben. Parterne er derfor enige om at samarbejde og bidrage til at hindre spredning af disse våben og deres fremføringsmidler ved en fuldstændig overholdelse og indfrielse på nationalt plan af internationale nedrustnings- og ikke-spredningsforpligtelser. Der vil blive ydet finansiel og faglig bistand til samarbejdet om at modvirke spredningen af masseødelæggelsesvåben. Hvis en part skønner, at den anden part har misligholdt sine forpligtelser på dette område, kan der indledes konsultationer og i givet fald træffes relevante foranstaltninger.
b) Aftalens anden del: Institutionelle bestemmelser.
For så vidt angår de institutionelle bestemmelser er der ikke sket ændringer i forhold til Cotonou-aftalen fra 2000.
c) Aftalens tredje del: Samarbejdsstrategier.
I konventionens tredje del om samarbejdsstrategier understreges sammenhængen mellem de udviklingspolitiske strategier og det økonomiske og handelsmæssige samarbejde.
I artikel 25 stk. 1 litra d) indsættes i forlængelse af den eksisterende bestemmelse om fremme af bekæmpelsen af HIV/AIDS, en bestemmelse om fremme af beskyttelse af seksuel og reproduktiv sundhed og kvinders rettigheder samt bekæmpelse af andre fattigdomsrelaterede sygdomme, særlig malaria og tuberkulose.
I artikel 26 udbygges bestemmelserne om børn og unge.
I artikel 28 åbnes der mulighed for at regionalt samarbejde bl.a. også kan omfatte udviklingslande, der ikke er AVS-lande.
d) Aftalens fjerde del: Samarbejde med henblik på udviklingsfinansiering.
I dette afsnit understreges behovet for lokalt ejerskab og ligeværdigt partnerskab (jf. artikel 56). Afsnittet indeholder få ændringer i forhold til den gældende Cotonou-aftale. I artikel 58 åbnes der for mulighed for at støtte også kan gives til bl.a. regionalt samarbejde med deltagelse af ikke AVS-lande.
I artikel 68 om støtte i tilfælde af kortvarige udsving i eksportindtægterne, vil det med den reviderede Cotonou-aftale bl.a. også være muligt for AVS-stater, der har gennemgået en konflikt eller naturkatastrofe at opnå en mere favorabel behandling end under den eksisterende aftale.
e) Aftalens femte del: Almindelige bestemmelser for de mindst udviklede AVS-lande.
Aftalens femte del indeholder bl.a. bestemmelser om særlige hensyn til de mindst udviklede AVS-lande, østater og indlandsstater samt lande i post-konflikt situationer. I artikel 89 hedder det, at der gøres en særlig indsats for at hjælpe AVS-østater med at bøde på deres voksende sårbarhed.
f) Aftalens sjette del: Afsluttende bestemmelser.
Konsultationsprocedurerne i forbindelse med krænkelser af aftalens væsentlige og grundlæggende elementer er anført i artikel 96. Hvis en part finder, at den anden part ikke har overholdt forpligtigelserne om respekt for menneskerettigheder og overholdelse af de demokratiske principper jf. artikel 9, kan der iværksættes konsultationer mellem parterne. Hvis disse konsultationer ikke fører til en acceptabel løsning for begge parter, eller hvis iværksættelsen af konsultationer afvises, kan den berørte part træffe passende foranstaltninger med henblik på at afhjælpe situationen. Sådanne foranstaltninger kan endvidere træffes, hvis der er tale om særligt hastende tilfælde. Det understreges, at afbrydelse eller suspension af samarbejdet skal betragtes som den sidste udvej. Den reviderede Cotonou-aftale indeholder præciseringer i forhold til den tidligere tekst i artikel 96. Undtagen i særligt hastende tilfælde skal parterne være enige om at udnytte alle muligheder for politisk dialog inden der indledes konsultationer. Konsultationer skal indledes senest 30 dage efter opfordring hertil er fremsat. Nærmere regler om politisk dialog er indsat i bilag VII.
g) Protokoller og bilag.
I bilag I a om en flerårig finansiel ramme for samarbejdet hedder det, at for en periode begyndende den 1. marts 2005 skal en sådan ramme dække forpligtelser fra og med den 1. januar 2008 i en periode på fem eller seks år. I denne nye periode vil EU opretholde sin bistand til AVS-staterne på mindst samme niveau som 9. EUF, hertil føjes på basis af EF-skøn virkningerne af inflation, væksten i EU og udvidelsen med 10 nye medlemsstater i 2004.
Som følge af forhandlingerne i EU om de finansielle perspektiver kunne der, som nævnt ovenfor under generelt, først opnås enighed om bilag I b med en finansiel ramme for bistanden på AVS-EF ministermødet den 2. juni 2006. Med afgørelse nr. 1/2006 blev der truffet beslutning om at indsætte bilag I b i den reviderede Cotonou-aftale. I bilag I b er der, som anført ovenfor under generelt, fastlagt en finansiel ramme for bistanden i perioden 2008-2013 på 23. 966 mio. EURO svarende til ca. 178.500 mio. kr. (1 EURO = 7,45 kr.).
I bilag II præciseres reglerne for Investeringsfacilitetens virke. Faciliteten, der administreres af Den Europæiske investeringsbank (EIB) har til formål at virke i alle økonomiske sektorer og støtte private og kommercielt drevne offentlige enheders investeringer, herunder indtægtsskabende økonomisk og teknologisk infrastruktur af afgørende betydning for den private sektor.
I bilag IV findes regler om gennemførelses- og forvaltningsprocedurer for Fællesskabsbistanden. Kernen i samarbejdet er fortsat udarbejdelsen af et landestrategidokument. Den reviderede Cotonou-aftale indeholder i dette bilag en række især mere teknisk prægede bestemmelser om effektivisering af gennemførelsen af bistanden, herunder fleksibilitet i ressourcefordelingen.
I bilag IV, artikel 4 åbnes der endvidere mulighed for, at Europakommissionen til særlige støtteformål selv kan udnytte og forvalte de ressourcer, der er tildelt en AVS-stat, hvis denne stat befinder sig i en krisesituation, som forhindrer den pågældende nationale aktør i AVS-staten i at udøve sit hverv. Europakommissionen og den pågældende AVS-stat forpligter sig til at genoptage normale gennemførelses- og forvaltningsprocedurer, så snart de kompetente myndigheder igen er i stand til at forvalte samarbejdet.
I bilag IV, artikel 20 pointeres det, at deltagelse i udbuds- og tilskudsprocedurer med finansiering via EUF’s ressourcer er åben for alle fysiske og juridiske personer i AVS-staterne og Fællesskabets medlemsstater. Internationale organisationer har ligeledes adgang til at deltage i udbuds- og tilskudsprocedurer. Når finansieringen gælder et regionalt initiativ, er deltagelse i udbuds- og tilskudsprocedurer endvidere åben for fysiske og juridiske personer, som deltager i det pågældende initiativ.
I bilag VII er der indsat nærmere regler om politisk dialog om menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstaten.
3. DEN INTERNE AFTALE OM FINANSIERING AF FÆLLESSKABETS BISTAND I PERIODEN 2008 – 2013 I OVERENSSTEMMELSE MED DEN REVIDEREDE COTONOU-AFTALE SAMT OM FINANSIEL BISTAND TIL DE OVERSØISKE LANDE OG TERRITORIER
Med Den interne Aftale om Finansiering af Fællesskabets Bistand perioden 2008 – 2013 i overensstemmelse med den reviderede Cotonou-aftale, oprettes Den 10. Europæiske Udviklingsfond (EUF 10). Den interne aftale blev underskrevet i Bruxelles den 17. juli 2006,
Medlemslandene bidrager direkte med et beløb på op til 22.682 mio. EURO til fonden. 21.966 mio. EURO afsættes til AVS-landene, 286 mio. EURO skal anvendes til de oversøiske lande og territorier (OLT) og 430 mio. EURO skal forbeholdes Kommissionens administration af bistandsaktiviteterne.
Danmarks bidrag til fonden udgør 453,64 mio. EURO eller ca. 3.380 mio. kr. (1 EURO = 7,45 kr.) og afholdes inden for rammerne af den samlede danske bevilling til udviklingslandene.
Gavebistandsmidlerne fordeles således
AVS-landene
Nationale og regionale vejledende programmer
17.766 mio. EURO
Samarbejde indenfor AVS og tværregionalt samarbejde
2.700 mio. EURO
Investeringsfaciliteten (lån der administreres af EIB)
1.500 mio. EURO
I alt AVS
21.966 mio. EURO
OLT
Nationale og regionale vejledende programmer
256 mio. EURO
Investeringsfaciliteten (lån der administreres af EIB).
30 mio. EURO
I alt OLT
286 mio. EURO
Herudover kan der af Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) egne midler ydes lån for i alt 2.030 mio. EURO. Heraf kan indtil 2.000 mio. EURO anvendes til finansieringstransaktioner i AVS-landene og indtil 30 mio. EURO til finansieringstransaktioner i OLT.
Endvidere fastsættes det bl.a. i den interne aftale, at der i Kommissionen og i Den Europæiske Investeringsbank (EIB) nedsættes udvalg til at forvalte midlerne i EUF 10. Medlemslandenes stemmevægt i udvalgene fastlægges ligeledes i aftalen.
4. LISTE OVER AVS-STATERNE, DER ER OMFATTET AF DEN REVIDEREDE COTONOU-AFTALE OG OVER DE OVERSØISKE LANDE OG TERRITORIER (OLT)
Liste over AVS-stater, der er omfattet af den reviderede Cotonou-aftale.
I Afrika
Angola, Benin, Botswana, Burkina Faso, Burundi, Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Comorerne, Republikken Congo, Den Demokratiske Republik Congo, Elfenbenskysten, Djibouti, Eritrea, Etiopien, Gabon, Gambia, Ghana, Guinea, Guinea-Bissau, Kap Verde, Kenya, Lesotho, Liberia, Madagaskar, Malawi, Mali, Mauretanien, Mauritius, Mozambique, Namibia, Niger, Nigeria, Rwanda, Sao Tomé og Principe, Senegal, Seychellerne, Sierra Leone, Somalia, Sudan, Swaziland, Sydafrika, Tanzania, Tchad, Togo, Uganda, Zambia, Zimbabwe og Ækvatorialguinea.
I Vestindien
Antigua og Barbuda, Bahamaøerne, Barbados, Belize, Dominica, Den Dominikanske Republik, Grenada, Guyana, Haiti, Jamaica, St. Kitts og Nevis, Santa Lucia, St. Vincent og Grenadinerne, Suriname samt Trinidad og Tobago.
I Stillehavet
Cook-øerne, Fiji, Kiribati, Marshall-øerne, Mikronesien, Nauru, Niue, Palau, Papua Ny Guinea, Salomonøerne, Timor-Leste, Tonga, Tuvalu, Vanuatu og Vestsamoa.
Liste over OLT.
Danmark
Grønland.
Frankrig
Ny Kaledonien, Fransk Polynesien, øerne Wallis og Futuna, Mayotte, St. Pierre og Miquelon samt Sydpolarlandene og Antarktis.
Nederlandene
Aruba samt De Nederlandske Antiller.
Storbritannien
Anguilla, Britisk Antarktisk Territorium, Britiske Territorier i Det Indiske Ocean, Caymanøerne, De Britiske Jomfruøer, Falklandsøerne, Montserrat, Pitcairn, St. Helena og tilhørende områder, Syd-Georgien og Syd Sandwichøerne samt Turks- og Caicosøerne.
Artikel 19b
Udbud med en suspensiv betingelse
For at garantere en hurtig iværksættelse af projekter kan AVS-staterne i alle behørigt begrundede tilfælde og i forståelse med Kommissionen, når forundersøgelsen er afsluttet, men inden finansieringsafgørelsen træffes, iværksætte udbud med en suspensiv betingelse for alle typer aftaler. Denne bestemmelse skal nævnes i finansieringsforslaget.«
r) Artikel 20 affattes således
»Artikel 20
Berettigelse
Medmindre der indrømmes en undtagelse efter artikel 22, gælder følgende med forbehold af artikel 26
1. Deltagelse i udbuds- og tilskudsprocedurer med finansiering via EUF’s ressourcer er åben for alle fysiske og juridiske personer i AVS-staterne og Fællesskabets medlemsstater.
2. Leverancer og materialer, der indkøbes i medfør af en kontrakt, som finansieres med EUF-ressourcer, skal alle have oprindelse i en stat, der er berettiget efter stk. 1. I denne forbindelse vurderes definitionen af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« på grundlag af de relevante internationale aftaler, og indkøb med oprindelse i Fællesskabet omfatter leverancer med oprindelse i de oversøiske lande og territorier.
3. Deltagelse i udbuds- og tilskudsprocedurer med finansiering via EUF’s ressourcer er åben for internationale organisationer.
4. Når finansieringen gælder en foranstaltning, der gennemføres gennem en international organisation, er deltagelse i udbuds- og tilskudsprocedurer åben for alle fysiske og juridiske personer, som er berettigede efter nr. 1, og alle fysiske og juridiske personer, som er berettigede efter den pågældende organisations regler, idet der drages omsorg for at sikre ligebehandling af alle donorer. Samme regler gælder for leverancer og materialer.
5. Når finansieringen gælder en foranstaltning, der gennemføres som led i et regionalt initiativ, er deltagelse i udbuds- og tilskudsprocedurer åben for alle fysiske og juridiske personer, som er berettigede efter nr. 1, og alle fysiske og juridiske personer, som deltager i det pågældende initiativ. Samme regler gælder for leverancer og materialer.
6. Når finansieringen gælder en foranstaltning, der samfinansieres med et tredjeland, er deltagelse i udbuds- og tilskudsprocedurer åben for alle fysiske og juridiske personer, som er berettigede efter nr. 1, og alle fysiske og juridiske personer, som er berettigede efter nævnte tredjelands regler. Samme regler gælder for leverancer og materialer.«
s) Artikel 22 affattes således
»Artikel 22
Undtagelser
1. I behørigt begrundede undtagelsestilfælde kan fysiske og juridiske personer fra tredjelande, som ikke er berettigede i henhold til artikel 20, få tilladelse til at deltage i udbuds- og tilskudsprocedurer, som finansieres af Fællesskabet, efter begrundet anmodning fra de berørte AVS-stater. De berørte AVS-stater forelægger i hvert tilfælde Kommissionen de nødvendige oplysninger til, at denne kan træffe en afgørelse om sådanne undtagelser, idet den er særlig opmærksom på
a) den berørte AVS-stats geografiske beliggenhed
b) konkurrenceevnen hos entreprenører, leverandører og konsulenter fra medlemsstaterne og AVS-staterne
c) ønsket om at undgå for voldsomme stigninger i udgifterne til aftalernes udførelse
d) transportvanskeligheder og forsinkelser som følge af leveringsfrister eller andre lignende problemer
e) den teknologi, der er bedst egnet og bedst tilpasset de lokale forhold
f) særligt hastende tilfælde
g) mulighederne for at skaffe varer og tjenesteydelser på de pågældende markeder.
2. EIB’s udbudsregler finder anvendelse på projekter, som finansieres af investeringsfaciliteten.«
t) Artikel 24 affattes således
»Artikel 24
Udførelse i offentligt regi
1. I forbindelse med operationer udført i offentligt regi gennemføres programmer og projekter af offentlige eller halvoffentlige organer eller tjenester i den eller de berørte AVS-stater eller af den juridiske person, som er ansvarlig for at gennemføre foranstaltningen.
2. Fællesskabet yder tilskud til de berørte tjenesters udgifter ved at bevilge manglende udstyr og/eller materialer og/eller midler til rekruttering af det nødvendige ekstra personale, f.eks. eksperter fra den berørte AVS-stat eller fra en anden AVS-stat. Fællesskabets tilskud dækker kun udgifter i forbindelse med supplerende foranstaltninger og kun midlertidige gennemførelsesudgifter, der er nøje forbundet med de berørte programmer og projekter.
3. Programoverslagene, som danner grundlag for gennemførelsen af operationer i offentligt regi, skal være forenelige med Fællesskabets regler, procedurer og standarddokumenter som defineret af Kommissionen, der er gældende på tidspunktet for godkendelsen af de pågældende programoverslag.«
u) Artikel 26 affattes således
»Artikel 26
Præferencer
1. Der træffes foranstaltninger til at fremme bredest mulig deltagelse af fysiske og juridiske personer fra AVS-staterne i udførelsen af EUF-finansierede aftaler, således at de fysiske og menneskelige ressourcer i disse stater kan udnyttes optimalt. Med henblik herpå
a) gives der ved aftaler om bygge- og anlægsarbejder af en værdi på under 5 mio. EUR tilbudsgivere fra AVS-stater en præference på 10 % ved sammenligning med bud af samme økonomiske, tekniske og administrative kvalitet, såfremt mindst en fjerdedel af kapitalen og det ledende personale kommer fra en eller flere AVS-stater
b) gives der ved aftaler om indkøb, uanset værdi, tilbudsgivere fra AVS-stater, som tilbyder leverancer, hvor mindst 50 % af aftaleværdien er fra AVS-staterne, en præference på 15 % ved sammenligning med bud af samme økonomiske, tekniske og administrative kvalitet
c) gives der ved aftaler om tjenesteydelser efter en sammenligning af tilbud med samme økonomiske og tekniske egenskaber, præference til
i) eksperter, institutioner eller konsulentfirmaer fra AVS-stater ved sammenligning med bud af samme økonomiske og tekniske kvalitet
ii) bud afgivet af et AVS-selskab, der deltager i et konsortium med EF-partnere
iii) bud afgivet af EF-tilbudsgivere med AVS-underleverandører eller -eksperter
d) giver den valgte tilbudsgiver, når det påtænkes at anvende underleverandører, præference til fysiske personer og selskaber i AVS-staterne, der kan udføre aftalen på samme betingelser
e) kan AVS-staten i udbuddet foreslå potentielle tilbudsgivere bistand fra selskaber, nationale eksperter eller konsulenter fra andre AVS-stater, som udvælges efter fælles overenskomst. Dette samarbejde kan tage form af et joint venture eller en underleverance eller uddannelse af beskæftiget personale.
2. Hvis to bud på grundlag af ovenstående kriterier anses for at være lige gode, foretrækkes
a) buddet fra en tilbudsgiver i en AVS-stat, eller
b) hvis der ikke foreligger et sådant bud
i) det bud, som fører til den bedst mulige udnyttelse af AVS-staternes fysiske og menneskelige ressourcer
ii) det bud, som giver de bedste muligheder for underleverancer til selskaber eller fysiske personer i AVS-staterne, eller
iii) et bud afgivet af et konsortium af fysiske personer eller selskaber fra AVS-staterne og Fællesskabet.«
v) I kapitel 6 affattes titlen således
»ANSVARLIGE FOR FORVALTNING OG GENNEMFØRELSE AF EUF’S RESSOURCER«
w) Artikel 34 affattes således
»Artikel 34
Kommissionen
1. Kommissionen varetager den finansielle forvaltning af operationer, der finansieres med EUF-ressourcer, med undtagelse af investerings- og rentegodtgørelsesfaciliteten, efter følgende ledende forvaltningsprincipper
a) centralt
b) decentralt.
2. Kommissionens finansforvaltning af EUF-ressourcerne sker som generel regel decentralt.
AVS-staterne varetager i så fald forvaltningsopgaverne i overensstemmelse med artikel 35.
3. Med henblik på den finansielle forvaltning af EUF-ressourcerne delegerer Kommissionen gennemførelsesbeføjelser inden for sine tjenestegrene. Kommissionen meddeler AVS-staterne og Udvalget for Samarbejde med henblik på Udviklingsfinansiering om denne delegering.«
x) Artikel 35 affattes således
»Artikel 35
Den nationale anvisningsberettigede
1. Hver AVS-stats regering udpeger en national anvisningsberettiget, der repræsenterer den ved alle foranstaltninger, som finansieres over den del af EUF’s midler, som Kommissionen og Banken forvalter. Den nationale anvisningsberettigede udpeger en eller flere stedfortrædende nationale anvisningsberettigede, som afløser ham, hvis han er forhindret i at udføre sit hverv, og underretter Kommissionen herom. Den nationale anvisningsberettigede kan, hver gang betingelserne med hensyn til institutionel kapacitet og forsvarlig finansforvaltning er opfyldt, overdrage sine beføjelser til gennemførelse af programmer og projekter til den ansvarlige enhed inden for hans nationale administration. Han underretter Kommissionen om sådanne overdragelser.
Hvis Kommissionen bliver vidende om problemer med procedurerne for forvaltning af EUF-ressourcerne, optager den alle nødvendige kontakter med den nationale anvisningsberettigede for at afhjælpe situationen og træffer i givet fald egnede foranstaltninger.
Den nationale anvisningsberettigede påtager sig kun det finansielle ansvar for de gennemførelsesopgaver, der pålægges ham.
Den nationale anvisningsberettigede skal i forbindelse med den decentrale forvaltning af EUF-ressourcerne og med forbehold af supplerende beføjelser, som Kommissionen eventuelt overdrager ham
a) varetage koordinationen, programmeringen, det løbende tilsyn og de årlige revisioner, midtvejs- og slutrevisioner af samarbejdets gennemførelse samt koordinationen med donorerne
b) i nært samarbejde med Kommissionen være ansvarlig for programmernes og projekternes udarbejdelse, forelæggelse og forundersøgelse
c) udarbejde udbudsmateriale og i givet fald materiale vedrørende indkaldelse af forslag
d) inden iværksættelsen af udbud og i givet fald indkaldelser af forslag forelægge udbudsmaterialet og i givet fald materialet vedrørende indkaldelse af forslag for Kommissionen til godkendelse
e) i nært samarbejde med Kommissionen indkalde bud og i givet fald forslag
f) modtage bud og i givet fald forslag og fremsende kopi heraf til Kommissionen, forestå gennemgangen af dem, og opstille resultatet af denne gennemgang inden for vedståelsesfristen for tilbuddet under hensyntagen til den tid, der går til godkendelse af kontrakten
g) indbyde Kommissionen til gennemgangen af buddene og i givet fald forslagene og forelægge resultatet af gennemgangen af buddene og forslagene for Kommissionen med henblik på godkendelse af forslagene til tildeling af kontrakter og tilskud
h) forelægge kontrakter og programoverslag samt tillæg hertil for Kommissionen til godkendelse
i) underskive kontrakter og tillægskontrakter, som er godkendt af Kommissionen
j) fastsætte og anvise udgifter inden for rammerne af de midler, han har fået tildelt
k) under gennemførelsen foretage nødvendige tilpasninger for at sikre en økonomisk og teknisk set tilfredsstillende gennemførelse af de godkendte programmer og projekter.
2. Under foranstaltningernes gennemførelse træffer den nationale anvisningsberettigede, forudsat at han underretter Kommissionen derom, beslutning om følgende
a) tekniske ændringer og detailtilpasninger af programmer og projekter, forudsat at de ikke påvirker de valgte tekniske løsninger og ikke overskrider det beløb, der er afsat i finansieringsaftalen til ændringer
b) ændringer i placeringen af programmer og projekter, der består af flere enheder, når dette er berettiget af tekniske, økonomiske eller sociale grunde
c) pålæg eller eftergivelse af bod for forsinkelse
d) frigivelse af sikkerhedsstillelse
e) køb af varer på det lokale marked uden hensyn til oprindelse
f) anvendelse af entreprenørmateriel og -maskiner, der ikke har oprindelse i medlemsstaterne eller AVS-staterne, når tilsvarende materiel og maskiner ikke fremstilles i medlemsstaterne og AVS-staterne
g) underleverancer
h) endelig overtagelse, forudsat at Kommissionen er til stede ved den foreløbige overtagelse, påtegner rapporterne herom og om fornødent er til stede ved den endelige overtagelse, navnlig når der ved den foreløbige overtagelse er taget så mange forbehold, at et større supplerende arbejde er påkrævet
i) rekruttering af konsulenter og andre eksperter i faglig bistand.«
y) Artikel 36 affattes således
»Artikel 36
Delegationslederen
1. Kommissionen repræsenteres i hver AVS-stat eller i hver regional gruppe, som udtrykkeligt anmoder herom, af en delegation under en delegationsleders myndighed efter godkendelse fra den eller de berørte AVS-stater. Hvis delegationslederen udpeges til en gruppe af AVS-stater, træffes der egnede foranstaltninger. Delegationslederen repræsenterer Kommissionen inden for alle dens kompetenceområder og i alle dens aktiviteter.
2. Delegationslederen er den vigtigste kontaktperson for AVS-staterne og AVS-organer, som er berettiget til finansiel støtte i henhold til aftalen. Han samarbejder tæt med den nationale anvisningsberettigede.
3. Delegationslederen modtager de nødvendige instrukser og beføjelser for at lette og fremskynde alle foranstaltninger i henhold til denne aftale.
4. Delegationslederen underretter jævnligt de nationale myndigheder om fællesskabsaktiviteter, der kan være af direkte betydning for samarbejdet mellem Fællesskabet og AVS-staterne.«
z) Artikel 37 affattes således
»Artikel 37
Betalinger
1. Med henblik på effektuering af betalinger i AVS-staternes valutaer kan der af Kommissionen og i Kommissionens navn i AVS-staterne åbnes konti i en medlemsstats valuta eller i euro i et nationalt offentligt eller halvoffentligt finansieringsinstitut, som udvælges efter fælles overenskomst mellem AVS-staten og Kommissionen. Det pågældende finansieringsinstitut optræder som national udbetalende myndighed.
2. Den nationale udbetalende myndighed modtager ikke vederlag for sine tjenesteydelser, og de indestående beløb forrentes ikke. Kommissionen foretager indbetalinger på de lokale konti i en medlemsstats valuta eller i euro på grundlag af et skøn over de fremtidige kontantbehov så tidligt, at AVS-staterne undgår forhåndsfinansiering, og der ikke opstår betalingsforsinkelser.
3. [ophævet]
4. Betalingerne foretages af Kommissionen efter de af Fællesskabet og Kommissionen fastlagte regler, eventuelt efter, at den nationale anvisningsberettigede har fastsat og anvist udgifterne.
5. [ophævet]
6. Procedurerne for fastsættelse, anvisning og betaling af udgifter skal være afsluttet senest 90 dage efter forfaldsdatoen. Den nationale anvisningsberettigede anviser betalingen og underretter delegationslederen senest 45 dage inden forfaldsdatoen.
7. Krav som følge af betalingsforsinkelser dækkes af den eller de berørte AVS-stater og af Kommissionen via dens egne indtægter, hver for den del af forsinkelsen, som de er ansvarlige for i overensstemmelse med ovennævnte procedurer.«
5. Følgende bilag indsættes
»BILAG VII
POLITISK DIALOG OM MENNESKERETTIGHEDERNE, DE DEMOKRATISKE PRINCIPPER OG RETSSTATEN
Artikel 20 i bilag IV vil blive gennemført i overensstemmelse med princippet om gensidighed i forhold til andre donorer.
ERKLÆRING XIX
Fællesskabets erklæring om artikel 34, 35 og 36 i bilag IV
De detaljerede respektive ansvarsopgaver for de personer, som har til opgave at forvalte og gennemføre EUF-ressourcerne, er nedfældet i en procedurehåndbog, som vil blive drøftet med AVS-staterne i overensstemmelse med artikel 12 i Cotonou-aftalen og udleveret, når aftalen om ændring af Cotonou-aftalen træder i kraft. Ved alle ændringer af denne håndbog følges samme fremgangsmåde.
ERKLÆRING XX
Fællesskabets erklæring om artikel 3 i bilag VII
Den holdning, som Rådet for Den Europæiske Union skal indtage i Ministerrådet til de retningslinjer, der er omhandlet i artikel 3 i bilag VII, baseres på et forslag fra Kommissionen.
_______________
AFGØRELSE Nr. 1/2006 TRUFFET AF AVS-EF-MINISTERRÅDET
den 2. juni 2006
om fastsættelse af den flerårige finansielle ramme for perioden 2008-2013 og om ændring af den reviderede AVS-EF-partnerskabsaftale
(2006/608/EF)
AVS-EF-MINISTERRÅDET HAR —
under henvisning til partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, undertegnet i Cotonou, den 23. juni 2000 1) og revideret i Luxembourg, den 25. juni 2005 2) (i det følgende benævnt AVS-EF-aftalen), særlig bilag Ia, punkt 3, og
ud fra følgende betragtninger
(1) I AVS-EF-aftalens bilag Ia om den flerårige finansielle ramme for samarbejdet på basis af den reviderede AVS-EF-aftale for perioden efter 9. Europæiske Udviklingsfond (EUF), fastsættes det, at Den Europæiske Union forpligter sig til at opretholde sin bistand til AVS-staterne på basis af den udvidede AVS-EF-partnerskabsaftale på mindst samme niveau som 9. EUF med tilføjelse af virkningerne af inflationen, væksten i Den Europæiske Union og udvidelsen med ti nye medlemsstater i 2004, men hverken den nøjagtige periode (fem eller seks år), beløbet eller finansieringsmekanismen (EU's almindelige budget eller en ny EUF) er nævnt.
(2) I forbindelse med afslutningen af forhandlingerne om den reviderede AVS-EF-partnerskabsaftale i Bruxelles, den 23. februar 2005, forpligtede Den Europæiske Union sig til hurtigst muligt at foreslå et nøjagtigt beløb samt fastsætte aftalens anvendelsesperiode.
(3) Det Europæiske Råd traf den 16. december 2005 afgørelse om den nøjagtige periode (seks år), beløbet (22 682 mio. EUR i løbende priser) og finansieringsmekanismen (10. EUF).
(4) AVS-staterne kan fortsat modtage supplerende midler i henhold til andre finansielle instrumenter som fastsat i de respektive instrumenter i overensstemmelse med erklæring XV, der er knyttet som bilag til AVS-EF-aftalen. Når AVS-staterne via EUF bidrager til internationale eller interregionale initiativer fra EUF, bør det sikres, at dette bidrag er synligt —
TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE
KAPITEL II
GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE ESTEMMELSER
Fremsat den 30. november 2006 af ministeren for udviklingsbistand (Ulla Tørnæs)
Forslag til folketingsbeslutning
om Danmarks ratifikation af aftale undertegnet i Luxembourg
den 25. juni 2005 om ændring af partnerskabsaftalen mellem
medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og
Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og
medlemsstaterne på den anden side undertegnet i Cotonou
den 23. juni 2000 samt af intern aftale om finansiering af
Fællesskabets bistand i henhold til den flerårige finansielle
ramme for perioden 2008-2013 i overensstemmelse med
ovennævnte aftale undertegnet i Bruxelles den 17. juli 2006
Folketinget meddeler sit samtykke til, at Danmark ratificerer den i Luxembourg den 25. juni 2005 undertegnede aftale om ændring af partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og medlemsstaterne på den anden side undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 samt af intern aftale undertegnet i Bruxelles den 17. juli 2006 om finansiering af Fællesskabets bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2008-2013 i overensstemmelse med ovennævnte aftale.
INDHOLDSFORTEGNELSE
I. AFTALEN OM ÆNDRING AF COTONOU-AFTALEN
3
Eneste artikel
12
Teksten til de ændrede dele af Cotonou-aftalen
A. Præambelen
12
B. Artiklerne i Cotonou-aftalen
13
C. Bilagene
16
SLUTAKT
28
Afgørelse Nr. 1/2006 truffet af AVS-EF Ministerrådet den 2. juni 2006 om fastsættelse af den flerårige finansielle ramme for perioden 2008-2013 og om ændring af den reviderede AVS-EF-partnerskabsaftale
38
II. INTERN AFTALE OM FINANSIERING AF FÆLLESKABETS BISTAND FOR PERIODEN 2008 – 2013 I OVERENSSTEMMELSE MED AVS-EF PARTNERSKABSAFTALEN
42
BEMÆRKNINGER TIL FORSLAGET TIL FOLKETINGSBESLUTNING
57
AFTALE
om ændring af partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og medlemsstaterne på den anden side undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000
HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE,
PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK,
HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING,
PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ESTLAND,
PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK,
HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN,
PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK,
PRÆSIDENTEN FOR IRLAND,
PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN CYPERN,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LETLAND,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LITAUEN,
HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN UNGARN,
PRÆSIDENTEN FOR MALTA,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE,
FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ØSTRIG,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN POLEN,
PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SLOVENIEN,
PRÆSIDENTEN FOR DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FINLAND,
KONGERIGET SVERIGES REGERING,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,
kontraherende parter i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, i det følgende benævnt »Fællesskabet«, hvilke stater i det følgende benævnes »medlemsstater«,
og
DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,
på den ene side, og
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ANGOLA,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF ANTIGUA OG BARBUDA,
STATSCHEFEN FOR COMMONWEALTH OF THE BAHAMAS,
STATSCHEFEN FOR BARBADOS,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF BELIZE,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BENIN,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BOTSWANA,
PRÆSIDENTEN FOR BURKINA FASO,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BURUNDI,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN CAMEROUN,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN KAP VERDE,
PRÆSIDENTEN FOR DEN CENTRALAFRIKANSKE REPUBLIK,
PRÆSIDENTEN FOR DEN ISLAMISKE FORBUNDSREPUBLIK COMORERNE,
PRÆSIDENTEN FOR DEN DEMOKRATISKE REPUBLIK CONGO,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN CONGO,
REGERINGEN FOR COOKØERNE,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN CÔTE D’IVOIRE,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN DJIBOUTI,
REGERINGEN FOR COMMONWEALTH OF DOMINICA,
PRÆSIDENTEN FOR DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK,
PRÆSIDENTEN FOR ERITREA,
PRÆSIDENTEN FOR DEN FØDERATIVE DEMOKRATISKE REPUBLIK ETIOPIEN,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FIJIØERNE,
PRÆSIDENTEN FOR DEN GABONESISKE REPUBLIK,
STATSCHEFEN FOR REPUBLIKKEN GAMBIA,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN GHANA,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF GRENADA,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN GUINEA,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN GUINEA-BISSAU,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ÆKVATORIALGUINEA,
PRÆSIDENTEN FOR DEN KOOPERATIVE REPUBLIK GUYANA,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN HAITI,
STATSCHEFEN FOR JAMAICA,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN KENYA,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN KIRIBATI,
HANS MAJESTÆT KONGEN AF KONGERIGET LESOTHO,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LIBERIA,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN MADAGASKAR,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN MALAWI,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN MALI,
REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN MARSHALLØERNE,
PRÆSIDENTEN FOR DEN ISLAMISKE REPUBLIK MAURETANIEN,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN MAURITIUS,
REGERINGEN FOR MIKRONESIENS FORENEDE STATER,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN MOZAMBIQUE,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN NAMIBIA,
REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN NAURU,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN NIGER,
PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN NIGERIA,
REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN NIUE,
REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN PALAU,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DEN UAFHÆNGIGE STAT PAPUA NY GUINEA,
PRÆSIDENTEN FOR DEN RWANDISKE REPUBLIK,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF SAINT CHRISTOPHER OG NEVIS,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF SAINT LUCIA,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF SAINT VINCENT OG GRENADINERNE,
STATSCHEFEN FOR DEN UAFHÆNGIGE STAT SAMOA,
PRÆSIDENTEN FOR DEN DEMOKRATISKE REPUBLIK SÃO TOMÉ OG PRÍNCIPE,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SENEGAL,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SEYCHELLERNE,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SIERRA LEONE,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF SALOMONØERNE,
PRÆSIDENTEN FOR DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SUDAN,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SURINAM,
HANS MAJESTÆT KONGEN AF KONGERIGET SWAZILAND,
PRÆSIDENTEN FOR DEN FORENEDE REPUBLIK TANZANIA,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN TCHAD,
PRÆSIDENTEN FOR DEN TOGOLESISKE REPUBLIK,
HANS MAJESTÆT KONG TAUFA’AHAU TUPOU IV AF KONGERIGET TONGA,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN TRINIDAD OG TOBAGO,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF TUVALU,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN UGANDA,
REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN VANUATU,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ZAMBIA,
REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN ZIMBABWE,
hvilke stater i det følgende benævnes »AVS-staterne«,
på den anden side,
SOM HENVISER TIL traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på den ene side og Georgetownaftalen om oprettelse af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) på den anden side,
SOM HENVISER TIL partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou (i det følgende benævnt »Cotonou-aftalen«),
SOM TAGER I BETRAGTNING, at Cotonou-aftalens varighed efter dens artikel 95, stk. 1, er på tyve år fra og med den 1. marts 2000,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at parterne efter artikel 95, stk. 3, andet afsnit, i Cotonou-aftalen ti måneder inden udløbet af hver femårsperiode indleder forhandlinger for at undersøge, hvilke ændringer der eventuelt skal foretages i Cotonou-aftalen,
HAR BESLUTTET at undertegne denne aftale om ændring af Cotonou-aftalen og har i den anledning udpeget følgende befuldmægtigede
HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE,
PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK,
HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING,
PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ESTLAND,
PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK,
HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN,
PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK,
PRÆSIDENTEN FOR IRLAND,
PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN CYPERN,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LETLAND,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LITAUEN,
HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN UNGARN,
PRÆSIDENTEN FOR MALTA,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE,
FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ØSTRIG,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN POLEN,
PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SLOVENIEN,
PRÆSIDENTEN FOR DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FINLAND,
KONGERIGET SVERIGES REGERING,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,
DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ANGOLA,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF ANTIGUA OG BARBUDA,
STATSCHEFEN FOR COMMONWEALTH OF THE BAHAMAS,
STATSCHEFEN FOR BARBADOS,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF BELIZE,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BENIN,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BOTSWANA,
PRÆSIDENTEN FOR BURKINA FASO,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BURUNDI,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN CAMEROUN,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN KAP VERDE,
PRÆSIDENTEN FOR DEN CENTRALAFRIKANSKE REPUBLIK,
PRÆSIDENTEN FOR DEN ISLAMISKE FORBUNDSREPUBLIK COMORERNE,
PRÆSIDENTEN FOR DEN DEMOKRATISKE REPUBLIK CONGO,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN CONGO,
REGERINGEN FOR COOKØERNE,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN CÔTE D’IVOIRE,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN DJIBOUTI,
REGERINGEN FOR COMMONWEALTH OF DOMINICA,
PRÆSIDENTEN FOR DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK,
PRÆSIDENTEN FOR ERITREA,
PRÆSIDENTEN FOR DEN FØDERATIVE DEMOKRATISKE REPUBLIK ETIOPIEN,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FIJIØERNE,
PRÆSIDENTEN FOR DEN GABONESISKE REPUBLIK,
STATSCHEFEN FOR REPUBLIKKEN GAMBIA,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN GHANA,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF GRENADA,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN GUINEA,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN GUINEA-BISSAU,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ÆKVATORIALGUINEA
PRÆSIDENTEN FOR DEN KOOPERATIVE REPUBLIK GUYANA,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN HAITI,
STATSCHEFEN FOR JAMAICA,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN KENYA,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN KIRIBATI,
HANS MAJESTÆT KONGEN AF KONGERIGET LESOTHO,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LIBERIA,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN MADAGASKAR,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN MALAWI,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN MALI,
REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN MARSHALLØERNE,
PRÆSIDENTEN FOR DEN ISLAMISKE REPUBLIK MAURETANIEN,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN MAURITIUS,
REGERINGEN FOR MIKRONESIENS FORENEDE STATER,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN MOZAMBIQUE,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN NAMIBIA,
REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN NAURU,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN NIGER,
PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN NIGERIA,
REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN NIUE,
REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN PALAU,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DEN UAFHÆNGIGE STAT PAPUA NY GUINEA,
PRÆSIDENTEN FOR DEN RWANDISKE REPUBLIK,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF SAINT CHRISTOPHER OG NEVIS,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF SAINT LUCIA,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF SAINT VINCENT OG GRENADINERNE,
STATSCHEFEN FOR DEN UAFHÆNGIGE STAT SAMOA,
PRÆSIDENTEN FOR DEN DEMOKRATISKE REPUBLIK SÃO TOMÉ OG PRÍNCIPE,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SENEGAL,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SEYCHELLERNE,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SIERRA LEONE,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF SALOMONØERNE,
PRÆSIDENTEN FOR DEN SYDAFRIKANSKE REPUBLIK,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SUDAN,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SURINAM,
HANS MAJESTÆT KONGEN AF KONGERIGET SWAZILAND,
PRÆSIDENTEN FOR DEN FORENEDE REPUBLIK TANZANIA,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN TCHAD,
PRÆSIDENTEN FOR DEN TOGOLESISKE REPUBLIK,
HANS MAJESTÆT KONG TAUFA’AHAU TUPOU IV AF KONGERIGET TONGA,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN TRINIDAD OG TOBAGO,
HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF TUVALU,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN UGANDA,
REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN VANUATU,
PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ZAMBIA,
REGERINGEN FOR REPUBLIKKEN ZIMBABWE,
SOM, efter at have udvekslet deres fuldmagter og fundet dem i god og behørig form,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE
Eneste artikel
Cotonou-aftalen ændres efter proceduren i dens artikel 95 i overensstemmelse med følgende bestemmelser
A. PRÆAMBLEN
1. Efter ottende afsnit, der begynder således: »SOM BETRAGTER Europarådets konvention til beskyttelse af menneskerettigheder « indsættes følgende
»SOM PÅ NY BEKRÆFTER, at forbrydelser, som verdenssamfundet betragter med den dybeste alvor, ikke må forblive ustraffet, og at de må forfølges effektivt ved nationale foranstaltninger og ved et udvidet globalt samarbejde,
SOM TAGER I BETRAGTNING, at en velfungerende international straffedomstol vil være en betydelig gevinst for freden og retfærdighed i verden,«.
2. Tiende afsnit, der begynder således: »SOM SER de udviklingsmål og principper « erstattes af følgende
»SOM SKØNNER, at Millenniumudviklingsmålene som anført i Millenniumerklæringen, som blev vedtaget af De Forenede Nationers generalforsamling i 2000, særlig hvad angår udryddelse af ekstrem fattigdom og sult, og de udviklingsmål og - principper, der er vedtaget på De Forenede Nationers konferencer, giver et klart udsyn og bør ligge til grund for AVS-EU-samarbejdet i henhold til denne aftale,«.
B. ARTIKLERNE I COTONOU-AFTALEN
1. I artikel 4 affattes indledningsafsnittet således
»AVS-staterne fastlægger suverænt principperne, strategierne og modellerne for udviklingen af deres økonomi og samfund. De opstiller sammen med Fællesskabet de i denne aftale omhandlede samarbejdsprogrammer. Parterne anerkender dog, at ikke-statslige aktører og lokale decentrale myndigheder kan spille en supplerende rolle i og potentielt bidrage til udviklingsprocessen. Til dette formål skal ikke-statslige aktører og lokale decentrale myndigheder, når det er hensigtsmæssigt og på de i denne aftale fastlagte betingelser:«.
2. Artikel 8 ændres således
a) Stk. 2 affattes således
»2. Målet med denne dialog er at udveksle oplysninger, fremme gensidig forståelse og lette fastlæggelsen af fælles prioriteter og agendaer, særlig gennem en anerkendelse af forbindelsen mellem de forskellige aspekter af forholdet mellem parterne og de forskellige samarbejdsområder, der er fastlagt ved denne aftale. Dialogen letter konsultationerne mellem parterne i internationale fora. Målet med dialogen er også at forebygge situationer, hvor den ene af parterne måtte finde det nødvendigt at gøre brug af konsultationsprocedurerne i artikel 96 og 97.«
b) Stk. 6 affattes således
»6. Dialogen føres på en fleksibel måde. Den er efter behov formel eller uformel og føres inden for eller uden for de institutionelle rammer, herunder AVS-gruppen, Den Blandede Parlamentariske Forsamling, under relevante former og på hensigtsmæssigt niveau, herunder på regionalt, subregionalt eller nationalt niveau.«
c) Følgende stykke indsættes
»6a. For i givet fald at hindre, at der opstår situationer, hvor en af parterne måtte skønne det nødvendigt at gribe til konsultationsproceduren i artikel 96, skal dialogen om de væsentlige elementer være systematisk og formaliseres i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag VII.«.
3. I artikel 9 affattes titlen således
»Væsentlige elementer, hvad angår menneskerettighederne, de demokratiske principper og retsstaten, og grundlæggende element, hvad angår god regeringsførelse«.
4. Artikel 11 ændres således
a) Følgende stykke indsættes
»3a. Parterne forpligter sig til også at samarbejde om at modvirke lejesoldaters virksomhed i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til internationale konventioner og instrumenter og deres respektive love og bestemmelser.«
b) Følgende stykke tilføjes
»6. I deres indsats for at fremme og styrke fred og international retfærdighed bekræfter parterne på ny, at de er besluttede på
– at dele erfaringer med vedtagelse af de nødvendige lovændringer til at muliggøre ratifikation og implementering af Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol og
– at bekæmpe international kriminalitet i overensstemmelse med folkeretten under behørigt hensyn til Rom-statutten.
Parterne skal tage skridt til at ratificere og implementere Rom-statutten og dermed forbundne instrumenter.«
5. Følgende artikler indsættes
»Artikel 11a
Bekæmpelse af terrorisme
Parterne fremhæver på ny, at de på det stærkeste fordømmer alle terrorhandlinger og forpligter sig til at bekæmpe terrorisme gennem internationalt samarbejde i overensstemmelse med FN’s pagt og folkeretten, relevante konventioner og instrumenter og særlig fuldstændig implementering af FN’s Sikkerhedsråds resolution 1373 og 1456 og andre relevante FN-resolutioner. Med henblik herpå er parterne enige om at udveksle
– oplysninger om terroristgrupper og deres støttenet og
– synspunkter om midler og metoder til at modvirke terrorhandlinger, også på det tekniske og uddannelsesmæssige område, samt erfaringer med modarbejdelse af terrorisme.