Legislator Case Law & Legislation
200614L00412 DK

Betænkning over Forslag til lov om tilskud til Grønlands Hhjemmestyre for 2008 og 2009

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over lovforslag 2006 124 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 124

Bilagsnr.

Titel

1

Orientering om Landstingets 1. behandling af lovforslag nr. L 124, fra finansministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

1. udkast til betænkning

4

Landstingets 2. behandling af forslag til lov om tilskud til Grønlands hjemmestyre for 2008 og 2009

Betænkning over lovforslag 2006 124 Valid

Betænkning afgivet af Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold den 17. april 2007

Betænkning

over

Forslag til lov om tilskud til Grønlands hjemmestyre for 2008 og 2009

[af finansministeren (Thor Pedersen)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 31. januar 2007 og var til 1. behandling den 21. marts 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Orientering

Den 28. marts 2007 sendte finansministeren udvalget en orientering om Landstingets 1. behandling af forslag til lov om tilskud til Grønland hjemmestyre for 2008 og 2009.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (DF) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget agter i forbindelse med 3. behandling af lovforslaget at stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Årsagen er, at Dansk Folkeparti på to væsentlige områder ikke er blevet imødekommet, ligesom regeringen ikke har ønsket at indgå i en forhandling herom.

For det første har Dansk Folkeparti ønsket, at der – eftersom Selvstyrekommissionen allerede til efteråret 2007 vil fremkomme med sin indstilling – kun blev givet tilsagn om bloktilskud for finansåret 2008, således at man set i lyset af de nye ordninger kunne vurdere bloktilskuddets størrelse for 2009. Dansk Folkeparti ønsker i øvrigt generelt ikke at binde sig med hensyn til bloktilskuddets størrelse.

For det andet har Dansk Folkeparti i lyset af den uacceptable sociale situation i Grønland ønsket, at en del af bloktilskuddet skulle øremærkes til at afhjælpe en række af de særlige sociale dårligdomme, der kendetegner Grønland. Det skal i denne forbindelse nævnes, at en øremærkning af tilskud allerede finder sted, nemlig hvor der øremærkes 50 mio. kr. af tilskuddet til et sektorprogram for uddannelse og erhvervsudvikling i Grønland.

Fólkaflokkurin og Tjóðveldisflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Kim Andersen (V) Pia Larsen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Birthe Rønn Hornbech (V) Karsten Nonbo (V) Kristian Thulesen Dahl (DF) Søren Espersen (DF) Per Ørum Jørgensen (KF) Lars Barfoed (KF) Frank Jensen (S) Mogens Lykketoft (S) Niels Sindal (S) Niels Helveg Petersen (RV) Kristen Touborg (SF) Line Barfod (EL) Sofia Rossen (IA) Lars‑Emil Johansen (SIU) fmd.

Fólkaflokkurin og Tjóðveldisflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →