Forslag til folketingsbeslutning om at iværksætte et analysearbejde om etablering af børnehospitaler i sygehusregionerne

Fremsat den 17. november 2006 af Birthe Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Pia Kristensen (DF), Karin Nødgaard (DF), Tina Pedersen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at iværksætte et analysearbejde om etablering af børnehospitaler i

sygehusregionerne

Folketinget pålægger regeringen at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal belyse mulighederne for at etablere højt specialiserede børnehospitaler i de fem sygehusregioner. I arbejdsgruppen skal der også indgå eksperter, som ikke er en del af centraladministrationen.

Arbejdsgruppen skal redegøre for fordele og ulemper ved at samle den sundhedsfaglige ekspertise inden for behandling af børn og sygdomme hos børn på et antal børnehospitaler. Analysearbejdet skal munde ud i anbefalinger og indstillinger til regeringen og Folketinget.

Arbejdsgruppens rapport fremlægges for Folketinget inden den 1. juni 2008.

Bemærkninger til forslaget

Baggrund for forslaget

Der er mange gode grunde til, at Folketinget bør tage initiativ til at give behandlingen af børn og sygdomme hos børn et kraftigt løft.

Læger og andre sundhedsfaglige medarbejdere fortæller, at de fysiske rammer omkring behandlingen af børn i dag er helt utilstrækkelige. Oftest er børneafdelinger placeret i utidssvarende hospitalsbyggeri, som ofte er nødtørftigt ombyggede afdelinger for voksne. Nogle steder benytter man ombyggede tosengsstuer, der ikke er beregnede til at rumme senge til børn og overnatningsmulighed for forældre. Eksperterne fortæller også, at den faglige kvalitet i behandlingen af børn kan blive langt bedre end i dag, hvis man samler viden og faglighed i mere tidssvarende enheder. Flere steder har man ikke de faciliteter til leg og beskæftigelse, som man måtte forvente. Men vigtigst er, at man kan opnå en lang række fordele ved at samle indsatsen i tidssvarende enheder. Der kan opnås øget specialisering og faglige gevinster f.eks. inden for kirurgi, diagnostik, bedøvelse og smertebehandling.

Ved forberedelsen af strukturreformen har regeringen som sin ambition gentagne gange peget på, at det danske sygehusvæsen skal være et sygehusvæsen i verdensklasse. Det er en ambitiøs målsætning, og hvis ambitionen skal blive til virkelighed, er det i alt fald meget presserende, at regeringen og Folketinget nu tager fat på en række af de områder inden for sygehusvæsenet, der trænger mest til en opgradering.

Behandlingen af børn og børns sygdomme ser ud til at være et af de områder, hvor der er behov for konkrete handleplaner. Det er forkert at betragte syge børn blot som små syge voksne. Børn har nogle særlige behov, og syge børn behøver ganske særlige hensyn og særlig omsorg. Det er efter Dansk Folkepartis opfattelse uklogt at udsætte beslutninger på dette område, indtil der engang er fastlagt samlede sygehusplaner for alle regionerne. Det vil være langt mere fornuftigt at tage konstruktivt fat på at få dette særlige område belyst allerede nu, sådan at regering og regioner kan tage hensyn til de beslutninger, Folketinget eventuelt måtte træffe på grundlag af et udredningsarbejde.

Status i Danmark – og erfaringer fra udlandet

I Danmark har vi i dag i alt 19 børneafdelinger på forskellige sygehuse, bl.a. 6 forskellige i hovedstadsregionen. Historisk set har Danmark haft særlige børnehospitaler, bl.a. Dronning Louises Børnehospital på Østerbro i København, der lukkede i 1971, og Fuglebakkens Børnehospital på Frederiksberg, der lukkede i 1987. Børnehospitalerne blev gradvis integreret som børneafdelinger i større sygehuse i takt med disses specialisering. Men situationen er anderledes i dag. Mange af børneafdelingerne har ikke plads, udstyr og faciliteter til en optimal behandling endsige tilstrækkelige muligheder for vidensudveksling, forskning eller børnevenligt miljø og indretning. Derfor kan der være fornuft i – ligesom i udlandet – at oprette nye børnehospitaler.

Forskning i børnesygdomme er nødvendigt for varigt at forbedre forholdene for syge børn. Danmark råder over forskningscentre på internationalt niveau inden for børnesygdomme, f.eks. reproduktion, diabetes og børneastma. Ved at samle disse inden for et børnehospital sikres det, at børnelægers viden og uddannelse holdes ajour. Samtidig styrkes forskningen gennem bedre mulighed for adgang til patienter og bedre rekruttering af unge læger til forskning.

Det skal også holdes for øje, at der – med ca. 65.000 fødsler om året her i landet – fortsat vil være et højt antal børn i alderen 0-15 år. Der er i flere år sket en stigning i antallet af for tidligt fødte børn. Samtidig er der en tidligere og hyppigere erkendelse af forskellige børnesygdomme og en mere udviklet viden, som sætter lægerne i stand til at behandle flere sygdomme hos børn. Endelig må nævnes livsstilssygdomme, der præger den vestlige verden, herunder også børn, i form af f.eks. astma, allergi, fedme og diabetes.

Aldersgruppen for børnehospitaler skal være 0-18 år. Dermed hører også den vanskelige, men væsentlige gruppe af teenagere med i patientgruppen. Teenagealderen er ofte forbundet med forværring inden for de fleste sygdomskategorier, bl.a. fordi teenagere kan have svært ved at opfatte sig selv som syge og anderledes, men også på grund af den særlige fysiologi. Teenagere er hverken store børn eller små voksne. Det kan derfor være uheldigt, at børnene typisk flytter fra børnelæge til voksenlæge, når de fylder 15 år. Behovene for omsorg og opfølgning er markant forskellige i sådanne behandlingsregimer.

I flere lande har der i de senere år været tendens til at etablere særlige børnehospitaler. Helt moderne børnehospitaler er etableret bl.a. i USA, Canada, England, Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien. I Sverige er der inden for få år etableret tre børnehospitaler, nemlig i Stockholm, Göteborg og Lund. Astrid Lindgrens Barnsjukhus i Stockholm er – ligesom det kendte McMaster børnehospital i Canada – placeret i umiddelbar forbindelse med et eksisterende universitetssygehus, men med en selvstændig profil. Andre steder drives børnehospitaler som helt selvstændige enheder. Det er et fælles træk ved moderne udenlandske børnehospitaler, at man her har samlet en lang række pædiatriske fagområder.

Forhold, der taler for etablering af børnehospitaler

Et børnehospital er et hospital, som er indrettet efter børnenes og familiernes behov. Det betyder, at der ud over de kliniske funktioner er tværgående funktioner og tilbud, som tilpasses de syge børn og deres forældre, uanset hvilken sygdom barnet har.

Der er flere fordele forbundet med at etablere særlige børnehospitaler. Forskellige faglige eksperter har beskæftiget sig med dette emne 1) . Blandt de mest oplagte fordele kan følgende nævnes

– Forbedret faglig kvalitet i diagnostik, behandling og pleje. Børnelæger, børnesygeplejersker og øvrige sundhedsfaglige medarbejdere kan bedre trække på hinandens ressourcer på et børnehospital, hvor alle er optaget af at sikre børn den bedst mulige sundhed, behandling og livskvalitet.

– Bedre muligheder for at forske og udvikle inden for områder, der ellers er vanskelige at udvikle på grund af et beskedent antal patienter. Inden for flere pædiatriske ekspertområder vil Danmark kunne få mulighed for at fremme forskningen i international målestok. Også kendskabet til og forskningen i almindelige sygdomme hos børn vil kunne udbygges.

– Ved at samle behandlingen af syge børn på færre, men bedre enheder, kan man opnå mere patientsikkerhed, forenkling af visitation og optimal udnyttelse af ny og kostbar teknologi.

– Tværgående funktioner kan udbygges inden for rammerne af et børnehospital, f.eks. ernæringsenhed, smerteenhed, fysioterapi, ergoterapi, psykologer, socialrådgivere, talepædagoger, undervisning m.v.

På et børnehospital skal der være mulighed for både leg, afslapning, underholdning og indlæring, f.eks. legerum, sanserum, eventyrrum, computerrum, rum indrettet med et legehospital, børnebibliotek, skole og opholdsrum for teenagere. Hvis standarden skal stå mål med, hvad der i dag er almindeligt i udlandet, skal der også inden for børnehospitalets rammer være overnatnings-, opholds- og forplejningsmuligheder for familierne, så de kan være nær deres syge børn og have samvær med andre forældre i lignende situationer.

Det kan i et udredningsarbejde undersøges, om børnehospitalerne bedst placeres i tilknytning til allerede eksisterende sygehusbyggeri eller uafhængigt heraf. Af hensyn til forskning, videnudveksling og udnyttelse af klinisk-kemiske og mikrobiologiske afdelinger m.v. taler meget for, at der oprettes børnehospitaler i tilknytning til eksisterende universitetssygehuse, sådan som det er tilfældet med H. C. Andersen Børnehospitalet ved Odense Universitetshospital. Men andre muligheder kan også undersøges, og f.eks. bør de omfattende erfaringer fra børneafdelingen på Amtssygehuset i Glostrup inddrages.

Udredningsarbejdet kan også inddrage, hvilke afstandsmæssige ulemper der kan forekomme ved at samle behandlingen af børn på et eller nogle få børnehospitaler. I Hovedstadsområdet frembyder det formentlig ikke større afstandsmæssige problemer at samle de nuværende seks afdelinger i et eller to børnehospitaler, men overalt i landet bør der selvfølgelig lægges vægt på, at der ved indlæggelsen ikke opstår urimelige afstande mellem hjem og behandlingssted. Der bør derfor også i et udredningsarbejde indgå overvejelser om, hvordan man bedst varetager hensynet til, at behandling kan ske så nær hjemmet og familien som muligt.

Økonomiske konsekvenser af beslutningsforslaget

Vedtagelse af beslutningsforslaget vil medføre udgifter til gennemførelse af udredningsarbejdet. Den foreslåede udredning skal give Folketinget og regeringen mulighed for at træffe velfunderede beslutninger om den fremtidige behandling af børns sygdomme, hvilket i sig selv ikke behøver at få økonomiske konsekvenser for det offentlige. Generelt må det dog antages, at optimal sygdomsbehandling er mere økonomisk og også fører til bedre behandlingsresultater end behandling, der foregår i utidssvarende lokaler og til dels uden de mest moderne faciliteter.

Skriftlig fremsættelse

Birthe Skaarup (DF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til folketingsbeslutning om at iværksætte et analysearbejde om etablering af børnehospitaler i sygehusregionerne.

(Beslutningsforslag nr. B 40).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

1) Emnet er behandlet bl.a. af Karsten Hjelt i kronikken »København trænger til et børnehospital« i Berlingske Tidende den 31. maj 2005 og af Karen Vitting Andersen, Birgit Peitersen, Sten Petersen og Arne Høst i artiklen »Pædiatri«, Ugeskrift for Læger, 2006, nr. 15-16, side 1541-1543. Se desuden journalist Jens Christian Andersen, »Børn får bedre behandling på et børnehospital«, Ugeskrift for Læger, 2005, nr. 25, side 2802-2803, og »Kampen om et børnehospital«, tillæg til Ugeskrift for Læger, 2006, nr. 15-16, side 168.