Legislator Case Law & Legislation
200614L00360 DK

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.\n(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Betænkning over lovforslag 2006 115 Valid

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 115

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 15/1-07 fra Jens Starbæk Christensen, Holte, og Vagn Klarskov Andersen, Hornbæk

2

Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren

3

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Henvendelse af 5/2-07 fra Dansk Industri

5

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

6

Henvendelse af 27/2-07 fra Foreningen af Firmapensionskasser

7

1. udkast til betænkning

8

Henvendelse af 19/3-07 fra Foreningen af Firmapensionskasser

9

Ændringsforslag fra økonomi- og erhvervsministeren

10

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 115

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om kommentar til henvendelsen af 15/1-07 fra Jens Starbæk Christensen, Holte, og Vagn Klarskov Andersen, Hornbæk, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om, hvem der overtager forpligtelserne over for firmapensionskassens medlemmer, såfremt en sponsorvirksomhed går konkurs, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om størrelsen af de forpligtelser, som staten har påtaget sig i forbindelse med statens salg af aktier i Tele Danmark, for så vidt angår medarbejdere ansat i det daværende selskab, som afskediges af årsager, der ikke kan lægges medarbejderne til last, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, hvad den totale formue er i firmapensionskasser, hvor TDC er sponsor, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvor meget TDC som sponsorvirksomhed ville kunne få udbetalt fra de tre pensionskasser, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm., om ministeren er enig i, at lovgivningen kunne indrettes, så en overdækning kommer pensionister til gode i form af større tilsagn i stedet for med generalforsamlingens godkendelse løbende at blive udbetalt til sponsorerne, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm., om ministeren er enig med Skatteministeriet i, at det vil være urimeligt, at en sponsorvirksomhed kan opsamle beløb i firmapen-sionskassen til en afgift på 15 pct. i stedet for 28 pct. selskabsskat, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm., om ministeren vil støtte et ændringsforslag, så en beslutning om eventuel suspension af bidrag for en kortere eller længere periode flyttes fra pensionsregulativet til firmapensionskassens vedtægter, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/2-07 fra Dansk Industri, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om kommentar til henvendelsen af 27/2-07 fra Foreningen af Firmapensionskasser, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/3-07 fra Foreningen af Firmapensionskasser, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministeren svar herpå

Betænkning over lovforslag 2006 115 Valid

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 29. marts 2007

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v.

(Udbetaling af overskydende midler fra pensionskassen til sponsorvirksomheden, suspension af bidrag, ændring af reglerne om tegningsgrundlag og udtrædelsesgodtgørelser m.v.)

[af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

1. Ændringsforslag

Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 13 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. januar 2007 og var til 1. behandling den 25. januar 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 30. oktober 2006 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 28. Den 18. januar 2007 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra

Vagn Klarskov Andersen, Hornbæk,

Jens Starbæk Christensen, Holte,

Dansk Industri og

Foreningen af Firmapensionskasser.

Økonomi- og erhvervsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 11 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 1-8 og 10-13 stillede ændringsforslag og imod det under nr. 9 stillede ændringsforslag.

Selv om mindretallet er enigt i, at det ville være en fordel at skabe et fælles regelgrundlag for firmapensionskasser, livsforsikringsselskaber og andre pensionskasser, kan mindretallet ikke støtte lovforslaget.

Mindretallet ønsker ikke, at en generalforsamling skal kunne beslutte at overføre penge fra firmapensionskassen til sponsorvirksomheden. I svar på spørgsmål 5 skriver ministeren: »For de 3 firmapensionskasser tilsammen var basiskapitalen pr. 31. december 2005 1,8 mia. kr. større end kapitalkravet Hvis TDC pr. 31. december 2005 trak i alt 1,8 mia. kr. ud af de tre firmapensionskasser, ville de 3 pensionskasser lige akkurat overholde lovens kapitalkrav. Blot det mindste udsving på de finansielle markeder kunne dermed bevirke, at pensionskasserne ikke længere overholdt lovens kapitalkrav.« Dette indebærer efter mindretallets opfattelse, at såfremt de 1,8 mia. kr. helt eller delvis udbetales, kan pensionskassen risikere, at der senere ikke er dækning for de afgivne pensionstilsagn, og skulle sponsorvirksomheden ikke eksistere på det tidspunkt, vil det medføre en reduktion af de oprindelig afgivne pensionstilsagn.

Det er mindretallets opfattelse, at såfremt basiskapitalen overstiger kapitalkravet, skal det komme pensionsopsparerne til gode i form af forhøjede tilsagn.

Ministeren har med argumentet, at det ville indebære en administrativ byrde, heller ikke ønsket at fremsætte et ændringsforslag om at flytte eventuel suspension af bidrag for en kortere eller længere periode fra pensionsregulativet til firmapensionskassens vedtægter.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 1

1) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer

»01. I § 11, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »bestyrelsesmedlemmer og«: »eventuelle«.«

[Konsekvensændring]

2) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer

»02. I § 15, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »bestyrelsesmedlemmer og«: »eventuelle«.«

[Konsekvensændring]

3) Efter nr. 8 indsættes som nye numre

»03. I § 22, stk. 1, udgår 2. pkt.

04. I § 26, stk. 3, ændres »§ 17, stk. 1,« til: »§ 17, stk. 1-3,«.

05. I § 28, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »bestyrelsen forfald,«: »og er der valgt en suppleant,«.

06. I § 32, stk. 1, ændres »5« til: »4«.«

[Suppleanter for bestyrelsens medlemmer og konsekvensændringer]

4) I den under nr. 11 foreslåede § 46 d, stk. 1, affattes nr. 7 således

»7) Andele i

a) investeringsinstitutter omfattet af fællesskabsretlige regler, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger og godkendte fåmandsforeninger eller afdelinger, jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.,

b) placeringsforeninger og professionelle foreninger eller afdelinger, der i vedtægterne har bestemmelser om instrumenter og risikospredning, som svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, eller bestemmelser, der svarer til reglerne i § 106, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., og

c) andre foreninger eller afdelinger, hvis disse foreninger i deres vedtægter har bestemmelser om instrumenter og risikospredning, som svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og investeringsinstitutforeninger, eller bestemmelser om risikospredning, der svarer til reglerne i § 106, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.«

[Investering i professionelle foreninger]

5) I det under nr. 12 foreslåede § 55 a, stk. 2, ændres »§ 136, stk. 1, 3. pkt.« til: »§ 136, stk. 1, 4. pkt.«

[Præcisering]

6) I den under nr. 12 foreslåede affattelse af § 56, stk. 1, ændres »§ 54 a« til: »§ 54«.

[Konsekvensændring]

7) I den under nr. 12 foreslåede affattelse af § 64, nr. 1, ændres »§§ 54 og 54 a« til: »§ 54«.

[Konsekvensændring]

Til § 2

8) Nr. 2 affattes således

»2. I § 17, stk. 1, nr. 6, ændres »ophør.« til: »ophør,«.«

[Konsekvensændring]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF og KF)

9) Nr. 3 affattes således

»3. I § 17, stk. 1, indsættes som nr. 7 og 8

7) at der kan ske udbetaling af midler fra en firmapensionskasse til arbejdsgiveren i forbindelse med pensionskassens opløsning, eller

8) at der kan ske udbetaling af midler fra en pensionskasse med ydelsesdefinerede pensionsordninger til arbejdsgiveren, jf. § 11 a i lov om tilsyn med firmapensionskasser.«

[Præcisering af, at der kan ske udbetaling af midler fra en firmapensionskasse til arbejdsgiveren i forbindelse med pensionskassens opløsning]

Af økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget

10) Efter nr. 3 indsættes som n yt nummer

»01. I § 24 ændres »§ 17« til: »§ 17, stk. 1, nr. 1-6«.«

[Skattepligt af udbetaling af beløb til arbejdsgiveren i medfør af forbehold efter pensionsbeskatningslovens § 17, stk. 1, nr. 1-6]

11) I det under nr. 4 foreslåede § 29, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 17, stk. 1, nr. 7« til: »§ 17, stk. 1, nr. 8«.

[Afgiftspligt af udbetaling af overskydende midler fra en firmapensionskasse i medfør af § 11 a i lov om tilsyn med firmapensionskasser]

12) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer

»02. I § 33 ændres »§ 17, stk. 1« til: »§ 17, stk. 1, nr. 1-7«.«

[Ikke afgiftspligt af udbetaling af beløb til arbejdsgiveren i medfør af forbehold efter pensionsbeskatningslovens § 17, stk. 1, nr. 1-7]

Til § 3

13) Paragraffen affattes således

»§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. november 2007, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1, nr. 10, finder dog første gang anvendelse på årsrapporter, der vedrører regnskabsår, der begynder den 1. januar 2008. De gældende regnskabsregler finder anvendelse på årsrapporter, der vedrører regnskabsåret 2007.

Stk. 3. § 2, nr. 4, har virkning for udbetalinger, der sker den 1. november 2007 eller senere.«

[Ændret ikrafttræden]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 22, stk. 1, jf. ændringsforslag nr. 3.

Til nr. 3

Det foreslås i § 22, stk. 1, at lade kravet i 2. pkt. om udpegning af suppleanter for bestyrelsesmedlemmerne udgå. Der er ikke i lovgivningen krav om suppleanter for bestyrelsesmedlemmer i livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, og forslaget vil derfor ensarte reglerne for firmapensionskasser med reglerne for andre pensionsselskaber.

Præciseringen i § 26, stk. 3, er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 17, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Den foreslåede ændring af § 28, stk. 1, 3. pkt., er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 22, stk. 1, jf. ændringsforslag nr. 3.

Præciseringen i § 32, stk. 1, er en konsekvens af den foreslåede § 44 e, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 4

Det foreslås at ændre bestemmelsen, så professionelle foreninger bliver omfattet. Ændringen er en konsekvens af indførelsen af denne type foreninger i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. § 1, nr. 37, i lovforslag nr. L 114, fremsat den 10. januar 2007. Forslaget medfører, at der vil gælde de samme grænser for firmapen-sionskassers investering i professionelle foreninger som for deres investering i eksempelvis investeringsforeninger. Det er en betingelse, at de professionelle foreninger i deres vedtægter har bestemmelser om instrumenter og risikospredning, som svarer til dem, der gælder for investeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger, eller til de hidtidige regler om placeringsforeningers investering i obligationer, jf. § 106, stk. 3 og 4, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. »Bestemmelser om instrumenter og risikospredning« skal forstås således, at vedtægterne skal afspejle reglerne for de pågældende foreninger, både for så vidt angår typen af aktiver, og for så vidt angår spredningsregler.

Herudover foreslås det, at firmapensionskassers nuværende mulighed for at placere midler ikke berøres af de foreslåede ændringer af placeringsforeningers investeringsmuligheder, jf. § 1, nr. 33, i lovforslag nr. L 114. Dette indebærer bl.a., at en firmapensionskasse ikke vil få mulighed for at investere i en placeringsforening eller professionel forening, som vælger at investere i instrumenter i henhold til bilag 5 i lov om finansiel virksomhed i dets helhed, herunder f.eks. i råvareinstrumenter.

Til nr. 5

Den foreslåede ændring er en korrektion af henvisningen til § 136, stk. 1, 3. pkt., i aktieselskabsloven, som i stedet skal være til § 136, stk. 1, 4. pkt.

Til nr. 6 og 7

De foreslåede ændringer er konsekvenser af, at lovforslaget alene indeholder en § 54.

Til nr. 8 og 9

Er der indgået en aftale om en pensionsordning mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver, kan arbejdsgiveren efter pensionsbeskatningslovens § 17 tage visse forbehold, uden at det har betydning for den skattemæssige behandling af ordningen. Med lovforslagets § 2, nr. 1-3, foreslås denne regel udvidet, så der kan ske udbetaling af overskud fra en firmapensionskasse til arbejdsgiveren i medfør af den foreslåede § 11 a i lov om tilsyn med firmapensionskasser, ligesom det præciseres, at der også kan ske udbetaling af overskydende midler til arbejdsgiveren i forbindelse med en overførsel af pensionstilsagnene efter kapitel 8 i lov om tilsyn med firmapensionskasser, uden at det har betydning for den skattemæssige behandling af ordningen. Udbetaling af overskydende midler forudsætter imidlertid – når der bortses fra den foreslåede § 11 a i lov om tilsyn med firmapen-sionskasser – pensionskassens opløsning.

Det foreslås derfor at præcisere, at der kan ske udbetaling af overskydende midler til arbejdsgiveren i forbindelse med en opløsning af firmapensionskassen, jf. ændringsforslag nr. 6.

I øvrigt er der tale om konsekvensændringer som følge af ændringsforslag nr. 7 og 8.

Til nr. 10-12

Det anføres i bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 4, at udbetalinger efter forslagets § 2, nr. 3, til arbejdsgivere, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, foreslås afgiftsberigtiget med 40 pct. Det er herved forudsat, at udbetaling til ikkeselskabsskattepligtige arbejdsgivere skal afgiftsberigtiges med 60 pct.

Under hensyn til pensionsbeskatningslovens § 24, hvorefter arbejdsgiveren er indkomstskattepligtig af beløb, der måtte tilfalde ham i medfør af et forbehold som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 17, sammenholdt med ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 2, og § 16 G, hvorefter beløb, som tilfalder en arbejdsgiver ved en pensionsordnings opløsning eller bortfald, er indkomstskattepligtige, samt endelig under hensyn til pensionsbeskatningslovens § 33, hvorefter der ikke skal svares afgift af beløb, som udbetales til en arbejdsgiver i henhold til et forbehold som nævnt i § 17, stk. 1, foreslås det præciseret, at udbetaling af midler fra en firmapensionskasse i forbindelse med pensionskassens opløsning fortsat er indkomstskattepligtige, jf. ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 2, og § 16 G, mens alene udbetaling af midler fra en pensionskasse med ydelsesdefinerede pensionsordninger, som besluttet i medfør af § 11 a i lov om tilsyn med firmapensionskasser, er afgiftspligtige efter pensionsbeskatningslovens § 29, jf. ændringsforslag nr. 8 og 9.

Til nr. 13

Den foreslåede ændrede ikrafttræden for en række af lovforslagets bestemmelser er teknisk begrundet. Det foreslås, at hele lovforslaget træder i kraft den 1. november 2007, dog således at de ændrede regler vedrørende firmapensionskassernes årsrapporter første gang finder anvendelse på regnskabsperioder, der påbegyndes den 1. januar 2008. Årsrapporterne for 2007, der skal udarbejdes i begyndelsen af 2008, skal således udarbejdes efter de gældende regler.

Kim Andersen (V) fmd. Jacob Jensen (V) Kurt Kirkegaard (V) Jens Hald Madsen (V) Marion Pedersen (V) Colette L. Brix (DF) nfmd. Kim Christiansen (DF) Per Ørum Jørgensen (KF) Jakob Axel Nielsen (KF) Kim Mortensen (S) Jens Christian Lund (S) Niels Sindal (S) Karen Hækkerup (S) Poul Erik Christensen (RV) Elsebeth Gerner Nielsen (RV) Poul Henrik Hedeboe (SF) Frank Aaen (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →